Martinus Institut - Visdomsnettet

Martinus
Tænker og pioner
Martinus Institut
www.visdomsnettet.dk
2

Martinus
(1890-1981)
Tænker og pioner
Kilde: Martinus Institut
www.martinus.dk
Martinus levede i Danmark fra 1890-1981. Han er kendt for sit omfattende
åndsvidenskabelige forfatterskab, som bærer den fælles overordnede titel Det
Tredje Testamente.
Hans liv er beretningen om den fattige og ubelæste landsbydreng fra Nordjylland,
der levede i ubemærkethed, indtil han som 30-årig oplevede en dybtgående
bevidsthedsforandring, der satte ham i stand til at beskrive intet mindre end
et samlet åndsvidenskabeligt verdensbillede. Herefter arbejdede han over en
næsten 60-årig periode med at beskrive og formidle dette verdensbillede, som
også bærer betegnelserne Martinus Kosmologi og Martinus Åndsvidenskab.
Han fortæller selv om sit livsforløb i foredraget: Om mig selv, min mission og
dens betydning.
3

Martinus 1928
Uægte barn – fattige vilkår og begrænset skolegang
Martinus blev født den 11. august 1890 i udkanten af den nordjyske stationsby
Sindal. Hans barndomshjem Moskilvad – som i dag er åbent for interesserede
– vidner om den fattige opvækst. Moderen var ugift og arbejdede som husbestyrerinde
for godsejeren på en proprietærgård ved navn Kristiansminde. En
staldkarl med efternavnet Thomsen blev udlagt som hans far, og hans officielle
navn blev derfor Martinus Thomsen. Men Martinus anså det for mere sandsynligt,
at godsejeren var hans rigtige far.
Moderen havde ikke mulighed for at tage sig af drengen, så han voksede i stedet
op som plejebarn hos sin morbror og tante i de spartanske omgivelser i huset
Moskilvad. Plejeforældrene var oppe i årene og havde i forvejen opfostret 11
børn. Martinus omtalte dem altid som meget kærlige mennesker, der, uanset de
beskedne kår, skabte en varm og tryg ramme om hans opvækst. Han havde kun
en begrænset kontakt til sin rigtige mor, som døde, allerede da han var 11 år.
I den lokale landsbyskole begrænsede undervisningen sig til salmevers, katekismus,
geografi, regning og sommetider lidt Danmarkshistorie og naturhistorie – i
alt seks timer om ugen i sommerhalvåret og 30 timer om ugen i vinterhalvåret.
Derhjemme manglede der ofte læsestof til drengen, fordi der ikke var råd til bøger
og blade. Men Martinus fortæller, at han fra sin mor arvede gamle årgange
af Familie Journalen, som han kunne læse i.
4

Som ”uægte” barn var han, ifølge den lokale indremissionske præst, dømt til
evig fortabelse, men det kunne Martinus nu ikke tro på. I det hele taget havde
Martinus allerede dengang et nært personligt gudsforhold. Han fortæller, at hvis
en flue var ved at drukne i mælkekanden, så forsøgte han at redde den – for ellers
kunne han jo ikke forvente, at Gud ville hjælpe ham, når han fik brug for det.
Efter sin konfirmation kom Martinus i lære som smed. Det måtte han dog opgive,
fordi han var for spinkel til det hårde arbejde, og han blev i stedet landarbejder. I
1910 blev Martinus uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier rundt
omkring i Danmark, inden han flyttede til København i 1917. Her arbejdede han
i perioder som vagtmand og postbud, inden han i 1920 blev ansat som kontorist
på mejeriet Enigheden.
Men Martinus længtes efter at udrette mere i sit liv end blot at sidde på kontor
og skrive tal dagen lang. En overgang følte han sig tiltrukket af tanken om at
blive missionær, men opgav det igen, bl.a. fordi han ikke kunne forlige sig med
datidens udlægning af mange af de kristne dogmer. Det skulle dog snart vise
sig, at Martinus fik sin helt egen livsmission.
Kosmisk bevidsthed som 30-årig
I marts 1921 skete den afgørende forandring i hans liv, idet han fik nogle stærke
åndelige oplevelser, som medførte en dybtgående bevidsthedsudvidelse. Han har
i bøgerne: Omkring min missions fødsel og Den Intellektualiserede Kristendom,
fortalt udførligt og smukt om disse, for ham selv, uventede åndelige oplevelser.
5

”Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse
jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at
der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner, evner der satte mig i stand til –
ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at
se alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager,
evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsens mysterium
var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets
liv og indviet i det guddommelige skaberprincip”. (Livets Bog 1, stk. 21)
Denne nye bevidsthedstilstand, som Martinus opnåede som 30-årig, kalder han
for den ”kosmiske bevidsthed.” Forudsætningen for kosmisk bevidsthed er en
højt udviklet intuitionsevne, som alle mennesker før eller siden vil udvikle.
Arbejdet med det kosmiske verdensbillede
Da Martinus havde fået sin kosmiske bevidsthed, skulle han vænne sig til at bruge
den. Han forstod hurtigt, at det var nødvendigt for ham at blive vegetar. Det stod
ham også klart, at han ikke kunne nøjes med at beskrive sine åndsvidenskabelige
analyser i fritiden. Dette blev indledningen til nogle meget nøjsomme år, hvor
Martinus levede af støtte fra godhjertede mennesker, som forstod, at det var
vigtigt, at han helligede sig sin mission. Første bind af hovedværket Livets Bog
blev klar til udgivelse i 1932, og i de næste ca. 50 år fortsatte hans omfattende
forfatterskab, som omfattede adskillige tusinde tekstsider, symboltegninger og
en lang række foredrag.
6

En vigtig del af hans mission bestod i at belyse kristendommens og andre religioners
udvikling frem mod en fremtidig form, som modsvarer det moderne
intellektualiserede menneskes bevidsthedsniveau. Derfor betegner han også
sine værker som intellektualiseret kristendom og har givet dem den fælles
overordnede titel Det Tredje Testamente. Han forener derigennem de ellers så
adskilte videnskabelige og religiøse tænkemåder til en ny åndelig videnskab,
som han forudser, vil komme til at udgøre et fundament i menneskehedens
fremtidige udvikling.
Stor personlighed uden persondyrkelse
Det var afgørende for Martinus, at der ikke skabes nogen form for sekt eller
medlemskab omkring hans livsværk, og han ønskede på ingen måde at blive
genstand for persondyrkelse. Det hørte ikke til hans mission at være overhoved
hverken for kultdyrkelse eller trossamfund. Det centrale i hans liv var at nedskrive
og formidle sin kosmiske viden. I et lille materialistisk land som Danmark kunne
han udfolde dette arbejde i ubemærkethed. Det betød dog ikke, at han levede
isoleret. Han var altid meget imødekommende og tog sig tid til at svare på
spørgsmål, når folk henvendte sig til ham. Han var i det hele taget et meget
muntert og venskabeligt menneske, som glædede sig over samværet med gode
venner. I kraft af sin udvikling som et dobbeltpolet menneske levede han ikke i
parforhold og havde ikke familie. Til de mange spørgsmål omkring dette emne
svarede han gerne muntert, at han jo var gift med hele menneskeheden.
Martinus boede i sin lille lejlighed på førstesalen i Martinus Institut frem til sin
død i 1981. Men hans ”Sag” lever videre – og nyder en stadigt voksende interesse
blandt åndeligt søgende i en række lande verden over.
7

www.visdomsnettet.dk
8