Hele magasinet som pdf - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Patientsikkerhed
magasin om patientsikkerhed udgivet af Dansk selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen – December 2011
Velkommen til
fremtidens
patient
Hillerød halverer
hjertestop 21
Badeværelset
34
forhindrer selvmord
Her er patientsikkerhed
en god forretning 41
Rene og sunde hænder
stopper smitte
Lad os hjælpe med at sætte god håndhygiejne i system. Vi er en af de førende
leverandører til sundhedssektoren og kan levere løsninger, der rækker fra plejesektorens
hjemlige rammer til hjertekirurgernes effektive håndhygiejneprocedure.
Kontakt os for mere information: Tlf. 6471 2112 · www.plum.dk · www.spritmere.dk

Tillykke og tak for 10 år
med reddede liv og
bedre patientsikkerhed
Stort tillykke til Dansk Selskab for Patientsikkerhed
med 10 år i patientsikkerhedens tjeneste og et
varmt tak til dig, der yder en stor indsats hver
dag på de danske sygehuse.
TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Velkommen |
Indhold
Patientsikkerhed
Patientsikkerhed – en fælles dagsorden 5
I patientsikkerhed ligger chancen for et nyt medicinsk gennembrud 6
Beth Lilja,
Chef for sekretariatet
i Dansk Selskab
for Patientsikkerhed
Endnu mere
patientsikkerhed
de næste ti år
K
ære læser
Velkommen til dette tema om patientsikkerhed,
som udgives i samarbejde
mellem Ugeskrift for Læger, Sygeplejersken
og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Anledningen er, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed
fejrer tiårsfødselsdag.
Her præsenterer vi de seneste resultater
og viser, hvor udviklingen er på vej hen. For
bare ti år siden var patientsikkerhed et helt
nyt begreb. Nu er det blevet noget, som hele
sundhedsvæsenet arbejder med.
Som artiklerne her i bladet viser, er vi nået
langt. Tak for indsatsen til medarbejdere og
ledere i sundhedsvæsenet. Vi har etableret et
rigtigt godt grundlag for det videre arbejde, så
vi kan skabe endnu mere patientsikkerhed de
næste ti år. Jeg håber, at I finder inspiration
og ideer på de følgende sider.
Tak også til Lægeforeningen og Dansk
Sygeplejeråd for samarbejdet, der har gjort
denne udgivelse mulig.ne udgivelse mulig.
Sundhedspersonale som patient og pårørende
Læge Jannick Brennum: Patienten har krav på en tryg oplevelse 10
Jordemor Kit Dynnes: 35 år gammelt tryksår giver stadig gener 11
Sygeplejerske Trine Jensen: Stol lidt mere på patienterne 12
Lægesekretær Elisabeth Dehn: Det var mig, der måtte samle trådene 13
Data & evidens
Forskeren, bogholderen og udvikleren 14
Forskning skal se på patientsikkerhed, der lykkes 15
Udvikleren versus forskeren 17
Resultater fra patientsikkert sygehus
Helt slut med ure og smykker på Næstved Sygehus 19
Det er rart at se tallet vokse dag for dag 20
Hillerød Hospital halverer antallet af hjertestopalarmer 21
Internationale resultater
Patientsikkerhed skaber overbevisende resultater 22
Wales-hospital med 2.500 senge har næsten udryddet tryksår 24
Patientinvolvering
Patientmøder skaber sikkerhed 25
Velkommen til fremtidens patient 28
Patientinvolvering via it-teknologi 29
Sikker Patient udvikler nye redskaber til patientinvolvering 30
Dialog og samspil med patienten er i fokus 31
Patientens præferencer ind i valget af behandling 31
Fysiske rammer
De bygger sikkerheden ind i de nye sygehuse 32
Badeværelset forebygger selvmord 34
Ny teknologi
Smart & sikkert 36
Patientsikkerhed & økonomi
Fremtidens sundhedsvæsen har ikke råd til fejl og spild 38
Masser af patienter ligger unødigt i dyre hospitalssenge 40
Her er patientsikkerhed en god forretning 41
Patientsikkerhed – Velkommen
til fremtidens patient
Magasinet udgives i
samarbejde mellem Dansk
Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Sygeplejeråd og
Lægeforeningen i anledning af
Dansk Selskab for Patientsikkerheds
10 års jubilæum.
Ansvarshavende redaktør:
Beth Lilja
I redaktionen:
Torben Kitaj,
Ugeskrift for Læger
Susanne Bloch Kjeldsen,
Sygeplejersken
Charlotte Frendved, Dansk
Selskab for Patientsikkerhed
Design og produktion:
Lægeforeningens Forlag
Tryk: Color Print A/S, Vadum
Forsidefoto: Jens Hasse/
Chili foto & arkiv.
Oplag: 105.600
ISBN: 978-87-7891-221-3

Onc-11-009; december 2011

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 LEDER |
Patientsikkerhed
– en fælles dagsorden
F
or godt ti år siden viste en undersøgelse, at
knap én ud af ti patienter, der var indlagt
på danske sygehuse, blev skadet utilsigtet
i et omfang, der i gennemsnit medførte
syv ekstra dages indlæggelse. Den danske undersøgelse
viste, at problemet havde samme omfang
som i andre lande, hvilket senest er blevet bekræftet
af en tilsvarende undersøgelse i Sverige.
Undersøgelsen var den direkte anledning til,
at Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Amtsrådsforeningen
var hovedarkitekterne bag dannelsen
af Dansk Selskab for Patientsikkerhed for
ti år siden. Sammen med en lang række af de øvrige
hovedinteressenter i sundhedsvæsenet stod
det klart for dem, at der var – og er – dels et problem,
der skulle og skal løses, dels at løsningen
langtfra handler om at påpege, hvad andre i sundhedsvæsenet
bør gøre anderledes.
Når Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd i
dag har valgt at udgive dette magasin om patientsikkerhed
sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
er det ud fra en grundlæggende
erkendelse af, at kampen for et mere sikkert sundhedsvæsen
kun vindes ved, at vi sammen løfter i
flok. Og flokken er ikke kun alle de sundhedsprofessionelle,
men også patienterne, kommunerne,
regionerne og industrien.
Patientsikkerhed er et fællesanliggende. En
fælles dagsorden, som efter ti år står stærkt i det
danske sundhedsvæsen. Det fejrer vi med dette
magasin, der udsendes med Sygeplejersken og
Ugeskrift for Læger i anledning af, at Dansk Selskab
for Patientsikkerhed runder de ti år.
Samtidig står vi over for nye udfordringer. Indtil
for nylig har vi haft et sundhedsvæsen, der år
efter år fik tildelt en stadig større andel af den
økonomiske vækst. I de kommende år er der udsigt
til lavere vækst og en befolkningsudvikling
med flere patienter og færre hænder til at pleje og
behandle. Samtidig kommer patienten med sine
Sundhedsvæsenet
er til
for patienterne.
Det skal i langt
højere grad
kunne ses og
mærkes.
Grete Christensen,
formand for Dansk Sygeplejeråd
pårørende stadig mere i centrum. Sundhedsvæsenet
er til for patienterne. Det skal i langt
højere grad kunne ses og mærkes. Ikke kun fordi
det er det eneste rigtige, men fordi den patient,
der bliver lyttet til og selv tager stilling til behandlings-
og plejetilbud, bliver både mere tilfreds og
får en mere sikker behandling.
Hver dag mødes flere tusind engagerede og vidende
sundhedsprofessionelle med patienter på
sygehusene, i praksis og i kommunerne. I mange
af de kontakter og forløb skabes der ideer og tanker
hos både de professionelle og patienterne, om
hvordan det er muligt at gøre sundhedsvæsenet
endnu bedre. For selvom patientsikkerhed er kommet
højt på den sundhedspolitiske dagsorden i de
seneste ti år, er der stadig mål, der skal nås, og fælles
udfordringer, der skal tages hånd om.
Det gør vi kun ved fortsat sammen at gøre patientsikkerhed
til et fællesanliggende for alle danskere.
Læs mere om hvordan i dette magasin om patientsikkerhed.
God læselyst!
Mads Koch Hansen,
formand for Lægeforeningen
Ulla Astman,
formand for Dansk Selskab for
Patientsikkerhed

| patientsikkerhed Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
I patientsikkerhed ligger
chancen for et nyt
medicinsk gennembrud
For ti år siden blev begrebet patientsikkerhed introduceret i det danske sundhedsvæsen.
Nu er det en moderne frontier of medicine.
P
otentialet er stort i form af reddede liv,
undgåede lidelser, sparet tid og mere rationel
anvendelse af sundhedsvæsenets
resurser. Da Dansk Selskab for Patientsikkerhed
blev etableret for ti år siden, var patientsikkerhed
et nyt begreb. Nu er det grundfæstet,
og det breder sig fra hospitalsområdet til
primærsektoren. Patienterne selv og de pårørende
involveres i stigende grad, og på sygehusene arbejdes
videre for at finde de bedste metoder til
at fremme patientsikkerheden. En udvikling er i
gang, og den rummer perspektiver for fremtiden.
»Hvis man tænker på, hvor man virkelig kan
hente noget i form af bedre overlevelse og mindre
sygelighed, så ligger potentialet i patientsikkerhed.
Det svarer til, at man opfandt en kur for lungekræft,
som der i Danmark hvert år er ca. 3.600
mennesker, der dør af. Det er nogenlunde samme
antal, som vi regner med dør på grund af skader,
som kunne være undgået. Og når man medregner
de lidelser, vi påfører patienterne, f.eks. tryksår og
infektioner, så er det et meget større tal«, siger
Christian von Plessen, overlæge ved Lungemedicinsk
Afdeling og projektleder for Patientsikkert
Sygehus på Hillerød Hospital.
»Derfor er det indlysende for en læge, der er
optaget af at forbedre patienternes prognose og
livskvalitet, at beskæftige sig med patientsikkerhed.
Her ligger en af de moderne frontiers of medicine,
hvor der virkelig venter et stort gennembrud.
Hvis vi kan få styr på patientsikkerheden. Det
Journalist
Charlotte Frendved,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, charlotte.
frendved@regionh.dk
foto
Frank Ulstrup
ville være lige til en nobelpris. Der er ikke ret
mange steder inden for medicinen, hvor der ligger
så stort et potentiale«, siger han.
»Der er metoder inden for sikkerhed, som man
kan lære f.eks. fra industrien. Bare tænk på medicinalindustrien,
hvor man arbejder med en
enormt høj pålidelighed. Derefter bruger vi lægemidlerne
i vores sundhedsvæsen, hvor pålideligheden
er meget lavere. Det er et paradoks, og det er
noget, som vi egentlig ikke kan leve med«, siger
Christian von Plessen.
»Vi har ikke alle svarene. Vi arbejder med forbedringsmodellen,
og vi bruger lokale data i afdelingen
til at sikre fremdriften. Vi involverer patienterne.
Udviklings- og forskningsmæssigt er
det et enormt spændende felt«.
Markante ændringer på kort tid
Hillerød Hospital deltager sammen med sygehusene
i Næstved, Kolding, Horsens og Thy-Mors i
projektet Patientsikkert Sygehus, et stort demonstrationsprojekt,
der gennemføres i samarbejde
mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk
Selskab for Patientsikkerhed i 2010-2012. Patientsikkert
Sygehus har til formål at vise, at det er muligt
at skabe markante forbedringer i patientsikkerheden
i løbet af kort tid. Projektet gennemgår
en løbende ekstern evaluering, som varetages af
COWI. Det er hensigten, at positive resultater fra
Patientsikkert Sygehus spredes til hele landet.
Centralt i projektet er arbejdet med forbed-

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientsikkerhed |
ringsmodellen, hvor ændringer i arbejdsgangene
foregår først i det små og siden spredes. Projektet
består af 12 pakker, som hver for sig i punktform
beskriver pleje og behandling inden for et bestemt
klinisk område.
Lone Krogh Andersen er sygeplejerske på Kirurgisk
Afdeling P4 på Hospitalsenheden Horsens,
som også er med i Patientsikkert Sygehus. Hun
blev introduceret for arbejdet med forbedringsmodellen
og de kliniske pakker ved Patientsikkert
Sygehus’ første læringsseminar i august 2010.
»Det var frustrerende i starten. Vi kunne ikke se,
hvordan vi skulle få tid. Vi var pressede, fordi vi lige
havde været igennem en sparerunde med væsentlig.
nedskæring i personalet. Men da vi begyndte at
arbejde med pakkerne, blev vi meget positivt overraskede
over, hvad de havde af konsekvenser i vores
daglige arbejde«, siger Lone Krogh Andersen
»I sidste ende frigiver det tid, fordi det giver
mere struktur«, siger hun. Et eksempel er kateter à
demeure-pakken, der indeholder to elementer. Dels
skal det sikres, at der er en relevant indikation,
når et blærekateter anlægges, og dels skal det dagligt
vurderes, om der fortsat er indikation. Pakkens
formål er at begrænse antallet af kateterdage
og dermed nedsætte risikoen for, at kateteret forårsager
blærebetændelse. På Lone Krogh Andersens
afdeling har arbejdet med pakken medført, at
der er designet et særligt ark i den elektroniske
patientjournal med plads til at registrere oplysninger,
når patienten har blærekateter.
»Nu har vi styr på det på en hel anden måde.
Før lavede vi alle sammen hver vores lille kateterark,
og der var tit usikkerhed om, hvornår og
hvorfor et kateter var lagt«, siger Lone Krogh Andersen.
Samme erfaringer har afdelingen med de
øvrige pakker. Der skal investeres tid i begyndelsen,
men når der kommer mere system i arbejdsgangene,
bliver der frigjort tid på længere sigt.
Ti års erkendelsesrejse
Chefsygeplejerske Ida Götke, Hospitalsenheden
Vest i Region Midtjylland, har fulgt udviklingen
Hvis man tænker på, hvor man virkelig kan hente noget
i form af bedre overlevelse og mindre sygelighed, så ligger
potentialet i patientsikkerhed.
Christian von Plessen, projektleder for Patientsikkert Sygehus på Hillerød Hospital

