Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Løsningsmodeller
8.6. Model 3 - En særskilt myndighed, der skal undersøge og efterforske alle
klagesager, træffe afgørelse i adfærdsklagesager og tage stilling til tiltalespørgsmålet
med klageadgang til Rigsadvokaten.
8.6.1. Indledning
Denne model indebærer, at behandlingen af politiklagesager koncentreres i forhold til i
dag, hvor det er de 6 regionale statsadvokater, der forestår undersøgelse og efterforskning
og træffer afgørelse i både adfærdsklagesager og straffesager.
En mulighed kunne være at koncentrere sagerne hos færre statsadvokater, f.eks. en i
Jylland og en i København. Disse 2 (eller flere) statsadvokaturer skulle så behandle klagesager
for et større geografisk område end i dag - dækkende flere af de nuværende
statsadvokaturer.
Efter denne model vil ikke alle regionale statsadvokater, men kun et par statsadvokater,
skulle behandle klager over politiet og straffesager mod polititjenestemænd. Det forudsættes,
at klagerne behandles i en særskilt enhed i de pågældende statsadvokaturer.
Koncentrationen skal omfatte alle klagesager.
Sagsbehandlingen vil skulle finde sted på samme måde som i dag, idet politiklagenævnene
forudsættes opretholdt i deres nuværende form, idet der dog naturligvis må ske en
tilsvarende reduktion i antallet af nævn. En sådan model ville kunne kombineres med en
udvidet afgørelseskompetence for politiklagenævnene i adfærdsklagesager, jf. afsnit 8.4.
Der vil også være mulighed for ved denne model at knytte et antal efterforskere til de særlige
politiklageenheder i statsadvokaturerne, såfremt dette måtte findes hensigtsmæssigt.
En anden og mere nærliggende mulighed vil være at lade alle klagesager henhøre under
en særskilt myndighed, hvortil der så knyttes et antal efterforskere. Myndigheden vil på
samme måde som statsadvokaterne i dag skulle undersøge og efterforske og tage stilling
til klager over politiet og vurdere, om der er grundlag for tiltalerejsning. Denne model
vil have meget væsentlige lighedspunkter med den norske ordning med Specialenheden
for Politisager.
Det må overvejes, om en sådan særskilt myndighed skal være en del af anklagemyndigheden
på samme måde som de særlige statsadvokaturer for økonomisk kriminalitet
(SØK) og internationale straffesager (SAIS), eller om myndigheden i organisatorisk
henseende skal stå uden for anklagemyndigheden. Myndighedens afgørelser skal dog i
begge tilfælde kunne indbringes for Rigsadvokaten, ligesom Rigsadvokaten - i hvert fald
i faglig henseende - skal have instruktions- og tilsynsbeføjelse over for myndigheden.
Efter denne model vil sagsbehandlingen i meget væsentligt omfang komme til at foregå
Behandling af klager over politiet
133