Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder ...
Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder ...
Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1 Vådområder <strong>og</strong> <strong>for</strong>ekomst af <strong>fugle</strong><br />
1.1 Typer af vådområder<br />
De områder, som er aktuelle i <strong>for</strong>bindelse med retablering af vådområder<br />
under VMP 2 <strong>og</strong> VMP 3, er kunstigt afvandede eller drænede lavbundsarealer,<br />
der hovedsageligt er i landbrugsmæssig drift. Retablering<br />
af de oprindelige vandstands<strong>for</strong>hold i sådanne områder vil i stor udstrækning<br />
medføre dannelse af våde enge, moser <strong>og</strong> eventuelt områder<br />
med permanent vanddække. Åbentvandsområder kan <strong>og</strong>så skabes ved<br />
retablering af søer.<br />
I det følgende beskrives kort <strong>og</strong> i generelle træk den biol<strong>og</strong>iske udvikling,<br />
herunder <strong>for</strong>ekomst af de mest almindelige <strong>fugle</strong>, i hhv. søer <strong>og</strong> våde<br />
enge. Disse to habitater <strong>for</strong>ventes at være de dominerende typer af <strong>retablerede</strong><br />
vådområder, <strong>og</strong> de vil naturligt opstå, hvor de oprindelige<br />
vandstands<strong>for</strong>hold retableres. Der gives desuden en kort beskrivelse af<br />
rørskov, som er den typiske overgangshabitat <strong>mellem</strong> vådområder <strong>og</strong><br />
tilstødende arealer.<br />
1.1.1 Søer<br />
Den biol<strong>og</strong>iske udvikling i nye <strong>og</strong> genoprettede søer har et karakteristisk<br />
<strong>for</strong>løb, som markant påvirker <strong>for</strong>ekomsten <strong>og</strong> artssammensætningen af<br />
<strong>fugle</strong> i tilknytning hertil. Udviklingen beskrives summarisk på baggrund<br />
af eksempler på etablering/retablering af søer i Danmark. Der henvises<br />
til Søndergaard & Jeppesen (1991) <strong>for</strong> en mere detaljeret beskrivelse.<br />
Overordnet kan udviklingen i flora <strong>og</strong> fauna i <strong>retablerede</strong> søer ifølge<br />
Søndergaard & Jeppesen (1991) opdeles i tre faser:<br />
1) en periode med indvandring af arter med et højt vækst- <strong>og</strong> spredningspotentiale,<br />
<strong>og</strong> som er tilpasset det nye søøkosystems omskiftelige<br />
<strong>for</strong>hold,<br />
2) en periode hvor yderligere en række arter <strong>og</strong> organismegrupper<br />
indvandrer,<br />
3) en periode hvor konkurrence<strong>for</strong>holdene <strong>mellem</strong> arterne medfører<br />
en udvikling mod en ligevægtssituation i økosystemet.<br />
Afhængig af <strong>for</strong>hold som søens størrelse <strong>og</strong> dybde<strong>for</strong>hold, den eksterne<br />
næringsstofbelastning, vandgennemstrømning, jordbunds<strong>for</strong>holdene <strong>og</strong><br />
placering i <strong>for</strong>hold til andre vandsystemer vil udviklingen mod en ligevægtssituation<br />
variere. En ligevægtssituation vil oftest først indtræffe efter<br />
en periode på 5-10 år.<br />
Forekomsten <strong>og</strong> artssammensætningen af <strong>fugle</strong> i genoprettede søer vil i<br />
n<strong>og</strong>en udstrækning afspejle det udviklings<strong>for</strong>løb, som er karakteristisk<br />
<strong>for</strong> søer. Efter etablering vil invertebrat-ædende arter som skeand,<br />
gråstrubet <strong>og</strong> lille lappedykker hurtigt indfinde sig som yngle<strong>fugle</strong>. Ef-<br />
9