| patientsikkerhed Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
inden for patientsikkerhed fra begyndelsen. Hun
var med til at planlægge den allerførste patientsikkerhedskonference
i 2001.
»De ti år, der er gået, har været en lang erkendelsesrejse.
Der har udviklet sig en sikkerhedskultur
og en opmærksomhed omkring patientsikkerhed.
Det betyder f.eks. i øjeblikket i forbindelse
med planlægningen af de nye sygehusbyggerier,
at der er patientsikkerhedsansvarlige med inde
tæt på byggeprocesserne«, siger Ida Götke. Blandt
andet kampagnen Operation Life, 2007-2009, har
været med til at udbrede bevidstheden om patientsikkerhed,
mener hun.
»Operation Life gav de sundhedsprofessionelle
nogle nye redskaber, og der blev sat fokus
på f.eks. det infektionshygiejniske område. Hygiejnesygeplejerskerne
har gennem mange år forsøgt
at råbe sygehusverdenen op, men først da
patientsikkerheden kom indover, begyndte det
at gøre en forskel«, siger Ida Götke. Hun mener, at
bevidstheden om patientsikkerhed er hjulpet
godt på vej af rapporteringssystemet for utilsigtede
hændelser.
»I Danmark skete der det kloge – i modsætning
til andre lande, vi sammenligner os med – at der
blev lovgivet på området. Det er en ,skal‘-opgave
at rapportere utilsigtede hændelser, at analysere
dem og at drage læring af dem. Nu begynder også
patienter og pårørende at rapportere, og jeg tror,
at det vil virke som en god drivkraft for fortsatte
forbedringer i fremtiden«, siger hun.
I januar 2011 blev Patientombuddet etableret,
og patienter og pårørende fik mulighed for at bidrage
med rapporteringer af utilsigtede hændelser.
Sundhedspersonale på sygehusene har siden
2004 haft pligt til at rapportere til systemet, og i
efteråret 2010 blev pligten udvidet til også at omfatte
ansatte i primærsektoren, herunder almen
praksis og det kommunale område.
Primærsektoren er med
Patientsikkerhed i tal
– 13 pct. af de indlagte og 8 pct. af de ambulante patienter oplever, at der sker fejl i forbindelse
med deres forløb, viste den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, LUP,
i 2010.
– 8 pct. af patienter indlagt på danske sygehuse har en hospitalserhvervet infektion, viste
landsprævalensundersøgelsen fra Statens Serum Institut i foråret 2011.
– Målinger med metoden Global Trigger Tool har vist, at der forekommer ca. 60 patientskader
pr. 1.000 sengedage. Det svarer til, at der sker en patientskade for hver fjerde indlæggelse.
Det fremgår af opgørelser foretaget i projektet Patientsikkert Sygehus.
– Ca. 9 pct. af alle patienter, der udskrives fra et dansk sygehus, har været udsat for en
utilsigtet hændelse. Det viste man i en undersøgelse i 2001. Hver utilsigtet hændelse
medførte i gennemsnit syv ekstra indlæggelsesdage.
– En opgørelse i forbindelse med den norske patientsikkerhedskampagne »I trygge hender«
viser, at 0,6 procent af indlagte patienter dør som følge af skader. Det er estimeret, at
det svarer til 4.500 dødsfald årligt på landsplan.
– Siden 2004 har sundhedspersoner haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser.
Dansk Patientsikkerheds Database har modtaget et stigende antal rapporter år for år.
I 2010 indkom der 34.418 rapporter.
Det er
vigtigt, at medarbejderne
kan
se en mening
med systemet.
Evy Ravn,
faglig sygeplejeleder
ved Hjemmeplejen Amager
I primærsektoren er der nu konkrete forbedringer
i gang på grundlag af de erfaringer, der kan uddrages
af rapporterne, f.eks. ved Hjemmeplejen Amager
i Københavns Kommune:
»Vi er nu oppe på 550 indberetninger, og mindst
80 pct. drejer sig om medicinområdet. Vi har bl.a.
gennemført en hændelsesanalyse af, hvorfor borgerne
ikke får den rigtige medicin på det rette
tidspunkt«, siger Evy Ravn, faglig sygeplejeleder
ved Hjemmeplejen Amager. I forbindelse med lovens
ikrafttræden har alle hjemmeplejens medarbejdere
gennemgået et lokalt undervisningsprogram,
og det har skabt en god stemning omkring
den nye opgave.
»Det er vigtigt, at medarbejderne kan se en mening
med systemet, og det betyder meget, hvordan
begreberne italesættes: Hvad er en utilsigtet hændelse?
Hvilke konsekvenser kan den få for borgeren?
Og hvorfor skal den indberettes? Og så er det
vigtigt, at medarbejderne ser, hvad der kommer ud
af deres indberetninger. Hvis de bare rapporterer
ud i den blå luft, kan det jo være lige meget. Derfor
sender jeg hver måned en oversigt ud til alle, så de
kan se, at deres indsats nytter«, siger Evy Ravn. På
baggrund af hændelsesanalysen om medicin har
hjemmeplejen udarbejdet en handlingsplan med
22 konkrete tiltag, hvoraf de 20 har betydning for
personalets hverdag på arbejde.
»En særlig udfordring er de hændelser, der går
på tværs af sektorerne, f.eks. ved indlæggelse på
eller udskrivelse fra hospital. Her er det vigtigt, at
der nedsættes nogle faste fora på tværs af kommune
og region, og de relevante ledere skal sidde
med om bordet. Ellers nytter det ikke noget«, siger
Evy Ravn.
Fokus på økonomien
De seneste år er der kommet ekstra meget fokus
på økonomien i sundhedsvæsenet. Resurserne er
begrænsede, men udgiftspresset øges pga. nye behandlingsmuligheder
og større ældreårgange.
»De første år med patientsikkerhed har været
præget af, at det var et nyt spændende område. Patientsikkerhed
blev set som et ultimativt krav.
Men vi lever i strenge tider økonomisk, og i frem-

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientsikkerhed |
Indsendte rapporter
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Utilsigtede hændelser indsendt til Sundhedsstyrelsen i årene 2004-2010.
tiden vil man også skulle ud og lave en business-case på, hvor og
hvordan det bedst kan betale sig at gøre noget ved det«, siger
Paul Bartels. Han har været leder af Det Nationale Indikatorprojekt,
NIP, siden det startede i 1999. Tidligere i år fik han ansvar
for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der
foruden NIP omfatter de landsdækkende kliniske databaser.
De kliniske databaser er oprindeligt oprettet for at understøtte
forskning i sygdomsområderne. Paul Bartels’ opgave er at
sikre, at databaserne i fremtiden kan bruges også i kvalitetsudvikling.
Han mener, at det – også af hensyn til økonomien – bliver
mere og mere nødvendigt med effektmål, der viser, om konkrete
forbedringsinitiativer giver resultater.
Det, patientsikkerhed har bibragt os de
sidste ti år, er en større forståelse af, hvad
organisation og ledelse og hvad det fysiske
arbejdsmiljø betyder for kerneydelsen.
Paul Bartels, leder af Det Nationale Indikatorprojekt, NIP
»Vi opprioriterer kvalitetsdelen af de kliniske databaser og
inkluderer målinger, som illustrerer aspekter af patientsikkerhed.
Det er f.eks. først nu, at vi er ved at få et infektionsregistreringssystem
op at stå«, siger Paul Bartels.
Han håber, at grænsen mellem kvalitet og patientsikkerhed
i de kommende år vil udviskes mere og mere, og han nævner
projektet Patientsikkert Sygehus som eksempel på, at de to ting
smelter sammen.
»Det, patientsikkerhed har bibragt os de sidste ti år, er en
større forståelse af, hvad organisation og ledelse og hvad det fysiske
arbejdsmiljø betyder for kerneydelsen. Hvis de aspekter
ikke er med, så kan du have nok så mange kliniske retningslinjer.
Det hjælper ikke. Den opfattelse bør brede sig til al forståelse
af kvalitet og i øvrigt også påvirke den måde, vi akkrediterer
År
på«, siger Paul Bartels med henvisning til blandt andet Den
Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Det er et nationalt og tværgående
kvalitetsudviklingssystem, der blev sat i værk i 2009.
Fra 80 til 100 pct.
DDKM bygger på akkreditering, hvor udgangspunktet er et sæt
standarder for god kvalitet. Ved regelmæssige surveys gennemgås
hospitalets arbejdsgange, og Akkrediteringsnævnet tager
derefter stilling til, om hospitalet kan opnå status som akkrediteret.
Formand for Akkrediteringsnævnet er Jesper Poulsen, ledende
overlæge ved Anæstesi-operation-intensiv Afdeling I på
Gentofte Hospital:
»Akkreditering går ud på at tjekke, at der er systematik i
kvaliteten, og derfor falder det godt i tråd med patientsikkerhed«,
siger Jesper Poulsen. Han mener, at organiseringen af hospitalerne
har meget stor betydning for patientsikkerheden:
»En leder af en stor intensivafdeling i USA blev spurgt, hvor
han helst ville indlægges, hvis han selv blev syg. Skulle det være
på et hospital, der havde de sidste nye skannere og andre faciliteter
og de højest uddannede specialister? Han svarede, at det
betød ikke så meget. Han ville helst indlægges på det hospital,
der var bedst organiseret. Dermed mente han, at han ville indlægges
et sted, hvor det ikke var 80 pct. af operationspatienterne,
der fik optimal smertebehandling bagefter, men 100 pct.
Hvor alle på hjertestopholdet havde været på kursus og lært at
arbejde i team, sådan at de ikke tumlede rundt som fluer i en
flaske. Hvor man ikke risikerede at få to doser blodfortyndende
medicin, fordi der ved en fejl blev ordineret dobbelt i to forskellige
systemer«, siger Jesper Poulsen.
Kvalitetsarbejde bliver kritiseret for at spilde tid på, at personalet
skal udfylde skemaer og afkrydse tjeklister. Men Jesper
Poulsen mener, at spildet skal findes helt andre steder:
»Spild er, når en nyopereret hoftepatient falder på gangen,
fordi der ligger ting og flyder, og brækker hoften igen. Eller når
man samler et stort hold af speciallæger og højtuddannede sygeplejersker
f.eks. til en akut patient, og så er der en enkelt
medarbejder, der ikke arbejder sammen med resten af teamet,
så det hele går op i hat og briller. Det er usømmelig omgang med
resurserne«, siger Jesper Poulsen.

10 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Læge Jannick Brennum:
Patienten har krav på
en tryg oplevelse
F
or ti år siden blev læge Jannick Breum opereret
i foden. Om det var kræft eller noget
betændelse, var usikkert, og rent faktisk
fik han aldrig besked. Der indtraf nemlig
en utilsigtet hændelse, eller rettere to.
»Noget af det første, jeg hørte, var kirurgen, der
brokkede sig over sine instrumenter«, husker
han.
»Han kunne næsten ikke se noget, fordi optikken
i skopet var dårlig, og det instrument, han
skulle fjerne noget af knoglen med, var sløvt«.
Jannick Brennum overvejede at sige noget,
men tav, og operationen gik i gang. Den foregik i
lokalbedøvelse, så han kunne følge med på kirurgens
skærm, ikke uden en vis lægelig fascination.
Indtil han hørte et nyt udbrud fra kirurgen: »Nej!
Ikke i vasken!«
Under operationen var der skiftet personale,
og den nye sygeplejerske havde smidt det væv ud,
der skulle have været til analyse. Men det måtte
Jannick Brennum selv regne ud.
»Alle var lidt pinligt berørte, og ingen sagde
noget. Jeg kom hjem, og jeg tror, at jeg lige så stille
fortrængte, hvad der var sket«.
I dag synes han nok, han burde have haft en
forklaring og en undskyldning. »Samtidig burde
man have stillet en handlingsplan op: Når det her
nu ikke lykkedes, hvad gør vi så?«
At vævet røg i vasken, var selvfølgelig en utilsigtet
hændelse. Men det var kirurgens brokkerier
Jannick Brennum fik aldrig at vide, om han var blevet
opereret for kræft eller noget godartet. Vævsprøverne
blev smidt ud ved en fejltagelse.
Journalist
Kirsten Bjørnsson,
kirsten.b.journalistik
@gmail.com
Foto
Frank Ulstrup
også, mener Jannick Brennum, der i dag selv leder
en kirurgisk afdeling. Patienterne har krav på
både kvalitet og en tryg oplevelse.
»Hvis vi skal undgå utilsigtede hændelser, er
systemløsninger, tjeklister, timeout osv. en del af
det. Omvendt kan systemerne have den risiko, at
vi som personale får sværere og sværere ved at
holde fokus på, at det er et menneske, vi har at
gøre med.
Derfor har jeg indført begrebet den højt specialiserede
landsbylæge i min afdeling. Vi skal
have landsbylægens medmenneskelighed og
kendskab til patienterne, men på et højt specialiseret
niveau«.
Jannick Brennum har gode forventninger til
det nye klagesystem med patientombud og dialogsamtaler,
noget hans afdeling allerede praktiserer.
»Jeg tror på, at vi kan inddrage patienterne i at
gøre behandlingen mere sikker. Jo bedre vi informerer
om, hvad standardforløbet er, og hvad de
kan forvente, jo bedre kan de hjælpe os med at
kontrollere, at det rent faktisk sker«.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Sundhedspersonale som patient og pårørende | 11
Jordemor Kit Dynnes:
35 år
gammelt tryksår
giver stadig gener
Seksten år gammel fik Kit Dynnes et tryksår under
en indlæggelse, fordi ingen tog hendes klage over
smerterne alvorligt.
D
a Kit Dynnes var 16 år, kom hun ud for et
trafikuheld og blev indlagt en sen aften
med forskellige brud. Det kostede en langvarig
indlæggelse og en helt unødvendig
skade, som stadig generer hende: et tryksår, som
hun meget hurtigt fik på hælen.
Hun havde brækket højre lårben, som var lagt
i stræk, mens venstre ben var sat sammen efter et
åbent skinnebensbrud og lå i en skinne. Allerede
første dag klagede hun over meget ondt i det venstre
ben. Men der gik et døgns tid, før der var nogen,
der besluttede at se nærmere på det.
»Da de tager benet ud af skinnen, har jeg to sår,
et på hælen og et på ankelknoen. To sorte plamager.
Det på hælen er stort som en tikrone«, husker
hun.
»Såret på knoen blev til et pænt ar. Men det under
hælen er blevet til noget, der i dag ligner en
stor ligtorn med en spids af hård hud, der trykker
ind mod hælbenet«.
Det er mange år siden, men oplevelsen af ikke
at blive lyttet til står stadig stærkt for Kit Dynnes.
Journalist
Kirsten Bjørnsson,
kirsten.b.journalistik
@gmail.com
Foto
Frank Ulstrup
»Jeg havde jo i forvejen et lårbensbrud, og selv
om jeg klagede over smerter i hælen blev det ikke
taget alvorligt. De sagde, at det var fordi, jeg havde
slået mit ben. Det var slaget, der gjorde ondt. Selv
min mor påtog sig at fortælle, at det var noget, jeg
måtte acceptere«.
Kit Dynnes har egentlig aldrig tænkt på det,
hun oplevede, som sjusk eller dårlig pleje, selv om
man i dag ville kalde det en utilsigtet hændelse.
»Det var et uheld. Det skete. Men mere overordnet
handler det vel om, at man ikke skal kategorisere
folk.
Jeg var jo ung, en pige på 16 år, og en ung pige
får ikke tryksår. Hvis jeg havde været 80 år, havde
de nok været mere opmærksomme. Hvis jeg havde
været voksen, var jeg måske også blevet hørt mere.
De så mig som en 16-årig, der ikke kunne acceptere,
at hun havde ondt«.
Ikke kategorisere. Ikke sætte i bås. Det er vigtigt
at huske i en tid, hvor regimer og tjeklister
bliver indført for at forhindre, at der sker noget
utilsigtet, tænker Kit Dynnes.
»Jeg oplever det selv: Man har den og den kategori,
og så ved man, at det og det skal ske. Og
somme tider sker der så pludselig noget helt andet.
Men på den anden side er kategorierne jo også
det, der gør os dygtige til at ramme præcist, når vi
står i en akut situation. Man ser efter 1, 2, 3 og 4, og
så har man indkredset problemet«.

