Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
Rigsadvokaten har i forbindelse med en konkret sag i 2005 taget stilling til, at øvelses–
kørsel (dvs. kørsel, der foretages som led i øvelse og uddannelse) ikke er omfattet af udrykningsbekendtgørelsen.
Rigsadvokaten har dog samtidig tilkendegivet, at der ikke er
grundlag for at påtale polititjenestemænds overtrædelse af færdselsloven, som finder sted
i forbindelse med øvelseskørsel, hvis almene hensyn ikke kræver påtale. Dette indebærer,
at der i almindelighed ikke vil være anledning til at påtale en færdselsforseelse i forbindelse
med øvelseskørsel, hvis reglerne for udrykningskørsel er overholdt. I Rigsadvokatens
beretning om behandling af klager over politiet fra 2005, side 88, er der nævnt et
tilfælde, hvor statsadvokaten i overensstemmelse hermed har frafaldet tiltale i en række
sager om hastighedsovertrædelser forøvet i forbindelse med politiskolens øvelseskørsel.
11.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag om behandlingen af færdselssager
Efter de gældende bestemmelser i retsplejelovens kapitel 93 c behandles færdselsstraffesager
mod politipersonale på samme måde som andre straffesager. Færdselssager udgør
en væsentlig del af straffesagerne mod polititjenestemænd, og en stor del af sagerne
afgøres ved bødevedtagelse. I f.eks. 2005 udgjorde færdselssagerne 45 % af de 579 straffesager
vedrørende polititjenestemænd, som statsadvokaterne afgjorde, og 96 % af alle
de sager, hvor statsadvokaterne fandt, at der var tiltalegrundlag. Statsadvokaterne fandt,
at der var tiltalegrundlag i 69 % (179) af de anmeldte færdselssager. Af disse vedrørte
84 % (150 sager) hastighedsovertrædelser registreret i en automatisk hastighedskontrol.
Der kan efter udvalgets opfattelse være anledning til at overveje, om det er nødvendigt,
at alle færdselssager ifølge loven undergives den samme meget grundige og tidskrævende
behandling som mere alvorlige sigtelser mod politipersonale, eller om det vil være
forsvarligt - som det allerede er sket administrativt - at forenkle behandlingen af nogle
af disse sager.
Efter udvalgets opfattelse er det væsentligste ved de mindre alvorlige færdselslovsovertrædelser,
typisk hastighedsovertrædelser, at sikre, at disse overtrædelser registreres, og
at den pågældende polititjenestemand idømmes den bøde m.v., som efter fast praksis er
konsekvensen af overtrædelsen. Med andre ord består opgaven i at sikre, at ingen polititjenestemand
falder for fristelsen til at undlade at registrere hastighedsovertrædelsen,
fordi der er tale om en kollega. Det er imidlertid ikke noget, som politiklagesystemet kan
sikre, og heldigvis er det på grund af det danske politis integritet og høje standard næppe
noget stort problem.
Der har dog været enkelte tilfælde, hvor politifolk har set igennem fingre med færdselslovovertrædelser,
som er begået af andre politifolk. I de meget få tilfælde, hvor dette
måtte forekomme, vil behandlingen af en straffesag mod den polititjenestemand, der har
undladt at rejse sigtelse i en færdselssag mod en kollega, naturligvis skulle foregå efter
retsplejelovens regler om behandling af straffesager mod politipersonalet. Problemstil-
Behandling af klager over politiet
167