04.02.2014 Views

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder ...

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder ...

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

1 Vådområder <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomst af <strong>fugle</strong><br />

1.1 Typer af vådområder<br />

De områder, som er aktuelle i <strong>for</strong>bindelse med retablering af vådområder<br />

under VMP 2 <strong>og</strong> VMP 3, er kunstigt afvandede eller drænede lavbundsarealer,<br />

der hovedsageligt er i landbrugsmæssig drift. Retablering<br />

af de oprindelige vandstands<strong>for</strong>hold i sådanne områder vil i stor udstrækning<br />

medføre dannelse af våde enge, moser <strong>og</strong> eventuelt områder<br />

med permanent vanddække. Åbentvandsområder kan <strong>og</strong>så skabes ved<br />

retablering af søer.<br />

I det følgende beskrives kort <strong>og</strong> i generelle træk den biol<strong>og</strong>iske udvikling,<br />

herunder <strong>for</strong>ekomst af de mest almindelige <strong>fugle</strong>, i hhv. søer <strong>og</strong> våde<br />

enge. Disse to habitater <strong>for</strong>ventes at være de dominerende typer af <strong>retablerede</strong><br />

vådområder, <strong>og</strong> de vil naturligt opstå, hvor de oprindelige<br />

vandstands<strong>for</strong>hold retableres. Der gives desuden en kort beskrivelse af<br />

rørskov, som er den typiske overgangshabitat <strong>mellem</strong> vådområder <strong>og</strong><br />

tilstødende arealer.<br />

1.1.1 Søer<br />

Den biol<strong>og</strong>iske udvikling i nye <strong>og</strong> genoprettede søer har et karakteristisk<br />

<strong>for</strong>løb, som markant påvirker <strong>for</strong>ekomsten <strong>og</strong> artssammensætningen af<br />

<strong>fugle</strong> i tilknytning hertil. Udviklingen beskrives summarisk på baggrund<br />

af eksempler på etablering/retablering af søer i Danmark. Der henvises<br />

til Søndergaard & Jeppesen (1991) <strong>for</strong> en mere detaljeret beskrivelse.<br />

Overordnet kan udviklingen i flora <strong>og</strong> fauna i <strong>retablerede</strong> søer ifølge<br />

Søndergaard & Jeppesen (1991) opdeles i tre faser:<br />

1) en periode med indvandring af arter med et højt vækst- <strong>og</strong> spredningspotentiale,<br />

<strong>og</strong> som er tilpasset det nye søøkosystems omskiftelige<br />

<strong>for</strong>hold,<br />

2) en periode hvor yderligere en række arter <strong>og</strong> organismegrupper<br />

indvandrer,<br />

3) en periode hvor konkurrence<strong>for</strong>holdene <strong>mellem</strong> arterne medfører<br />

en udvikling mod en ligevægtssituation i økosystemet.<br />

Afhængig af <strong>for</strong>hold som søens størrelse <strong>og</strong> dybde<strong>for</strong>hold, den eksterne<br />

næringsstofbelastning, vandgennemstrømning, jordbunds<strong>for</strong>holdene <strong>og</strong><br />

placering i <strong>for</strong>hold til andre vandsystemer vil udviklingen mod en ligevægtssituation<br />

variere. En ligevægtssituation vil oftest først indtræffe efter<br />

en periode på 5-10 år.<br />

Forekomsten <strong>og</strong> artssammensætningen af <strong>fugle</strong> i genoprettede søer vil i<br />

n<strong>og</strong>en udstrækning afspejle det udviklings<strong>for</strong>løb, som er karakteristisk<br />

<strong>for</strong> søer. Efter etablering vil invertebrat-ædende arter som skeand,<br />

gråstrubet <strong>og</strong> lille lappedykker hurtigt indfinde sig som yngle<strong>fugle</strong>. Ef-<br />

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!