12 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Sygeplejerske Trine Jensen:
Stol lidt mere
på patienterne
Efter halvandet år med store smerter og en computertomografi
(CT), der viste en knækket skrue i ryggen, blev
Trine Jensen stadig afvist af lægerne, der havde opereret
hende.
F
or fire år siden blev sygeplejerske Trine
Jensen kørt ned og brækkede ryggen. Hun
fik en rygstabiliserende operation, men
blev ved med at have meget ondt, og der
var flere symptomer, hun ikke forstod. Der var
små knæklyde, og ryggen var flad om morgenen,
men hævede i løbet af dagen.
»Jeg var sikker på, at noget var helt galt, og efter
halvandet år blev jeg omsider sendt til CT«, fortæller
hun.
»Men alt så fint ud, fik jeg at vide«.
Det slog hun sig til tåls med, men da hun nogen
tid efter, i en helt anden forbindelse, fortalte
en reumatolog om problemerne, tilbød han at se
på skanningen sammen med hende.
»Der sidder vi så og ser billederne komme op
på skærmen og kan se, at en skrue i en af ryghvirvlerne
er i to dele. Der er også noget sort på billedet,
hvor man kan se, at knoglen er væk«, husker Trine
Jensen.
Hun ringede igen til afdelingen, men blev afvist.
Overlægen sad selv med billederne, og der var
Journalist
Kirsten Bjørnsson,
kirsten.b.journalistik
@gmail.com
Foto
Frank Ulstrup
intet i vejen. Det var en banal belysningsfejl. Men
han tilbød ikke en ny skanning, faktisk endte han
med at smække røret på, og der skete først noget,
da reumatologen aflagde besøg hos ortopædkirurgerne
og bad dem finde billederne frem.
»Først da erkender man, at skruen er i to dele,
og at hvirvlen er udhulet«.
Trine Jensen fik tilbudt en reoperation, men
valgte at få den udført på et andet sygehus. Det gik
godt.
»Men forløbet har givet mig en mistillid, som
jeg også vil have med mig over for de sundhedspersoner,
jeg møder senere i mit liv. Og det er jo
egentlig ikke hensigtsmæssigt«.
For Trine Jensen har det været tankevækkende
at opleve den magtesløshed, man har som patient.
»Almindelige mennesker har forståelse for, at
der kan ske fejl. Men det er måden, de bliver håndteret
på! Fagpersoner bør stole lidt mere på, hvad
patienterne fortæller, at de oplever«.
Ved at insistere på egen ufejlbarlighed gik ortopædkirurgerne
også glip af en mulighed for at
forbedre behandlingen, tilføjer Trine Jensen.
»Det er jo ikke sikkert, at fejlen var lægens
skyld. Måske skyldtes den skruernes kvalitet, så
de skulle vælge et andet fabrikat eller indberette
hændelsen til firmaet.
Eller de skulle gennemgå deres procedurer for
prøvesvar og f.eks. sikre, at de selv så på billederne,
før de gik ind til patienten. I stedet for at nøjes
med radiografens beskrivelse«.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Sundhedspersonale som patient og pårørende | 13
Lægesekretær Elisabeth Dehn:
Det var mig,
der måtte samle trådene
Elisabeth Dehns ægtefælle var igennem et
langt forløb med diabetes, blodsygdom,
hjertekirurgi, nyresvigt og blødningstendens.
De forskellige specialer overlod det til hende
som pårørende at koordinere.
S
elv om hun til daglig arbejder med patientsikkerhed,
og selv om hun har mange års erfaring som ledende
lægesekretær, følte Elisabeth Dehn sig ofte rådvild
og desperat i forbindelse med sin mands alvorlige
og komplicerede sygdomsforløb. De forskellige afdelinger talte
ikke sammen. De gav modstridende oplysninger, og hun vidste
ikke, hvor hun skulle henvende sig.
Terje Dehn havde mangeårig sukkersyge og myelofibrose, og
i de senere år kom en hjertelidelse til. Han fik pacemaker og
gennemgik siden en stor hjerteoperation:
»På hjertemedicinsk afdeling havde vi fået at vide, at min
mand var nødt til at få skiftet aortaklappen, og at operationen
efterhånden var et rutineindgreb, hvor han ville være hjemme
igen i løbet af en uge. Han blev indlagt uden forudgående samtale
hos kirurgerne. Kl. 16.30 om eftermiddagen inden operationen
havde vi for første gang en samtale med hjertekirurgen. Han sad
og bladrede i journalen og oplyste os om, at det var en farlig operation
for Terje, og at der var stor risiko for, at han ville blive dialysepatient
bagefter. Det havde vi jo ikke nogen rimelig chance
for at tage stilling til så sent i forløbet«, fortæller Elisabeth Dehn.
Hun er stadig i tvivl om, hvorvidt de traf den rigtige beslutning.
Hendes mand blev opereret, og kirurgen fik ret. Operationen
medførte nyresvigt og behov for dialysebehandling. Efterforløbet
blev også kompliceret af blødningstendens, tryksår og infektioner.
Men af de mange afdelinger, som hendes mand var
indlagt på, var der ikke én, hvor Elisabeth Dehn følte, at hun
kunne henvende sig, når nye problemer stødte til.
»En dag havde han revet sig på armen og fået et sår, som blev
ved med at bløde. Vi tog på skadestuen og sad der hele natten,
men da vi kom hjem, blødte såret stadig. Næste dag tog jeg ham
med ud på det ambulatorium, hvor han var patient på grund af
sin hjertelidelse. Det endte med, at de var nødt til at tage os ind.
Lægen stoppede den blodfortyndende behandling. Men såret
blødte stadig. Han stod der og dryppede blod på gulvet. Lægen
foreslog, at vi kunne tage på skadestuen. Men så sagde jeg, at det
gør jeg bare ikke igen! Så ringede hun op på afdelingen og fik en
sygeplejerske til at lægge en komprimerende forbinding. Hun
kunne godt se, at nu kunne jeg ikke mere«.
Hver gang hendes mand blev indlagt på ny, medbragte Elisabeth
Dehn en liste, hun havde skrevet, med de vigtigste punkter
i patientforløbet.
»Men ingen var interesserede i den samlede sygehistorie –
eller også var den ikke til at overskue. Alle ser kun den lille bid,
som de selv er specialister i. Jeg er ikke i tvivl om, at en konference
på tværs af specialerne og hospitalerne kunne have gjort
en væsentlig forskel. Men i stedet var det mig, der måtte samle
trådene«, siger Elisabeth Dehn.
Først da hun var tæt på at give op, lykkedes det at få en aftale
om, at nyreafdelingen skulle være det primære sted, hvor
de altid kunne henvende sig. I foråret 2011 mistede hun sin
mand. Han døde under en indlæggelse på grund af sepsis.
Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk
Foto Frank Ulstrup

14 | data & Evidens Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Forskeren, bogholderen
og udvikleren
Inden for sundhedsvæsenet findes der tre forskellige arketyper, når det gælder brug af tal og
data. Man kunne kalde dem målekunstens tre ansigter. Forskeren, bogholderen og
udvikleren har hvert deres syn på kunsten at måle.
Forskeren
Forskeren anerkender kun nødigt andre veje til viden
end den randomiserede, kontrollerede, dobbeltblindede
undersøgelse. Forskeren tager sig til hovedet,
når politikere og offentlighed skændes om,
hvorvidt den ene eller den anden reform er bedst.
»Find dog ud af det«, siger forskeren, »lav et forsøg«, et
randomiseret, kontrolleret, dobbeltblindet forsøg.
Først da kender vi sandheden og kan vælge den rette
løsning. Indtil da, er det bedst slet ikke at gøre noget.
Forskeren lever af at afkræfte hypoteser, nulhypoteser
vel at mærke. Nulhypotesen er, at der
ingen forskel er mellem den nye og den gamle behandling.
Kun når forsøg gentagne gange har vist
med tilpas lav sandsynlighed, at der ingen forskel
findes, tror forskeren, at der er en forskel. Ikke underligt,
at nogle forskere føler sig misforstået.
Overlæge
Jacob Anhøj, Dansk Selskab
for Patientsikkerhed,
jacob.anhoej@regionh.dk
og
chefkonsulent
Jonas Egebart, Dansk Selskab
for Patientsikkerhed, jonas.
egebart@regionh.dk
Illustrationer
Lars Andersen
Egentlig lever forskeren, ligesom udvikleren i
øvrigt, af tro. Beviser i matematisk forstand findes
ikke i lægevidenskaben. Men når p-værdien er tilpas
lav, tror forskeren, at der er en forskel. Og denne
tro berettiger til handling.
Forskeren hader udviklere og bogholdere. Udvikleren
med sin til dumhed grænsende naive tro
på, at hvis blot vi prøver os frem, finder vi en løsning.
Er medicinens historie ikke fyldt med eksempler
på ulykker skabt ved netop denne fremgangsmåde?
Og bogholderen med sine forstyrrende krav
om tidskrævende og ligegyldige registreringer af
overflødige data til latterlige og totalt uvidenskabelige
benchmarkingrapporter og stjernesystemer,
som kun har til formål at tilfredsstille levebrødspolitikere
og forvirre befolkningen.
Bogholderen
Bogholderen elsker data. Data, som er korrekt
sammentalt og opstillet, giver orden og overblik.
Bogholderen lever af at besvare spørgsmål som
f.eks. »hvordan klarer vi os sammenlignet med de
andre/standarden/landsgennemsnittet/sidste år/
samme kvartal sidste år/osv.?« Bogholderen er glad,
når vores tal er bedre end de andres/standarden/
landsgennemsnittet/sidste år/samme kvartal sidste
år/osv.
Bogholderen ved, at når man har to tal, er det
ene større end det andet, og hvis større er bedst, så
er det godt, ellers er det skidt. Der er ingen grund
til at forplumre budskabet med snedigt udregnede
p-værdier, sikkerhedsgrænser og andet nymodens
pjat. Hvis du skylder mig 100 kroner, er jeg da bedøvende
ligeglad med, om det er statistisk signifikant
forskelligt fra de 50 kroner, som jeg skylder
dig. Lad os nu bare få gjort regnskabet op.
Bogholderen hader forskere og udviklere. Den

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 data & evidens | 15
arrogante forsker med sine »fine« statistiske metoder, der kun har
til formål at sløre virkeligheden. Og udvikleren, der hele tiden laver
om på tingene, så tallene ikke længere kan sammenlignes, og
der skal bruges mange kræfter i årsrapporten på at forklare, hvorfor
vores tal nu ikke kan sammenlignes med de andres/standarden/landsgennemsnittet/sidste
år/samme kvartal sidste år/osv.
Udvikleren
Udvikleren lever i nuet, og hver dag er bedre end i går. Udvikleren
lever af at omsætte viden til handling. Viden, som udvikleren
skaffer sig fra mange kilder: forskerens resultater, andre udvikleres
erfaringer, bogholdernes årsrapporter; og mangler der viden
på et område, prøver vi os bare frem. Udvikleren lægger skinnerne,
mens toget kører.
Udvikleren er indigneret på patienternes vegne over, at ny viden
ikke straks omsættes i handlinger og strukturer, som sikrer
100% målopfyldelse. Udvikleren er mere optaget af »hvordan?«
end af »hvad?«. Hvordan skal vi indrette vores afdeling og vores
arbejdsgange, så alle patienter får den bedste behandling? Spørgsmålet
om, hvad den bedste behandling består i, overlader udvikleren
til andre at besvare.
Udvikleren drives af data, data til forbedringer vel at mærke.
Her er hverken tale om store randomiserede stikprøver eller data
til årsrapporter og stjernesystemer. Udvikleren måler, hvordan
det fra dag til dag går med de data, der nu en gang er tilgængelige.
Ofte tæller udvikleren ikke længere end til fem: hvis blot én ud af
fem patienter ikke har fået den rigtige behandling, er det ikke
godt nok, og så er der egentlig ikke grund til at tælle længere.
Udvikleren har et veludviklet had-kærligheds-forhold til forskere
og bogholdere. Forskeren skaber på den ene
side den nødvendige viden til gavn for patienterne,
men stjæler på den anden side med
sin dyre langsommelighed resurser fra
udvikleren; og så må udvikleren finde
sig i forskerens nedladende bemærkninger
om udviklerens usømmelige
omgang med data. Bogholderen med
sine rapporter, som år efter år dokumenterer
utilfredsstillende kvalitet, har
sin nødvendige plads i organisationen,
men forstår jo slet ikke, at der er levende
mennesker bag tallene, som i øvrigt
præsenteres helt forkert i ulæselige tabelværker.
Kilde: Solberg LI, Mosser G, McDonald S. The
three faces of performance measurement:
improvement, accountability, and research.
Jt Comm J Qual Improv 1997;23:135-47.
Forskning skal se på patientsikkerhed, der lykkes
Mange utilsigtede hændelser ender godt. Ny forskning vil vise hvorfor.
»Det er vigtigt at forstå, hvorfor ting lykkes. Og at blive bedre til
at få dem til at lykkes«. Det siger Erik Hollnagel, professor ved
Syddansk Universitet og en af de forskere, der står i spidsen for
Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet. Initiativet
er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Center for
Kvalitet og Syddansk Universitet. Formålet med initiativet er at
styrke en praksisnær og teoretisk forskning i kvalitet, patientsikkerhed
og risikostyring.
Erik Hollnagel har bred erfaring med risiko- og sikkerhedsarbejde
i industrien, f.eks. vedrørende fly, kraftværker, off shore
og trafik. Han foreslår, at man skelner mellem to slags sikkerhed.
Sikkerhed I, hvor formålet er at forhindre, at noget går galt.
Og sikkerhed II, hvor det handler om at fremme, at noget går
godt. Hans forskning er koncentreret om sidstnævnte.
»Det meste daglige arbejde kræver, at man hele tiden afvejer
effektivitet og grundighed. Hvis man er for grundig, tager arbejdet
for lang tid, eller man bruger for mange resurser, og hvis
man er for effektiv, løber man for store risici. Det er en fin balance,
som de fleste kender fra deres daglige arbejde. Men det er
også et fænomen, man bør studere. Man kan f.eks. finde ud af,
hvad det er for smarte ting, folk gør, når de prøver at spare tid«,
siger han.
Erik Hollnagel planlægger sammen med Center for Kvalitet
et etårigt projekt, hvor man skal se på rapporter om utilsigtede
hændelser.
»Traditionelt bruger man rapporterne til at finde årsager til
fejl og prøver at reparere fejlene. Men vi ved, at der er mange
utilsigtede hændelser, som ender med ikke at få særlige konsekvenser.
Hvor der ikke rigtig sker noget. Der er masser af trin
undervejs, hvor folk redder situationen, så fejlen ikke får betydning.
Vi vil se på, hvad det er, der gør, at det går godt, hvor det
kunne være gået galt. Der findes en mængde data i rapporterne
om utilsigtede hændelser, og det er synd bare at se efter fejlene
og smide resten væk«, siger han.
Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk

Privatalarm
installeret og klar til brug
kun kr. 995,-
Få mere at vide på tlf.
80 20 50 50
Årets bedste julegave til dig og din familie
Julen står for døren og det er blevet tid til
at hygge sig sammen med familien. Man
samles og hver andet hjem står tomt - og
dette ved indbrudstyven godt. Derfor er
julen desværre ikke kun en glædens tid.
Det er nemlig også højsæson for indbrud.
set, hvor i verden du er. Du kan bl.a. se, om
alarmen er slået til eller ej, hvem der har
slået den fra eller til, og se temperaturen
derhjemme. Og i fremtiden vil der komme
endnu flere funktioner til.
Med en privatalarm fra Dansikring Direct
får du markedets bedste og mest innovative
alarmsystem - og med vores App til
iPhone ® kan du kontrollere alarmen uan-
Standard privatalarm med GSM-opkobling og fotodetektor
Installationspris kun kr. 995,- (Bemærk: Fra 1. januar 2012 er installationsprisen kr. 1.495,-)
Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk
Vi forstår at passe på dig

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 data & evidens | 17
Udvikleren versus forskeren
Eller to sider af samme sag?
»Når viden findes, er det ikke politisk acceptabelt,
at den ikke kommer i anvendelse til gavn for patienterne.
Her er vi simpelthen nødt til som væsen
at levere varen«, siger regionssundhedsdirektør
Jens Winther Jensen, Region Nordjylland.
»Ja,« siger professor på Rigshospitalet Liselotte
Højgaard: »Men det irriterer nogle, når man med
stor jubel sætter ting i værk med ændringer af organisationen,
uden at man på forhånd er sikker på,
om det virker. Nogle af os synes, at det er værre end
ingenting«.
Jens Winther Jensen og Liselotte Højgaard er i
deres daglige arbejde repræsentanter for to forskellige
roller i sundhedsvæsenet og dermed for to forskellige
tilgange til, hvordan sundhedsvæsenet bliver
bedre. Meget firkantet kan man sige, at de
repræsenterer henholdsvis »udvikleren« og »forskeren«:
»Udvikleren« er ønsker at sætte det i værk,
som har vist lovende resultater, og som samtidig
virker oplagt og fornuftigt. »Forskeren« er grundig
og bruger tidskrævende studier for at sikre, at der
er fuld evidens for nye metoder, inden de tages i
brug.
Begge vil det bedste for sundhedsvæsenet og
patienterne. Begge vil forbedre og ikke spilde tid eller
ressourcer på det, der ikke virker. Hvor forskeren
vil være sikker på ikke at søsætte et nyt initiativ,
som senere viser sig at være spild, ønsker
udvikleren ikke at sinke iværksættelsen
unødigt, da det i sig selv kan være spild.
De to forskellige måder at se verden på
bliver meget tydelige inden for arbejdet
med patientsikkerhed. Det forekommer
uforståeligt for udvikleren, at der bruges
milliarder på at dokumentere effekten
af ny medicin, men kun en
brøkdel så mange ressourcer på at
sikre, at patienterne faktisk får den
behandling, som er dokumenteret
effektiv. Forskeren kan ud fra sit
verdenssyn til gengæld ikke acceptere,
at der iværksættes store
Chefkonsulent
Jonas Egebart, Dansk Selskab
for Patientsikkerhed
jonas.egebart@regionh.dk
Foto
Ugeskrift for Læger
organisatoriske initiativer og kampagner uden klar
evidens for effekten.
Jens Winther Jensen kan leve sig ind i udviklerens
rolle. Han ønsker selvfølgelig evidens for den
behandling, der ydes, men er også optaget af, hvordan
han får den dokumenterede viden til at blive
anvendt i praksis.
»Vi har set os blinde på, at var der blot evidens
og en klinisk retningslinje, så ville forbedringer ske
af sig selv. Al erfaring viser, at det ikke nødvendigvis
er rigtigt. Det, jeg efterlyser, er i virkeligheden,
at innovationskraft og nysgerrighed også bliver
brugt i bestræbelserne på at få forbedringerne ført
ud i praksis.«
Jens Winther Jensen oplever ikke at blive mødt
med krav om randomiserede kontrollerede forsøg,
når han vil iværksætte organisatoriske ændringer.
»Jeg oplever til gengæld en konservatisme, der
hæmmer arbejdet med at implementere det, vi allerede
ved virker.«
Forskeren i skikkelse af Liselotte Højgaard er
enig i, at der mangler viden om implementering og
ser, måske naturligt nok, gerne mere forskning på
området.
»Det er jo et frygteligt svært område og i virkeligheden
burde det være nogle af de allerbedste forskere,
der satte sig og så på det«, siger hun og mener
ikke, at forskerne og udviklerne er så uenige endda:
»Jeg tror det er gammeldags at se på det som en
opposition. Man kan snarere se det som en tidslinje.
Først får nogen en god idé. Så vil man i
laboratoriet afklare idéen med nogle basale
forskningsmæssige forsøg. Til sidst skal en
ny organisatorisk metode implementeres,«
siger hun:
»Vi ønsker, at patienterne gennemfører
deres forløb så hurtigt,
så godt, så sikkert og for så få
penge som muligt. Samtidig
med at personalet også har det
godt. Det er jo det overordnede
mål. Og det kan ingen jo
rigtig blive uenige om vel?«

S I L E N T I A S K Æ R M S Y S T E M
Optimal hygiejne & fleksibel funktion
Silentia foldeskærme er svaret på de krav,
som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen.
Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt
i monteringen og kan tilpasses ethvert
patientrum. Du får et godt overblik over stuen,
ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia’s
foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke
lyset ude og har et flot design.
EasyClean
Let at rengøre
EasyReturn
Let at folde sammen og trække ud
EasyClick
Mobil eller fast monteret
hstd
Book tid for en
GRATIS FREMVISNING
hos jer af en Silentia foldeskærm
på telefon 39 90 85 85
eller mail info@silentia.dk
SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Resultater fra patientsikkert sygehus | 19
Helt slut med ure og smykker på
Næstved Sygehus
Spritforbruget er steget, og håndhygiejnen har taget et ryk opad efter en konsekvent
og vedholdende indsats fra sygehusledelsen.
S
amtlige medarbejdere på Næstved Sygehus
accepterer nu at gå med korte ærmer
og at undlade at bære ure og smykker
på hænderne, når de er iført uniform.
De seneste observationer viser desuden, at korrekt
håndhygiejne udføres i 87 procent af de relevante
situationer. Håndhygiejnen har taget et
ordentligt ryk i løbet af det seneste år. På sygehusets
opvågningsafdeling har man påvist, at forbruget
af håndsprit er steget synkront med den
positive trend.
»Ledelse, ledelse, ledelse«, lyder forklaringen
på succesen fra vicedirektør og sygeplejefaglig
chef Aase Bjerring. Ligesom på mange andre sygehuse
har man på Næstved Sygehus haft gentagne
kampagner, events og farverige plakater med opfordring
til korrekt håndhygiejne. Alle ved, hvad
de bør gøre, men hidtil har det været svært at skabe
varig forbedring på området.
»I december sidste år trådte sygehusledelsen i
karakter og meldte klart ud, at håndhygiejne ikke
er til diskussion. Målet er 100 procents efterlevelse«,
siger Aase Bjerring. Indsatsen er iværksat i
forbindelse med Næstved Sygehus’ arbejde med
projektet Patientsikkert Sygehus.
Hver måned gennemføres der observationer af
håndhygiejnen på samtlige afdelinger. Det sker
med udgangspunkt i WHO’s »Five moments of
handhygiene«, der beskriver fem situationer, som
kræver håndvask eller hånddesinfektion, f.eks. før
og efter patientkontakt. I december 2010 bar ti procent
af personalet ureglementerede smykker eller
ure, og der blev gennemført korrekt håndhygiejne i
63 procent af de observerede situationer.
Sygehusledelsen sendte et brev til afdelingsledelserne
med resultaterne og en udtrykkelig forventning
om, at reglerne blev efterlevet 100 procent.
I de følgende måneder blev der fulgt op med
yderligere breve: Afdelinger, der havde nået 100
procent i korrekt gennemført håndhygiejne fik
%
100.00
80.00
60.00
40.00
20.00
0.00
Journalist
Charlotte Frendved,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, charlotte.
frendved@regionh.dk
Det tager
30 sekunder for
spritten at tørre,
og man må ikke
vifte med
hænderne.
Det kræver
tålmodighed.
11-2010
12-2010
1-2011
2-2011
Korrekt håndhygiejne på Næstved Sygehus.
anerkendelse, mens de afdelinger, der stadig lå
under 100 procent, blev opfordret til at intensivere
indsatsen.
På morgenmøderne mellem sygehusledelsen
og afdelingslederne, der holdes hver anden uge,
har afdelingsledelserne lejlighed til at udveksle
erfaringer.
»Nogle steder var der brug for en personlig
samtale med en medarbejder, hvor man fik afdækket,
hvad baggrunden var for, at man f.eks. ikke
tog uret af. Var det fordi, der manglede ure på væggene,
eller var det fordi, man mente, at de regler
gælder ikke lige for mig? Der kan også være personale,
der tager lange ærmer på, fordi de fryser. Så
må vi sætte ind imod træk fra vinduer og døre«,
siger Marianne Frandsen, der er projektleder for
Patientsikkert Sygehus i Næstved.
Der er stadig barrierer, der skal forceres: »Det
tager 30 sekunder for spritten at tørre, og man må
ikke vifte med hænderne. Det kræver tålmodighed,
når man har travlt og skal gennem processen
mange gange i løbet af en dag«, siger Marianne
Frandsen.
3-2011
4-2011
Procent situationer med krævet håndhygiejne,
hvor håndhygiejne er korrekt udført.
5-2011
6-2011
7-2011
8-2011
Goal = 100.00
9-2011
Month

20 | Resultater fra patientsikkert sygehus Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Det er rart at se tallet
vokse dag for dag
»Dage siden sidst« er en meget enkel målemetode, der sætter fokus på
brist i patientsikkerheden.
T
avlen viser, hvor mange dage der er gået siden
sidste gang, en patient fik ventilator
associated pneumonia (VAP), dvs. en livstruende
lungebetændelse, der kan opstå
som følge af respiratorbehandling. Hele afdelingen
kan følge tallet stige dag for dag. I øjeblikket
er Intensiv Afdeling på Kolding Sygehus oppe på
langt over 100 dage. Men det kan stadig ske, at tallet
brager ned på nul.
»Sidste gang vi blev slået hjem, var vi også over
100 dage«, siger overlæge Lynge Kirkegaard. Han
synes, at »dage siden sidst« er en effektiv metode til
at skabe opmærksomhed om patientsikkerheden.
»Det er rart at se tallet vokse dag for dag, og
man ærgrer sig, når man opdager, at der pludselig
står nul på tavlen igen. Så ved vi alle sammen,
hvem patienten er, og det motiverer til, at vi analyserer
hændelsen og prøver at klarlægge, hvad
der kan tænkes at være gået galt«, siger Lynge
Kirkegaard.
»Tidligere målte vi antallet af infektioner pr.
1.000 respiratordage. Men for det første er der stor
forsinkelse på tallet, når det beregnes på den
måde, og for det andet er det et abstrakt tal, som er
svært at forholde sig til«, siger Lynge Kirkegaard.
Kolding Sygehus er et af de fem sygehuse, der
indgår i projektet Patientsikkert Sygehus. Projektet
har 12 kliniske indsatsområder, herunder
respiratorpakken på de intensive afdelinger. Pakken
består af en række elementer, der tilsammen
sikrer patienterne imod komplikationer som
følge af respiratorbehandling. F.eks. undgår man
så vidt muligt at give patienterne beroligende
medicin, og der tages dagligt stilling til, om de
selv kan trække vejret og komme ud af respiratoren.
Jo længere tid, patienterne ligger i respiratoren,
jo større er risikoen nemlig for, at behandlingen
medfører lungebetændelsen VAP.
I Patientsikkert Sygehus er målet over 300
dage mellem tilfælde af VAP. Både i Kolding og på
Journalist
Charlotte Frendved,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, charlotte.
frendved@regionh.dk
foto
Klinisk foto
Sygehus Lillebælt
Anne Marie Christiansen
de fire andre intensivafdelinger i projektet har
man nu været oppe på over 100 dage.
»Det svarer til, at vi har ca. tre tilfælde af VAP
om året, og det er en markant forbedring, selv om
vi ikke ved præcis, hvor mange der var før. Det
kommer i høj grad patienterne til gode. En VAP betyder
mindst otte dages længere hospitalisering
og sommetider mere, og dødeligheden er 40-50
procent«, siger Lynge Kirkegaard.
Dage siden sidst
»Dage siden sidst« er en metode, der bruges til måling af
sjældne hændelser, som man ønsker at undgå. F.eks. måles
arbejdsulykker på produktionsvirksomheder og store byggerier
på denne måde.
Inden for patientsikkerhed bruges metoden til at følge forekomsten
af patientskader, f.eks.:
– tryksår
– fald
– kateterelateret urinvejsinfektion
– infektioner efter brug af centralt venekateter.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Resultater fra patientsikkert sygehus | 21
Hillerød Hospital halverer
antallet af hjertestopalarmer
Mobilt akutteam rykker ud til kritisk syge patienter på Hillerød Hospital flere gange i døgnet.
Til gengæld bliver hjertestopholdet kaldt ud sjældnere end før.
F
ærre patienter end tidligere får uventet hjertestop på
Hillerød Hospital, hvis man skal dømme efter antallet
af alarmer. Siden hospitalet i 2007 etablerede et mobilt
akutteam, har hjertestopholdet fået mindre travlt. Mobilt
akutteam (MAT) rykker ud fra intensivafdelingen til hele
hospitalet, og ideen er, at MAT kan gribe ind tidligt i forløbet og
stabilisere patienten, så tilstanden ikke når at udvikle sig livstruende.
Ved et ud af fem MAT-kald ender det med,
at patienten flyttes til Intensiv Afdeling.
I fire ud af fem situationer, kan patienten
stabiliseres på stamafdelingen.
MAT blev sat i gang på Hillerød Hospital i forbindelse med
patientsikkerhedskampagnen Operation Life i 2007, og fra sommeren
2008 har MAT dækket alle afdelinger.
»Der er sket en støt stigning i antallet af MAT-kald gennem
hele forløbet. I sommeren 2010 var der et særligt ryk opad. Jeg
tror, at det er tegn på, at bevidstheden om MAT efterhånden er
udbredt og grundfæstet i hele organisationen«, siger projektsygeplejerske
Anne Marie Kodal. I øjeblikket har MAT i Hillerød 75-
80 kald pr. måned.
Alle hospitalets ansatte kan ringe efter MAT. Opkaldet sker
gennem omstillingen, og det er ikke nødvendigt at forklare eller
argumentere. MAT rykker ud, ligegyldigt hvad. MAT består af
en læge og en sygeplejerske fra intensivafdelingen, og de arbejder
tæt sammen med stamafdelingens personale, som kender
patienten. Ved et ud af fem MAT-kald ender det med, at patienten
flyttes til Intensiv Afdeling. I fire ud af fem situationer, kan
patienten stabiliseres på stamafdelingen.
»MAT gør, at patienter på hele hospitalet får gavn af intensivpersonalets
ekspertise i behandling af kritisk sygdom, uafhængigt
af afdelingens speciale og tidspunktet på døgnet«, siger
overlæge Mette Østergaard. Sammen med Anne Marie Kodal
har hun koordineret MAT siden begyndelsen.
Gang i kulturændring
Samtidig med at MAT-holdets aktivitet er stigende, er der sket
en halvering i antallet af alarmer til hjertestopholdet. På matriklen
med i alt 460 senge, er der nu kun 3-4 hjertestopalarmer
om måneden. Både Anne Marie Kodal og Mette Østergaard mener,
at det helt eller delvis er MAT’s fortjeneste.
»MAT har sat gang i en kulturændring. Der er f.eks. kommet
fokus på, hvor vigtigt det er at monitorere patienternes vitale
værdier, så tegn på akut sygdom opdages i god tid. Når MAT
kommer ud på afdelingerne, får personalet desuden lejlighed til
at lære af teamet, og dermed spredes viden om behandling af
akut syge patienter«, siger Mette Østergaard.
Mette Østergaard og Anne Marie Kodal har prøvet at udelukke
andre forklaringer på det faldende antal hjertestopalarmer.
Det kunne f.eks. være, at hjertestopholdet tidligere var blevet
brugt af afdelingerne som en slags MAT-nødløsning for at få
hjælp til behandling af en kritisk syg patient. Men det afviser
de anæstesisygeplejersker, der passer hjertestopholdet.
Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk
Vælg en FDZ zoneterapeut
RAB
Registreret alternativ behandler
Af en RAB-registreret FDZ-zoneterapeut kan du forvente…
• tilskud fra
• god klinisk praksis
• god uddannelse
• overholdelse af etiske regler
• forbrugersikkerhed og klagemulighed
Ring til 7027 8850 for henvisning
eller klik ind på vores hjemmeside og find den
nærmeste FDZ zoneterapeut i dit lokalområde.
Din zoneterapeut er nu blevet tilskudsberettiget
FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter
– en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.
www.fdz.dk

22 | Internationale resultater Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Patientsikkerhed skaber
overbevisende resultater
I den videnskabelige litteratur er der igennem de seneste ti år offentliggjort mange artikler
om resultatet af arbejdet for patientsikkerhed. Her er de mest epokegørende.
Surgical Safety Checklist
Before induction of anaesthesia Before skin incision Before patient leaves operating room
(with at least nurse and anaesthetist) (with nurse, anaesthetist and surgeon) (with nurse, anaesthetist and surgeon)
Has the patient confirmed his/her identity,
site, procedure, and consent?
Yes
Is the site marked?
Yes
Not applicable
Is the anaesthesia machine and medication
check complete?
Yes
Is the pulse oximeter on the patient and
functioning?
Yes
Does the patient have a:
Known allergy?
No
Yes
Difficult airway or aspiration risk?
No
Yes, and equipment/assistance available
Risk of >500ml blood loss (7ml/kg in children)?
No
Yes, and two IVs/central access and fluids
planned
Confirm all team members have
introduced themselves by name and role.
Confirm the patient’s name, procedure,
and where the incision will be made.
Has antibiotic prophylaxis been given within
the last 60 minutes?
Yes
Not applicable
Anticipated Critical Events
To Surgeon:
What are the critical or non-routine steps?
How long will the case take?
What is the anticipated blood loss?
To Anaesthetist:
Are there any patient-specific concerns?
To Nursing Team:
Has sterility (including indicator results)
been confirmed?
Are there equipment issues or any concerns?
Is essential imaging displayed?
Yes
Not applicable
This checklist is not intended to be comprehensive. Additions and modifications to fit local practice are encouraged. Revised 1 / 2009
Nurse Verbally Confirms:
The name of the procedure
Completion of instrument, sponge and needle
counts
Specimen labelling (read specimen labels aloud,
including patient name)
Whether there are any equipment problems to be
addressed
To Surgeon, Anaesthetist and Nurse:
Sikker kirurgi-tjeklisten
reducerer komplikationer
og død efter kirurgi
What are the key concerns for recovery and
management of this patient?
© WHO, 2009
Michigan eliminerer dødelig hospitalsinfektion
I staten Michigan i USA har man næsten udryddet infektioner, der er
relateret til centrale venekatetre (CVK), efter en målrettet indsats på
alle intensivafdelinger. Indsatsen omfattede fem enkle procedurer vedrørende
anlæggelse og pleje af CVK’er. Interventionen omfattede ikke
nye kliniske procedurer, men handlede om at sikre, at anerkendte procedurer
blev anvendt konsekvent hos alle patienter. Resultaterne blev
offentliggjort i 2006, og siden har flere hospitaler i flere lande gjort lignende
erfaringer. CVK-pakken er en del af projektet Patientsikkert Sygehus,
der i øjeblikket foregår på fem danske hospitaler.
Pronovost et al. N Engl J Med,
28. december 2006
WHO viste for et par år siden, at en såkaldt sikker
kirurgi-tjekliste har potentiale til at reducere
dødsfald og komplikationer efter kirurgiske
indgreb. Undersøgelsen var foretaget på
otte forskellige hospitaler i forskellige i- og
ulande. Nu har man i en hollandsk undersøgelse
bekræftet tjeklistens effekt. Denne seneste
undersøgelse omfatter næsten 4.000 patienter
før tjeklisten blev indført og lige så mange efter.
Konklusionen er klar: Dødeligheden blev næsten
halveret, og antallet af komplikationer
faldt med en tredjedel efter indførelse af tjeklisten.
I 2010 præsenterede en forskergruppe fra
Næstved deres erfaringer med tjeklisten ved
den internationale patientsikkerhedskonference
International Forum i Nice. I Næstved
fandt man, at dødeligheden faldt med omkring
en tredjedel efter indførelse af tjeklisten.
www.who.int/patientsafety/safesurgery
Illustration: Lægehåndbogen/
Birgitte Lerche-Barlach
Bedre håndhygiejne reducerer
hospitalsinfektioner
God håndhygiejne blandt hospitalspersonale er et af de mest effektive tiltag
til forebyggelse af hospitalsinfektioner hos indlagte patienter. Alligevel
er efterlevelsen af håndhygiejneretningslinjer generelt dårlig – også på
danske hospitaler. I et nu klassisk studie fra Schweiz målte man personalets
efterlevelse af retningslinjerne før under og efter en multifacetteret
kampagne på et stort hospital i Geneve. Kampagnen virkede, så efterlevelsen
steg fra 48% til 66%, og forekomsten af hospitalsinfektioner faldt i
samme periode markant med over 40%.
Læs side 17 om Næstved Sygehus’ succes med at forbedre håndhygiejnen.
Pittet et al. The Lancet, 14. oktober 2000

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 internationale Resultater | 23
Stort børnehospital sætter sikkerhed over alt – og lykkes
Det store børnehospital Cincinnati Children’s i USA har gennem flere år arbejdet målrettet på
at øge sikkerheden for sine patienter. Indsatsen mærkes på alle niveauer i organisationen og
inddrager alle ansatte samt patienter og pårørende. Et eksempel er, at det er lykkedes på relativt
kort tid at reducere forekomsten af respiratorrelaterede lungebetændelser markant, så
der i dag kun forekommer en sjettedel af det antal lungebetændelser, der sås før arbejdet gik
i gang. I samme periode er forekomsten af medicineringsfejl halveret.
www.cincinnatichildrens.org
Plejepakker redder liv
I en stor undersøgelse fra hospitaler
i London fandt forskerne, at
patienternes dødelighed faldt
markant efter indførelsen af otte
såkaldte »plejepakker« (care bundles).
Pakkerne rettede sig mod
udvalgte områder, hvor man vidste,
der var særlig risiko for patienterne,
f.eks. brug af centrale
venekatetre, respiratorbehandling,
kirurgiske sårinfektioner
og hjertesvigt. Disse pakker kendes
også fra det danske projekt
Patientsikkert Sygehus. I undersøgelsen
fandt man, at dødeligheden,
målt som hospitalsstandardiseret
mortalitet, faldt fra 90
til 71 på et år. Dette svarede til
255 færre dødsfald end forventet.
Faldet i dødelighed var størst
blandt patienter med sygdomme,
som plejepakkerne rettede
sig imod.
Robb et al. BMJ, 1. april 2010
Markant færre hospitalsinfektioner i Skotland
Det skotske patientsikkerhedsprogram, som er igangsat af regeringen og involverer alle
skotske sygehuse samt danner model for det danske projekt Patientsikkert Sygehus,
har vist, at det er muligt gennem en målrettet indsats at gøre noget ved de mange hospitalsinfektioner,
som truer patienterne på liv og helbred. For både den farlige tarmbakterie
Clostridium difficile og for de endnu farligere infektioner, som udgår fra centrale
venekatetre, har man observeret en halvering af forekomsten. De gode resultater er bemærkelsesværdige,
bl.a. fordi halveringen er sket i landsforekomsten og ikke kun på
enkelte hospitaler.
Carol Haraden, Jason Leitch. Health Aff 30. april 2011
Central Line BSI rate (BSIs per 1000 central line days)
12
10
8
6
4
2
0
nov 2011
jan 2012
mar 2012
T1 Median = 2.7
maj 2012
jul 2012
sep 2012
Scottish Patient Safty Program (SPSP) Critical Care Central Line BSI Rate
November 2007 through December 2010
(Goal - Zero or 300 days between infections.
nov 2012
jan 2013
mar 2013
maj 2013
jul 2013
T2 Median = 0.71 (74% decrease)
sep 2013
nov 2013
jan 2014
mar 2014
maj 2014
jul 2014
sep 2014
nov 2014
Tjekliste reducerer dødelighed efter udskrivelse
På ti store hospitaler i Utah, USA, afprøvede man en enkel tjekliste til brug i forbindelse med udskrivelse af patienter efter blodprop
i hjertet. Tjeklisten havde til formål at gøre det lettere for lægen at sikre, at patienten fik ordineret den nødvendige medicin
bl.a. for blodtrykket og til blodfortynding. Tjeklisten virkede efter hensigten, således at langt flere patienter end tidligere blev
udskrevet med den korrekte medicin. Samtidig døde 20% færre patienter end forventet inden for det første år efter udskrivelsen.
Lappé et al. Annals of Internal Medicine, 21. september 2004

24 | internationale Resultater Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Wales-hospital med 2.500 senge
har næsten udryddet tryksår
Nultolerance over for trykskader gennemsyrer kulturen på universitetshospitalet i Swansea.
H
ver gang en patient får en trykskade, er det
en begivenhed, der vækker opmærksomhed
og ærgrelse på universitetshospitalet
Abertawe Bro Morgannwg (ABM) i Swansea
i Wales. Holdningen på hospitalet er nemlig,
at trykskader er et unødvendigt onde. På hele hospitalet
med i alt 2.500 senge opstår færre end ti
trykskader pr. måned i gennemsnit. Det er resultatet
af en fokuseret indsats i forbindelse med
den walisiske patientsikkerhedskampagne 1000
Lives Campaign, der startede i 2008.
Der er stadig patienter, der indlægges med
trykskader, men som patient på ABM er man beskyttet
af SKIN Bundle. Det er en tjekliste, som
sikrer, at alle patienter risikovurderes ved indlæggelsen,
og at udsatte patienter derefter systematisk
bliver tjekket for begyndende rødme af
huden, lejres på det rette underlag, ernæringsscreenes
og vendes eller mobiliseres. Hospitalet
gør altså det samme som alle andre hospitaler.
Trykskader
eller tryksår
Trykskader er læsioner af
hud og underliggende væv
forårsaget af længerevarende,
uaflastet tryk.
Skaderne inddeles i grad
0-4, hvoraf kun grad 2-4 er
egentlige sår.
Grad 0 Rødme af huden,
der forsvinder ved
fingertryk
Grad 1 Rødme af huden,
der ikke forsvinder ved
fingertryk
Grad 2 Delhudstab eller
bulladannelse
Grad 3 Fuldhudstab
Grad 4 Fuldhudstab, der
går ned til underliggende
knogle.
Journalist
Charlotte Frendved,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, charlotte.
frendved@regionh.dk
foto
Arkivfoto: Søren Svendsen
Forskellen er, at det nu sker hver gang for alle patienter.
For bare få år siden opstod der på ABM tryksår
hos ca. 13 pct. af patienterne, svarende til 400-450
hospitalserhvervede tryksår (grad 1-4) pr. måned
på hele hospitalet. Det svarer til niveauet på andre
britiske hospitaler.
Invaliderende og kostbare
Først var det en enkelt afdeling, der viste, at det
kan lade sig gøre at eliminere skaderne. Det var
hospitalets plastikkirurgiske afdeling, hvor Hamish
Laing er overlæge. Siden april 2008 har afdelingen
kun haft en eneste trykskade, grad 2. Senere
er de gode resultater blevet spredt til alle 92
afdelinger på sygehusets fire matrikler. Det er sket
gradvist over et års tid.
»Trykskader er forfærdelige for patienterne.
De er invaliderende, og de kan være livstruende.
De er kostbare for samfundet, og hvad mere er:
Det ser ud til, at det er muligt at undgå dem helt«,
siger Hamish Laing. Hans filosofi om »nultolerance«
over for trykskader har fået gennemslagskraft
i kulturen på hele hospitalet.
Alle afdelinger på ABM registrerer trykskader i
hospitalets it-system, og hospitalsledelsen kan
derfor holde øje med, at forbedringerne er holdbare.
De enkelte afdelinger tæller antallet af dage, der er
gået siden sidste trykskade, og flere afdelinger har
opnået et helt tryksårsfrit år. I de sjældne tilfælde,
hvor skaden alligevel sker, gennemføres en kerneårsagsanalyse
for at forebygge gentagelser.
I Danmark er trykskader også et stort problem.
En undersøgelse på seks danske hospitaler i 2002-
2008 fandt trykskader (grad 1-4) hos 15-25 pct. af
indlagte patienter. I projektet Patientsikkert Sygehus
arbejder fem danske sygehuse med Tryksårpakken,
som svarer til det britiske SKIN Bundle. På
Kirurgisk Afdeling K1 på Sygehus Thy-Mors er der
kun opstået en eneste trykskade i løbet af 2011.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Patientinvolvering | 25
Patientmøder skaber sikkerhed
At engagere patienterne i både processerne, planlægningen og selve behandlingen kan være
med til at gøre sikkerheden i sundhedsvæsenet bedre. Den sparsomme forskning er ikke entydig,
men det skorter ikke på eksempler. Og logikken tilsiger det.
F
ire gange om året mødes otte ansatte –
læger og sygeplejersker – fra Fællesakutmodtagelsen
(FAM) på Sydvestjysk Sygehus
i Esbjerg med otte patienter, der har oplevet
en tur gennem FAM’en på deres egen krop. Gruppen
kaldes ekspertpanelet.
Dagsordenen er sat på forhånd, og patienterne
kan f.eks. blive bedt om at komme med deres mening
om informationsmaterialet, om de fysiske
rammer og om alle mulige andre ting, der interesserer
kvalitetsfolkene på stedet.
Desuden får alle FAM-patienter ved udskrivelsen
et frankeret postkort med hjem, det kan de
bruge, hvis de vil gøre afdelingen opmærksom på
et eller andet – godt som skidt.
Det er nogle af Sydvestjysk Sygehus’ måder at
Journalist
Bente Bundgaard,
bbu@dadl.dk
Foto
Frank Ulstrup
involvere patienterne i kvalitets- og sikkerhedsarbejdet
på. Ideen er oprindelig oversygeplejerske
Christian Jørgensens. Han var tidligere ansat på
Kolding Sygehus, hvor han etablerede et lignende
initiativ på Organkirurgisk Afdeling, og nu er turen
kommet til FAM’en i Esbjerg.
»Det er vigtigt at understrege, at det ikke er repræsentativt,
men giver autenticitet«, siger han
om ekspertpanelet.
»Personalet oplever jo kun bidder af et patientforløb.
Vi bringer patienternes erfaringer og oplevelser
ind i arbejdet med kvalitet og sikkerhed«,
siger han.
For eksempel tager personalet gerne et tema
fra patienternes input op på møder, hvor de prøver
at lære af responsen.

26 | patientinvolvering Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Et sikkerhedsaspekt kan f.eks. være, hvis en
patient påpeger en mulig kilde til fejl og andre
utilsigtede hændelser i de fysiske rammer eller i
kommunikationen.
»Hør, hvad vi siger«
Socialrådgiver og psykoterapeut Betina Knutzen
er en af de patienter, der deltager i panelet. Hun
har selv fået fjernet sin livmoder på sygehuset i
Esbjerg, og hun er især optaget af kommunikationen
mellem de sundhedsfaglige og patienterne.
»Vi kan se, at mange af de historier, som kommer
fra patienterne, handler om, at de ikke er blevet informeret
ordentligt, og at de ikke er blevet hørt. Det
er et tilbagevendende emne«, siger hun.
»Jeg har en teori om, at det også handler om, at
personalet på nogle områder er nødt til at skærme
sig i kontakten med patienterne. Ellers kan de
ikke holde ud at være i feltet. Hvis de skal holde
det ud, er de nødt til at lægge afstand til patienterne,
og så hører de ikke altid, hvad patienterne
siger«, mener hun.
Et sikkerhedsaspekt kan f.eks. være, hvis en patient
påpeger en mulig kilde til fejl og andre utilsigtede
hændelser i de fysiske rammer eller i kommunikationen.
– Ville en tættere kommunikation også betyde færre
kilder til fejl?
»Absolut. For så hører personalet jo, hvad det
er, der optager os«, siger hun.
»Utroligt stor værdi«
Også fra lægeside er der begejstring for panelet.
»Jeg synes, det har utroligt stor værdi. Det er
vigtigt, at vi har styr på det, som patienterne kommer
med. Nogle af tingene vidste vi nok inderst
inde, men det er utroligt inspirerende at få dem
op på bordet«, siger ledende overlæge, ph.d. Christian
Søren Christiansen, som står i spidsen for
FAM’en.
Han vil gerne have erfaringerne bredt mere
ud. Hvor der findes rutiner, hvad angår den interne
opfølgning og indarbejdelsen i sygehusets løbende
kvalitetsarbejde, er der generelt et udestående
i forhold til patienterne.
»De meget værdifulde oplysninger, som vi får,
vil vi gerne gøre mere universelle. Vi har tanker
om at formidle dele af det, vi lærer, til alle patienter.
Sikkerheden øges, når patienterne ved, hvad
der skal ske. Når hele situationen er mere rolig, så
kan man gøre tingene bedre«, siger han.
Vanskeligt at måle
At etablere en direkte sammenhæng mellem involvering
af patienterne og sikkerheden er ellers
ikke helt let.
Der findes ikke overvældende megen forskning
om emnet, men Henriette Lipczak fra Kræftens
Bekæmpelse og Vinnie Andersen fra Dansk
Selskab for Patientsikkerhed har i en rapport gennemgået
en række forskningsresultater på området.
Ifølge rapporten kan der ikke udledes nogen
entydig lære af litteraturen – der er forskning, der
viser både positive, negative og neutrale virkninger
af patientinddragelse. Men der er dog en række
konkrete eksempler, som er positive og får forfatterne
til at konkludere:
»Undersøgelsernes gennemgående svage generaliserbarhed
gør det ikke muligt at konkludere, at

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientinvolvering | 27
dette gælder for alle patienter til alle tider. Men de
inddragne undersøgelser godtgør, at det gjaldt for
de patientgrupper, der indgik i dem, samtidig med
at der ikke er forhold, der taler imod, at tilsvarende
resultater kan opnås i tilsvarende settings«.
Det nok mest markant positive resultat, der
nævnes, er en undersøgelse af patienter, der selv
håndterer deres antikoagulansmedicin. Der kan
effekten måles meget konkret.
»Selvadministrering af oral antikoagulansbehandling
er den eneste form for patientinvolvering,
der med en vis sikkerhed kan siges at have en
positiv effekt på patientsikkerheden, målt som reduktion
i dødelighed og tromboemboliske hændelser«,
som der står i rapporten.
Viden på vej
Men området mangler at blive belyst, og det skal
et nyt videncenter råde bod på. Med støtte fra
TrygFonden har interesseorganisationen Danske
Patienter oprettet et videncenter for brugerinddragelse
i sundhedsvæsenet (ViBIS).
»Der er masser af erfaringer, der viser, at brugerinddragelse
gavner patienterne og skaber mere
og mere effektive sygdomsforløb. Så længe vi ikke
har veldokumenteret viden om, hvilke metoder
der virker, er det dog vanskeligt at overbevise lederne
i sundhedsvæsenet om, at brugerinddragelse
skal prioriteres«, siger Danske Patienters direktør,
Morten Freil, i en pressemeddelelse.
Centret er etableret i Danske Patienters lokaler
i det indre København og har p.t. en halv snes
medarbejdere tilknyttet. Noget af det allerførste,
de gik i gang med, var at etablere en hjemmeside
– den har til huse på www.vibis.dk.
Der er masser af erfaringer, der viser, at
brugerinddragelse gavner patienterne og skaber mere
og mere effektive sygdomsforløb.
Danske Patienters direktør, Morten Freil
Vandreture i
Skotland
Slip de daglige gøremål
og giv plads til andre
tanker på en vandretur.
Naturen giver ro i sjælen
og der bliver skabt plads
til store oplevelser.
Nyd lyden af de
klukkende bække og dit
eget taktfaste hjerteslag.
University
College
Nordjylland
UCN kan tilbyde kurser
og uddannelser indenfor
The Great Glen Way
- på jagt efter Nessie
St. Oswalds Way
- fra landsby til hav
St. Cuthbert´s Way
- store vidder, vikinger og
mødet med en healer
- en meditationsrejse
The West Highland Way
- Skotlands storhed og historie
Sundhedsfaglig kompetenceudvikling
Akut området
Sundhedspædagogik
Kommunikation og relationel koordinering
Ledelse og organisation
Yderligere info:
Liselotte Douglas
23 74 90 50
www.vandreture.info
bit@ucn.dk
www.ucn.dk

28 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Velkommen til fremtidens patient
Moderne patienter og deres pårørende får mere viden og kan bidrage til deres eget forløb.
Og det er godt for både patienten, sundhedsvæsenet og for de sundhedsprofessionelle.
D
er skal nedbrydes nogle hierarkier. Og der skal fokus
på den enkeltes eget ansvar for at vide noget om sygdom
og sundhed«, siger formand for Dansk Sygeplejeråd
(DSR), Grete Christensen.
»På vores område har det altid været naturligt at inddrage
patienterne, men tiden arbejder med os. Vi skal i højere grad
lytte til patienterne og respektere deres ønsker. Vi skal vide,
hvordan de selv mærker og oplever virkningen af det, vi udsætter
dem for«, siger hun.
I øjeblikket er det dog meget spredt, hvor stor en rolle, patientinvolvering
spiller i den enkelte sygeplejerskes hverdag.
Og skal patientinvolvering udbredes mere systematisk, vil det
kræve mere viden og evidens.
»Jeg håber, at der vil komme noget mere forskning i betydningen
af i højere grad at trække på patienterne. Det gælder
kvaliteten og sikkerheden, men også i forhold til patienternes
egne oplevelse af i højere grad at blive involveret. Og jeg håber,
at den forskning vil blive inddraget i hverdagen for sygeplejerskerne«,
siger hun.
For lægerne betyder patientinvolvering også en anden balance
i forholdet til patienterne.
»Jeg ser det som en positiv udvikling, at patienterne får en
viden og kan bidrage med den i forløbene. Lægen og patienten er
begge specialister på højt niveau, men med forskellig viden«, siger
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.
Hvor lægens ekspertise går på det faglige, er patienten ekspert
på sit eget liv. Men læger og andre må ikke glemme, at der er
forskel på patienter.
»Som sundhedsprofessionelle skal vi have øje for, at der
selvfølgelig også er patienter, der ikke rummer dette ansvar«,
siger Mads Koch Hansen.
Når det er sagt, er han overbevist om, at øget patientinvolvering
er et gode for både patienterne, sundhedsvæsenet og de
sundhedsprofessionelle selv.
»Hvis man forestiller sig et system, hvor patienterne henvender
sig, når noget ikke kører, som det skal, i stedet for at
komme automatisk hver tredje måned i et ambulatorium, så er
der noget at hente. Man vil kunne koncentrere sig om de tilfælde,
hvor tingene ikke kører. Det er der også mere lægearbejde
i«, siger Mads Koch Hansen.
Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
Jeg ser det som en positiv udvikling, at
patienterne får en viden og kan bidrage med
den i forløbene.
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen
Kom til
Kræfter
igen
På Vejlefjord er vi specialister i genoptræning
efter sygdom og indlæggelse. Vi kan tilbyde
dig et skræddersyet ophold med rådgivning og
din egen personlige træner.
Mangler du at genvinde din styrke efter
kræftbehandling, hjertesygdom, sygdom i
hjernen eller sygehusophold, så tal med os.
Ring for uforpligtende tilbud
på tlf. 7682 3333
Dansk specialsygehus – Internationalt certificeret
Sanatorievej 27B | 7140 Stouby
www.vejlefjord.dk

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientinvolvering | 29
Patientinvolvering via it-teknologi
En app til mobiltelefonen beregnet til patienter med diabetes, hjemmemonitorering og
videokonsultationer er kun enkelte eksempler på den række af it-redskaber til patientinvolvering,
som nærmest vokser dag for dag.
E
ksemplerne kommer fra en konference i København
i slutningen af oktober, hvor Regionernes Sundheds It
præsenterede den konkrete opfølgning på to strategier
– en om telemedicin og en om it-støttet patientinvolvering
eller patient empowerment, som begrebet ofte kaldes også
på dansk.
Konferencen lagde også spor ud for fremtiden.
Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling,
mente f.eks., at det måtte være oplagt at invitere patienterne
mere med i planlægningen via de elektroniske bookingsystemer.
»Hvis man ikke engang som patient kan være med til at bestemme,
hvornår man vil behandles og hvor, er man i hvert fald
ikke empowered«, sagde han.
Han var også en af flere talere, som fremhævede patientinddragelsens
betydning for kvalitet.
»Hvis ikke patienterne involveres, lever vi ikke op til den
kvalitet, vi skal levere«, som han sagde.
Men kvalitet forpligter. Ikke blot de fagprofessionelle såsom
sygeplejersker og læger, men også patienterne selv.
»Vi skal give hinanden nogle værktøjer, som giver viden og
indsigt til den enkelte borger. Men viden og indsigt forpligter
også. Man kan ikke bare aflevere sit hylster til fagspecialisterne
– den tilgang dur ikke mere«, sagde formand for Danske Regioner,
Bent Hansen (S).
Alt sammen under hensyntagen til, at patienter er forskellige.
Nogle ønsker at bliver involveret rigtigt meget, andre mindre,
mens andre igen måske slet ikke magter rollen.
Journalist
Bente Bundgaard,
bbu@dadl.dk
Foto
Frank Ulstrup

30 | patientinvolvering Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Sikker Patient udvikler
nye redskaber til patientinvolvering
P
å hjemmesiden sikkerpatient.dk kan både
patienter og sundhedspersonale hente
gode råd og redskaber til at fremme patientinvolvering.
Sikker Patient er en fireårig
indsats, der foregår i samarbejde mellem
TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Idegrundlaget er, at patienter og pårørende
kan bidrage til øget patientsikkerhed ved at være
aktive, f.eks. ved at undre sig, komme med kommentarer
og stille spørgsmål.
Indsatsen arbejder på at udvikle redskaber, der
kan understøtte patienter og pårørende i at engagere
sig og være aktive og sundhedsprofessionelle
i at samarbejde med patienterne. Meningen er, at
redskaberne kan bruges nemt og ligetil i konkrete
situationer.
Eksempler på redskaber til patienter og sundhedsprofessionelle,
der lige nu kan findes på sikkerpatient.dk,
er:
I patientens fodspor – et redskab til ledelser i
sundhedsvæsenet. Redskabet giver mulighed for
at se egen organisation med en patients øjne og
sætter på den måde fokus på patientens perspektiv.
Kommunikationsrådgiver
Line Sprehn,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed,
line.sprehn.regionh.dk
Patientens bog – et redskab til patienterne.
Redskabet understøtter patienter i mødet med
sundhedsvæsenet, f.eks. med at få spurgt om vigtige
ting ved en lægekonsultation. Det giver patienter
mulighed for at medvirke til et sikkert patientforløb.
På sikkerpatient.dk kan man hente de redskaber,
der lige nu er udviklet. Der vil løbende komme
nye til, ligesom de redskaber, der allerede er på siden,
vil blive videreudviklet og udvidet.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 patientinvolvering | 31
Dialog og samspil med patienten er i fokus
Ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark arbejdes der med
metoden Kliniske mikrosystemer, hvor formålet er at skabe
kvalitet i kontakten mellem patient og fagpersonale.
Et klinisk mikrosystem er den gruppe af fagpersoner eller
det tværfaglige team, der i samspil med patienten har til opgave
at opnå størst mulig kvalitet i pleje og behandling. I det kliniske
mikrosystem er det dialogen og samspillet mellem patienten
og det faglige personale, der er i fokus.
De kliniske mikrosystemer betragtes som grundlæggende
enheder i den større organisation, og kvaliteten af organisationen
er ikke bedre end den kvalitet, der skabes i de kliniske mikrosystemer,
altså i teamet helt tæt på patienten.
Patienten fungerer aktivt som en del af det kliniske mikrosystem,
og fagpersonalet benytter sig af hinandens såvel som af
patientens resurser. Patienten anses som teamets »kunde«.
Mikrosystemet medtænker også og har forståelse for patientens
privatliv og personlige netværk og opfatter mennesket
som en helhed.
Hvis der skal skabes forbedringer i sundhedsvæsenet, er
man – ifølge tankegangen bag de kliniske mikrosystemer – nødt
til at begynde nedefra. Kvalitetsarbejdet begynder i det daglige
kliniske arbejde. Det er fagpersonalet, der selv definerer, kører
og evaluerer kvalitetsprojekterne.
Ledelsens rolle er at levere de bedst mulige betingelser for
mikrosystemernes arbejde og forandringsprocesser samt at
skabe sammenhæng med de ydre strategier, f.eks. Den Danske
Kvalitetsmodel.
Kilde: Center for Kvalitet i Region Syddanmark
Patientens præferencer ind i valget af behandling
Fælles beslutningstagning er betegnelsen for et koncept, hvor
patient og sundhedspersonale i fællesskab finder frem til den
diagnostik eller behandling, der er den bedste for patienten.
Målet er, at beslutningen spejler sig i patientens værdier og
præferencer – og at den træffes i et fællesskab.
Konceptet er udbredt i USA, Canada, Holland og ikke mindst
England. Internationale erfaringer viser, at der er en tendens til
at vælge den mindre indgribende løsning. Det kunne f.eks. være,
at operation fravælges i forhold til konservativ behandling. Den
engelske sundhedsstyrelse, The National Health Institute, har
beregnet, at metoden vil kunne reducere antallet af planlagte
kirurgiske indgreb med 10 pct. Sundhedsvæsenet regner med at
kunne spare 150 mio. GBP årligt.
Fælles beslutningstagning er brugbar på områder, hvor der er
et reelt valg. Det kan være et valg mellem flere forskellige behandlingsmuligheder,
der anses for stort set lige gode, eller hvor behandlingsresultaterne
ikke er veldokumenterede. Konceptet kan
også bruges i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer.
Her medvirker raske mennesker, og da der er en risiko for
både falsk positive og falsk negative svar, er det særligt vigtigt at
inkludere patientens præferencer i beslutningen om screening.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed tester i øjeblikket Fælles
beslutningstagning og udvikler patientstøtteredskaber, der
kan forberede patienten på at træffe den rigtige beslutning
sammen med lægen. Første skridt er en film om behandling af
skuldersmerter.
Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Kurser i Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet udbyder til foråret fem kompetencegivende og forskningsbaserede kurser i
folkesundhedsvidenskab på Master of Public Health (MPH)-uddannelsen.
Kursusafgift: 10.000 kr. pr. kursus.
Advanced health promotion and disease prevention
Sundhedsvæsenets organisation og ledelse
Epidemiologi og biostatistik
Sundhedsøkonomi
Kvalitative analysestrategier
Ansøgningsfrist: 15. januar 2012
Kurserne er specialmoduler på avanceret niveau og kræver gode forkundskaber. Hvert kursus
omfatter én undervisningsdag om ugen i perioden 10. april til 15. juni 2012 samt hjemmearbejde
i et vist omfang.
Find ansøgningsskema og læs mere om specialmodulerne på vores hjemmeside: www.mph.ku.dk
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Studiesekretær Karina Rohwedder, tlf.: 35 32 79 69, e-mail: karo@sund.ku.dk
LEJ FERIEHUSE - POOLHUSE
MED 30% RABAT VED DIREKTE BOOKING
LÆKRE FERIEHUSE ALLE MED INDENDØRS OPVARMET POOL, SPA,
SAUNA, AKTIVITETS RUM MED BILLARD, BORDTENNIS, DARD.
MINIGOLFBANER I HAVEN, MASSER AF PLADS PÅ STORE
NATURGRUNDE PÅ OP TIL 7.500 m2
VI HAR HUSE MED PLADS TIL 14 – 30 PERSONER; STØRSTE HUSE ER
PÅ 650 m2 / 1.100m2 BEBOELSE.
PRISER I 2012 FRA KUN: 3.565,- KR!
SE HUSENE OG DERS BESKRIVELSER PÅ WWW.BUHO.DK
ELLER SKRIV PÅ MILAN@BUHO.DK ELLER RING PÅ TLF.: 6574 4480

32 | fysiske rammer Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
De bygger sikkerheden
ind i de nye sygehuse
I de nye store sygehusbyggerier handler patientsikkerhed om at kombinere nogle gennemgående
principper med personalets erfaring og ideer. Afprøvning i fuld størrelse er et af de redskaber,
Sygehus Lillebælt bruger i projekteringen af det kommende akutsygehus i Kolding.
N
ede i kælderen på Kolding Sygehus findes
en patientstue med tilhørende badeværelse
bygget op i fuld størrelse i krydsfiner.
Den har stået der, siden Sygehus
Lillebælt begyndte at detailprojektere den kommende
udbygning med 216 nye sengestuer. Borehuller
i modellens vægge viser, hvordan skabe og
udstyr er flyttet flere gange, inden de fandt deres
rigtige plads. Portører, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter,
hygiejneorganisation samt patienter
har været inddraget for at vurdere arbejdsgange
og valg af udstyr.
Et skab til venstre for håndvasken er f.eks. blevet
fjernet, så plejepersonalet kan hjælpe patienten
fra begge sider, fortæller intensivsygeplejerske
og forflytningsvejleder Inge Raal. Armstøtten
ved siden af toilettet bliver udskiftet med en ekstra
lang støtte på fysioterapeuternes anbefaling.
Så kan patienterne bedre få fat, når de læner sig
frem for at rejse sig. Døren mellem stuen og badeværelset
er flyttet ti centimeter, så loftliften på
stuen kan nå derud.
Mange fald på et sygehus sker, når patienter
selv står ud af sengen for at gå på toilettet, så der
er lagt mange overvejelser i, at patienterne skal
kunne klare turen derud alene, også selv om de
ikke er for sikre på benene.
»I mange år har man anbefalet større baderum«,
siger Inge Raal. »Men hvis man er svagtgående,
er det ingen fordel, at badeværelset er en
balsal. Bortset fra bariatripatienternes badeværelser
bliver vores baderum forholdsvis små, for
at patienterne kan være så selvhjulpne som muligt.
Hun viser, hvordan patienterne skal kunne
Journalist
Kirsten Bjørnsson,
kirsten.b.journalistik@
gmail.com
rejse sig fra toilettet, støtte sig til håndvasken og
derfra videre til væggen ved siden af døren.
»Til at begynde med kunne vi ikke forstå, at vi
skulle have så lidt plads at arbejde på«, tilføjer
Inge Raal, der repræsenterer sygehusets arbejdsmiljørepræsentanter
i byggeplanlægningen. »Men
vi har målt og afprøvet det siden, og det fungerer
rigtigt godt«.
Overblik og ensartede rum
For et par år siden blev det besluttet, at der i løbet
af det næste årti skal investeres over 40 mia. kr. i
nyt sygehusbyggeri over hele landet.
Kolding Sygehus skal udbygges for 900 mio. kr.
og være akutsygehus for Middelfart-Fredericia-
Kolding-Vejle-området.
Et kæmpeprojekt, hvor uendeligt mange ting
skal passes sammen: myndighedskrav, økonomi,
logistik, arbejdsmiljø osv. Så hvor store hensyn kan
man tage til patientsikkerheden, og hvor mange
kompromiser bliver man nødt til at indgå?
»Vi ser det ikke som kompromiser. Vi ser vores
anlægsbevilling og de nationale arealstandarder
som den ramme, vi udvikler indenfor. Hvor patientsikkerheden
så er et af vores fokuspunkter«,
siger projektchef Henrik Juul Sørensen.
Standardisering af rum og arbejdsstationer er
f.eks. et gennemgående princip, som hverken koster
penge eller tager mere plads.
»Operationsstuer, sengestuer, undersøgelsesrum
– inden for hver kategori skal de være ens, så
man altid ved, hvor tingene står«, siger sygeplejefaglig
direktør Helle Adolfsen.
»Det er noget, vi har diskuteret med vores personale,
hvor en gynækolog gerne vil have én opera-

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 fysiske rammer | 33
tionsstue, og en ortopædkirurg gerne vil have en
anden. Det er klart, at nogle specialer kræver særligt
udstyr. Men vi ved fra vores arbejde med patientsikkerhed,
at genkendelighed for personalet er meget
vigtig«.
Byggeriet starter næste efterår og skal stå færdigt
i 2015 med en ny høj sengebygning, der bliver
anbragt hen over de eksisterende lave bygninger.
Akutafdeling og operationsstuer kommer til at ligge
i midten.
Patientsikkerhed er fra starten tænkt ind i ideoplæg
og valg af vinderprojekt, understreger Helle
Adolfsen.
»Som akutsygehus har vi f.eks. vægtet modtagelsen
af den akutte patient. Hvordan får vi traumepatienter
ind fra helikopteren? Hvordan undgår vi
at transportere akut syge patienter over lange afstande
med apparatur og personale, der skal arbejde
med dem og observere dem undervejs?«
Selve akutmodtagelsen er allerede delvist indrettet
i de eksisterende bygninger ligesom en helt
ny intensivafdeling. Det har givet værdifulde erfaringer,
siger Henrik Juul Sørensen.
»Vi havde f.eks. regnet med, at røntgenafdelingen
skulle ligge midt i akutmodtagelsen, så der var
hurtig adgang fra undersøgelsesstuerne.
Men vi fandt ud af, at overblik er vigtigere. På en
travl afdeling har man brug for et centralt kommandorum,
hvor man har overblik over, hvad der
foregår, og hurtigt kan gå til og fra«.
Venligt og helende miljø
Ledende overlæge Steen Schmidt, Ortopædkirurgisk
Afdeling, har siddet i flere arbejdsgrupper i
forbindelse med byggeriet.
En hel patientstue med tilhørende
badeværelse er
opbygget i krydsfiner. Der kan
eksperimenteres med blandt
andet pladsforholdene.
Det er en chance, man får once in a lifetime,
siger han om den store brugerinddragelse i byggeplanlægningen.
»Det er jo en force ved at bygge nyt, at man kan
inddrage dem, der har erfaringerne fra hverdagen.
Det har vi f.eks. gjort ved indretningen af vores
traumestuer«, siger Steen Schmidt.
Han ser den nye fælles akutafdeling med tværgående
speciallægedækning som en af de helt
store gevinster. Det er et samarbejde om patienten,
som får gode rammer i nybyggeriet, ligesom
nybyggeriet giver god mulighed for at udnytte
nye it-løsninger.
»Men i planlægningen lægger vi også vægt på
at opbygge et helende miljø for patienterne med
grønne partier«, tilføjer Steen Schmidt.
»Sengeafdelingerne kommer til at ligge højt,
og vi har sørget for, at vinduerne på patientstuerne
går så langt ned, at patienterne kan ligge og se
ud«.
I det nye sygehus vil alle patienter få enestuer.
Det bliver en af de største forbedringer for det personale,
der i dag skal arbejde på alt for lidt plads og
i et miljø præget af uro og afbrydelser. Men sandelig
også for patienterne, fremhæver Inge Raal.
»Patienterne vil få ro, og de kan få deres pårørende
på besøg, når det passer dem. Det vil gøre de
ældre konfuse patienter mere trygge«, siger hun.
»Det betyder også, at man kan indrette stuen
med udstyr til den patient, der ligger der, så man
ikke skal løbe efter tingene. Det er der samtidig et
stort hygiejnehensyn i. Man risikerer ikke, at udstyr
og hjælpemidler har været brugt til andre patienter«.
Repræsentanter for lokale patientorganisationer
har været inddraget, og det er f.eks. dem, der
har gjort opmærksom på, at det store gulv til loftvindue
på patientstuen ikke må kunne åbnes, så
man kan falde ud. Frisk luft kan man i stedet få
ved at åbne et panel ved siden af vinduet.
Men især har patientrepræsentanterne gjort
opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man som
patient og pårørende kan finde rundt på sygehuset.
Og at det f.eks. skal være let at låne en kørestol,
når man ankommer til sygehuset, fortæller
Inge Raal.
»De har også gjort opmærksom på, at personalet
skal være let at få fat i, når man kommer ind på
en afdeling, både for patienter og pårørende. Derfor
bliver både sengeafdelinger og akutmodtagelse
indrettet, så der er placeret en sekretærfunktion,
lige når man kommer ind«.

34 | fysiske rammer Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Badeværelset
forebygger selvmord
Psykiatriske afdelingers viden om selvmord og selvmordsforsøg danner
baggrund for Region Hovedstadens katalog for indretning af og udstyr til
badeværelser i psykiatrien.
S
elvmord og selvmordsforsøg er desværre
ikke ukendt på psykiatriske afdelinger,
og statistikken viser, at hængning eller
kvælning er den mest benyttede metode,
når selvmord forekommer under indlæggelsen.
Traditionelt er badeværelser fulde af ting,
som man kan binde noget fast i, men de rummer
også andre muligheder for, at patienterne kan
skade sig selv. Derfor har Region Hovedstadens
Psykiatri gennemgået indretningen af et badeværelse
punkt for punkt. Dørhåndtag, hængsler,
bruseforhæng, toiletrulleholdere, spejle – overalt
er der fundet mere sikre løsninger til fremtidens
byggeri og renovering af patientbadeværelser.
Kataloget med de sikre løsninger er inspireret af
publikationen »Beskyttelse af selvmordstruede
patienter – fysiske rammer og patientsikkerhed«,
der er udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed
sidste år.
Radiatoren er en udfordring
Ved nybyggeri bør rør lægges ind i vægge, lofter eller
gulve, og hvor det er muligt, skal gulvvarme
erstatte radiatorer.
»Men det kan ikke altid lade sig gøre, når man
renoverer, så bl.a. radiatorer er noget af en udfordring«,
fortæller civilingeniør Caroline Hansen,
Region Hovedstadens Psykiatri, som eksempel på,
hvordan modsatrettede hensyn kan være til stede.
Journalist
Kirsten Bjørnsson, kirsten.
b.journalistik@gmail.com
Foto
Frank Ulstrup
»Vi anbefaler, at man pakker radiatoren ind,
men det er hygiejneorganisationen og de rengøringsansvarlige
ikke glade for. Det bedste er en
helt lav radiator, som man kan gøre rent under«.
Kataloget indeholder en liste over ting, der
slet ikke må findes på badeværelserne i de lukkede
afsnit, f.eks. strømudtag til barbermaskine
eller hårtørrer, hylder og bruseforhæng i plastik.
Tilbage er så de ting, der som minimum skal
være der. Brusenichen er uundværlig, vel vidende
at det traditionelle blandingsbatteri, der stikker
ud af væggen, er lige til at binde noget fast i, og at
en bruserslange kan lægges omkring halsen.
Løsningen er afrundede armaturer og brusehoveder
bygget direkte ind i væggen. Og hvis det
er muligt, skal bruseforhæng erstattes af murede
vægge eller afskærmning med brudsikkert glas.
»Gennemgående har vi jo to forskellige situationer,
nybyggeri og renovering«, siger Caroline
Hansen.
»På en traditionel håndvask er der f.eks. også
mange steder, hvor man kan binde noget fast,
vandhaner, vandlås osv. Ved nybyggeri kan man
planlægge, så alt andet end selve kummen og
vandhaner i en sikker udgave ligger inde i væggen.
Ved renovering vil løsningen som regel være
at lægge rør og vandlås ind i et lukket skab«.
Kataloget bliver løbende opdateret.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Bliv forsikret
blandt
ligesindede
GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub
for læger og sygeplejesker samt andre
ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en
del af GF Forsikring, og hos os får du
bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.
til venstre: Håndvask med sensorer og indbyggede amaturer, der skråner lidt.
Her over: Skrå lyskasse. Her under: Skrå skabslåge. indbygget dørhængsel. inderside
af dør med håndtag. yderside af dør med håndtag.
I 2011 har vi betalt 18,68%
af bilpræmien tilbage.
Kik ind på
gf-hospitalogsundhed.dk
GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44
hospitalogsundhed@gfforsikring.dk

| ny teknoloGi Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
smart & sikkert
Noget findes allerede, noget er på vej. Patientsikkerhed kan bygges ind i mange af de systemer
og det udstyr, sundhedsvæsenet bruger.
journalist
Kirsten Bjørnsson,
kirsten.b.journalistik@gmail.com
det talende
operationsleje
Den selvmordsforebyggende knage bøjer
og slipper sin last, hvis man hænger mere
end otte kg fast i den; den kan altså ikke
bruges til at hænge sig i. Knagen er vet og produceres i
afprø-
Sverige.
medicinemballage
med hukommelse
Mikroelektronik kan bygges ind i en simpel
papemballage, så den kan registrere og opsamle
oplysninger. F.eks. husker emballagen,
hvornår medicinen er trykket ud, og
patienten kan vælge mellem en række afmærkede
svarmuligheder for at registrere
medicinens virkning og andre observationer.
Emballage til smertestillende medicin
kan f.eks. udstyres med en smertescore. Patientens
læge bruger en skanner til at hente
oplysningerne ind i sin computer og får på
den måde et pålideligt billede af længerevarende
behandlingsforløb. Emballagen er under
udvikling.
Kilde: delta.dk
det trykfølsomme lagen
Det intelligente lagen har indvævede
sensorer, der måler trykfordelingen
forskellige steder på patientens
krop. Dataene går til et
nyudviklet screeningssystem, så
der lyder en alarm, når patienten
har behov for at ændre stilling.
Sygeplejersken får mulighed for
at yde en tidlig indsats for de patienter,
der har størst risiko for
tryksår. De lidt mere selvhjulpne
patienter får hjælp til selvhjælp.
Lagenet er under udvikling.
Kilde: welfaretechregion.dk
den selvmordssikre knage
Kilde: franzjames.se
Det intelligente operationsleje
registrerer, hvordan patienten er
lejret, og kan give talebeskeder
af typen: »Lejret i sideleje, for
meget tryk på venstre skulder«.
Fra forskningsprojektet Det interaktive
Hospital. Operationslejet
er endnu ikke videreudviklet.
Kilde: ihospital.dk

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 ny teknoloGi |
den kirurgiske label
Forvekslingskirurgi kan undgås med en label, som sættes på operationsstedet. Oplysninger om patient, operatør, den planlagte
operation m.m. kan aflæses ved hjælp af en skanner. Systemet benytter radio frequency identification (RFID), en metode,
som er udbredt i f.eks. supermarkeder til at lokalisere og registrere varer. Labelen er i produktion under navnet Surgichip.
Kilde: medgadget.com
den koordinerende
telefon
Den intelligente telefon kan tale
med de storskærme, som mange
sygehuse efterhånden bruger til
oversigt og planlægning. Systemet
kan f.eks. selv give kirurgen
besked om, at et røntgenbillede
er klar i systemet, eller at en patient
er ankommet til operation.
Når sygeplejersken i systemet
flytter en patient fra en stue til
en anden, får portøren automatisk
besked, og kan sige ja til opgaven
på telefonen. Hvorpå
skærmen viser, hvornår portøren
er bestilt til. Systemet er i
brug.
Kilde: cetrea.dk
den vejledende
smartphone
En mobilapplikation til patienter
med diabetes gør det ikke bare lettere
at monitorere blodsukker og
regulere insulin, men holder også
styr på faktorer som motion, vægt
og diæt og kan give råd og tilpasset
vejledning. Der findes allerede
en række applikationer beregnet
på forskellige grupper af mennesker
med lidelser, der kræver stadig
eller langvarig behandling og
monitorering.
Kilde: freediabetesresources.com
det elektroniske plaster
E-plasteret, der anbringes direkte på huden,
har indbyggede sensorer til måling af fysiske
funktioner som hjerterytme, puls og iltindhold
i blodet. Data bliver trådløst sendt videre
til opsamling og fortolkning. Afhængigt af
hvilke sensorer man bygger ind i plasteret, er
der en række forskellige anvendelsesområder.
Plasteret er velegnet til overvågning af patienter
med kroniske lidelser, men det kan f.
eks. også bruges til forbedret observation og
diagnosticering af meget dårlige patienter.
Teknologien er klar til at blive taget i brug.
Kilde: delta.dk

38 | Patientsikkerhed & økonomi Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Fremtidens
sundhedsvæsen
har ikke råd til
fejl og spild
Patientsikkerhed kan blive en del af løsningen på
sundhedsvæsenets økonomiske udfordring.
H
ospitalsinfektioner, tryksår, medicineringsfejl.
Forsinkelser i behandlingen og
besværlige arbejdsgange. Patienter, der
er indlagt i længere tid end nødvendigt.
Tid, som personalet bruger på at lede efter ting.
Brug af medicin eller udstyr, som kunne erstattes
med noget billigere.
Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, vil nikke
genkendende til, at dagligdagen er fyldt med eksempler
på spildte resurser. Indsatser for højere
effektivitet og lavere omkostninger er heller ikke
ukendte, men i de kommende år bliver de mere
nødvendige end nogensinde før. Sundhedsvæsenet
bliver nemlig udsat for et stigende udgiftspres
fra større ældreårgange og nye kostbare behandlingsmuligheder.
»Der vil komme øget fokus på, at sundhedsvæsenet
leverer værdi for pengene, og det giver os
samtidig en unik mulighed for at forbedre systemerne.
Et eksempel er hospitalsinfektioner. De
koster systemet en masse penge, de spilder personalets
tid, og de har menneskelige omkostninger
for patienterne«, siger Carol Haraden, vice president
i det amerikanske Institute for Healthcare
Improvement (IHI), hvor man gennem en årrække
har beskæftiget sig med sammenhængen mellem
patientsikkerhed og økonomi.
I lande som USA, England og Skotland har man
erkendt, at der i nær fremtid vil opstå problemer
Journalist
Charlotte Frendved,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, charlotte.
frendved@regionh.dk
Økonom
Lars Aaskilde,
lars.aaskilde@regionh.dk
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Sundhedsudgifter i OECD.
med sundhedsvæsenets fortsatte finansiering.
Man er nødt til at gøre noget.
Løbske udgifter
Tidligere leder af IHI, Don Berwick, står nu i spidsen
for den amerikanske sundhedsreform, hvor man
satser målrettet på at frigøre resurser ved at styrke
kvaliteten og patientsikkerheden. Det er et forsøg
på at vende udviklingen i USA, hvor sundhedsudgifterne
er løbet helt løbsk og nu udgør 16 pct. af samfundsøkonomien.
England har lanceret programmet Quality, Innovation,
Productivity and Prevention (QIPP), der skal
dække de 20 mia. pund (ca. 170 mia. kr.), som man
skønner, at sundhedsvæsenet kommer til at mangle
i årene frem til 2015. I Skotland er det målet at
reducere på sundhedsudgifterne ved hjælp af den
nationale satsning Scottish Patient Safety Programme.
Også det danske sundhedsvæsen står over for
en stor økonomisk udfordring. Herhjemme udgør
sundhedsområdets andel af den samlede lagkage
ca. ti pct.
»I Danmark har vi ligesom i andre vestlige lande
haft økonomisk vækst i sundhedsvæsenet i mange
år. Og ikke alene er sundhedsudgifterne vokset, de
udgør også en større og større andel af de offentlige
udgifter«, siger cheføkonom i Danske Regioner, Kristian
Heunicke.
»Den demografiske udvikling medfører, at vi får
større ældreårgange i de kommende år. Antallet af
patienter med kroniske sygdomme stiger, og komorbiditeten
øges, dvs. at der kommer flere patienter,
der lider af flere sygdomme samtidig. Nye dyre
behandlingsmetoder og ny teknologi øger også
presset på udgiftssiden«, siger Kristian Heunicke.
»Vi er nødt til at gøre noget, ellers vil udgifterne
til sundhedsvæsenet vokse så meget, at der enten
vil blive tale om skattestigninger eller voldsomme
nedskæringer på andre velfærdsområder. Begge
Samlede sundhedsudgifter i % af BNP
Kilde: OECD Health Data 2011, version 3. nov. 2011
Danmark
Norge
Sverige
Storbritannien
USA
Gennemsnit
OECD

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Patientsikkerhed & økonomi | 39
dele er urealistiske, og vi risikerer i stedet at måtte opgive den nuværende
model med fri og lige adgang«, siger han. Han venter, at
sundhedsudgifterne også i de kommende år vil få lov til at vokse,
men at det bliver nødvendigt at skrue ned for takten.
Kvalitet og lavere omkostninger
I begyndelsen af 2011 lancerede Danske Regioner et »markant
kursskifte i sundhedssektoren«: »Løsningen er kvalitet. Ved at
behandle rigtigt første gang, kan vi både levere en bedre kvalitet
og reducere omkostningerne«, sagde Danske Regioners
næstformand Carl Holst ved præsentationen af den nye kurs.
Cheføkonomen tror også, at der er penge at hente ved at
øge patientsikkerheden og bekæmpe spild.
»Det er ikke noget, vi har lavet store beregninger på, men
det er indlysende, at hvis vi kan undgå, at patienterne får
tryksår og hospitalsinfektioner, sparer vi liggedage, og vi sparer
udgifter til omsorg, pleje, forbindinger osv. Det er uomtvisteligt
en økonomisk gevinst. Der ligger også meget spild gemt
ved overgange mellem afdelinger og mellem sektorer. F.eks.
når den praktiserende læge har taget blodprøver, og hospitalet
så tager de samme blodprøver en gang til«, siger Kristian Heunicke.
Der er altså et stort potentiale for besparelser, men at realisere
dem er en anden sag. Den norske forsker i ledelse og innovation
i sundhedsvæsenet, John Øvretveit, der er professor
ved Karolinska Institutet i Sverige, har samlet videnskabelig
dokumentation på området. Sammen med professor Martin
Marshall fra den britiske Health Foundation udgav Øvretveit
tidligere på året rapporten »Can we save money by improving
quality?«. Konklusionen er, at det er muligt at spare penge ved
hjælp af kvalitetsforbedrende initiativer, men at det i praksis
er vanskeligt at gennemføre i stor skala.
Konklusionen er, at det er muligt at spare penge ved hjælp
af kvalitetsforbedrende initiativer, men at det i praksis er vanskeligt
at gennemføre i stor skala.
»Nogle gange giver det besparelser på bundlinjen, andre
gange ikke,« siger professor i sundhedsøkonom Jes Søgaard,
direktør for Dansk Sundhedsinstitut, DSI. Helt generelt mener
han, at der er god grund til at forbedre patientsikkerheden,
også selv om det ikke betaler sig økonomisk, og han siger, at
man kan få meget patientsikkerhed for få kroner. Men skal der
være besparelser at hente, er ledelsesindsatsen i forbindelse
med forbedringsinitiativerne altafgørende:
»Sundhedsledelserne på alle niveauerne har to grundlæggende
ledelsesopgaver i patientsikkerhedsarbejdet. De skal gå
forrest i selve arbejdet, vise vejen, lede. Og så skal de sørge for,
at de mulige besparelser realiseres,« siger Jes Søgaard.
»Måske poster man en masse penge ud i kampagner for
håndhygiejne, men hvis personalet ikke ændrer adfærd, så er
der ingen økonomisk gevinst at hente. Det er ledelsens opgave
at være opmærksom på de sammenhænge,« siger Jes Søgaard.
Og selv om man kan nedsætte fx antallet af sygehusinfektioner,
kommer den egentlige økonomiske gevinst ikke af sig selv:
»Hvis besparelsen skal realiseres, kan det være nødvendigt
at lukke senge eller at skære ned på medarbejderstaben på en
afdeling. Det er ikke altid så populært,« siger han.
Sygehussektoren har allerede forandret sig meget de senere
år med omlægning til ambulant behandling frem for
indlæggelse og deraf følgende reduceret liggetid.
»Mindre invasive kirurgiske metoder, bedre smertebehandling,
bedre bedøvelsesmetoder, og et helt nyt mind set,
hvor patienten aktiveres og kommer hurtigt op af sengen og
ud af døren. Det er godt for patienten, og det er godt for sygehusenes
økonomi. Men måske bliver kommunerne tabere i
den sammenhæng. De står jog bagefter for genoptræning, plejeopgaver
og hele den sociale indsats, « siger Jes Søgaard.
1950
alder i år
100+
90-94
80-84
70-74
60-64
50-54
40-44
30-34
20-24
10-14
antal i 1.000
0-4
300 200 100 0 100 200 300
2010
alder i år
100+
90-94
80-84
70-74
60-64
50-54
40-44
30-34
20-24
10-14
0-4
300 200 100 0
2030
300
Mænd
Kvinder
antal i 1.000
100 200 300
alder i år
100+
90-94
80-84
70-74
60-64
50-54
40-44
30-34
20-24
10-14
antal i 1.000
0-4
200 100 0 100 200 300
Befolkningspyramiden i Damnark er ikke længere pyramideformet. Der kommer
større ældreårgange i de kommende år.
Kilde: FN’s Department of Economic and Social Affairs, Population Division,
www.un.org/esa/population

40 | Patientsikkerhed & økonomi Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011
Masser af
patienter ligger
unødigt i dyre
hospitalssenge
Ud fra et patientsikkerhedssynspunkt bør
patienterne ikke være indlagt længere end højst
nødvendigt.
O
ver halvdelen af sygehussengene er belagt med patienter,
som burde have befundet sig et andet sted, hvis
pleje, behandling og tilrettelæggelse af patientforløbet
havde været optimal. Det viser en test af et nyt »værktøj
til identifikation af spild« (Waste Identification Tool), som oprindelig
er udviklet af Institute for Healthcare Improvement i USA
i samarbejde med Health Foundation i England. Værktøjet er tilpasset
til danske forhold af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i
samarbejde med Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital.
Værktøjet er testet på ti sengeafsnit med i alt 249 senge på
Frederiksberg Hospital, Glostrup Hospital og Hospitalsenheden
Horsens. Det indebærer en gennemgang af hver enkelt seng på
afdelingen med en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der
kender patienterne. For hver seng tages der stilling til, hvorvidt
den pågældende patient er hensigtsmæssigt placeret der, eller
om patienten burde befinde sig et andet sted, f.eks. udskrevet til
hjemmet, på en anden afdeling eller på plejehjem.
Sammenlagt for de gennemgåede senge på de tre sygehuse
viste optællingen, at godt 50 pct. af sengene af forskellige grunde
fik en spildmarkering, fordi de var belagt med patienter, som
ikke havde brug for at ligge på hospitalet, eller som burde være
indlagt på en anden afdeling eller et andet sygehus.
»Ud fra et patientsikkerhedssynspunkt skal patienterne
ikke være indlagt længere end højst nødvendigt. Jo længere tid
de er her, jo større er risikoen for, at de får en hospitalserhvervet
skade, f.eks. en infektion. Så de skal ikke være her, hvis de ikke
har brug for det«, siger hospitalsdirektør Jonatan Schloss, Frederiksberg
Hospital. Her identificerede spildværktøjet f.eks., at
mange færdigbehandlede patienter ligger og venter på en kommunal
foranstaltning, og det blotlagde interne arbejdsgange,
som er med til at forlænge indlæggelserne unødigt.
»Senge, der bliver brugt uhensigtsmæssigt, koster desuden en
masse penge. Vi er byens dyreste hotel«, siger Jonatan Schloss.
Rundgangen på Frederikberg Hospital satte også fokus på en klinisk
problemstilling, nemlig at mange patienter var indlagt, fordi
de fik intravenøs (i.v.) behandling med antibiotika.
»Eksperter inden for rationel farmakoterapi siger, at tabletter
virker lige så godt i mange situationer til behandling af f.eks. lungebetændelse,
men hos os har lægerne tradition for at give behandlingen
i.v. Det giver unødige indlæggelsesdage, fordi patienterne
er nødt til at være her, så længe de får i.v.-medicin. Hvis de
fik tabletter, kunne de udskrives«, siger Jonatan Schloss.
Samlet for de tre sygehuse viste opgørelsen, at forsinkelser i
behandlingen og unødvendige indlæggelser var andre vigtige
årsager til uhensigtsmæssig brug af hospitalssengene. I 6 pct. af
tilfældene var årsagen, at patientens indlæggelse var forlænget
af en hospitalsinfektion, og 2 pct. lå i sengen på grund af følger
af en medicineringsfejl.
Værktøj til identifikation af spild findes også i en version til
brug i ambulatorier.
Journalist Charlotte Frendved, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
charlotte.frendved@regionh.dk
Lavest effektive jerndosis
Højere biotilgængelighed 1
Færre eller ingen GI gener 2
Over 97% af jernet er cheleret 3
Ikke-animalsk produkt som alle kan bruge
GRATIS
vARepRøveR!
Dokumentation og vareprøver på 39 617 618 eller
www.aminojern.dk/laeger
1) American Journal of Clinical Nutrition, 71:1563. 2) 2000: Journal of Applied Nutrition, Vol. 46, no 1&2, 1-13, 1994. 3) WHO Food Additives Series: JECFA 52, 2004

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Patientsikkerhed & økonomi | 41
Her er
patientsikkerhed
en god forretning
Et amerikansk hospital har sparet millioner af dollars ved at
forbedre arbejdsgangene og samtidig øge patientsikkerheden.
leder af hospitalets lean-organisation.
Siden 2005 er der gennemført
2.000 delprojekter alle med det formål
at eliminere spild. Hensynet til
patientsikkerheden har hele tiden
været basis for projekterne.
»Vi er ansvarlige for patienternes
sikkerhed, og der er ikke noget lean
uden at tænke patientsikkerhed ind
først«, siger Philip Goodman. Til at
hjælpe sig har lean-eksperten et
korps af over 200 black belts, dvs. medarbejdere
fra alle faggrupper, der har
taget en uddannelse i lean. Heraf er
en tredjedel læger. Der uddannes 50
nye black belts hvert år, og der arbejdes
inden for 18 udvalgte områder, kaldet
value streams, værdistrømme.
S
iden 2005 har hospitalssystemet Denver Health i Colorado,
USA, sparet 130 mio. dollars ved at trimme deres arbejdsgange
og eliminere spild. Det er ikke gået ud over
kvaliteten på hospitalet, tværtimod. Denver Health rager
op som et fyrtårn i det amerikanske hospitalslandskab, når
det gælder fremragende resultater inden for patientsikkerhed. I
september 2011 modtog Denver Health en kvalitetspris fra University
Health Consortium (UHC), der er en sammenslutning
af 115 nonprofit-universitetshospitaler i USA. UHC er forum for
fremme af kvalitet, omkostningseffektive metoder og innovation.
»Vi har den laveste dødelighed af alle de hospitaler, der er med
i UHC, og taget i betragtning at en stor del af vore patienter er
hjemløse og fattige, og vore resurser små, er det et særligt tilfredsstillende
resultat«, siger Denver Healths kvalitetschef Thomas
MacKenzie.
For eksempel har hospitalets traumecenter den laveste dødelighed
af alle amerikanske traumecentre overhovedet, og dødeligheden
for patienter med sepsis er halvt så høj som forventet i
forhold til gennemsnittet.
Det var hospitalsdirektør Patricia Gabow, der tog initiativ til
reformerne i Denver Health. Hun blev træt af at se på, hvordan
hospitalsvæsenet hang fast i arbejdsprocesser og rutiner, som
hun havde kendt fra starten af sin karriere for 40 år siden. Patricia
Gabow indkaldte en gruppe af eksperter fra erhvervslivet og
besluttede derefter at forsøge med systemet lean, der oprindeligt
blev udviklet på bilfabrikken Toyota i årene efter anden verdenskrig.
»Lean er en systematisk tilgang, som identificerer spild i organisationen
og forbedrer effektiviteten« siger Philip Goodman,
Journalist
Birgit Brunsted,
birgit.brunsted@gmail.com
Økonom
Lars Aaskilde,
lars.aaskilde@regionh.dk
Ny arbejdsgang for brug af antibiotika
Et af værktøjerne, der benyttes for at
strømline arbejdsgangene, er såkaldte
rapid improvement events (RIE). En
RIE er et ugelangt forløb, hvor et team
arbejder sammen om at identificere
uhensigtsmæssige arbejdsgange og
spild og at foreslå potentielle muligheder
for effektiviseringer. Det hele
foregår i en positiv ånd, hvor det er
forbudt at kritisere hinandens forslag.
Forløbet forberedes af en af black
belts-eksperterne, som også sørger for
at følge op og få forslagene til at virke
i praksis.
En af de første RIE blev gennemført
i værdistrømmen »kirurgi«. Denver
Health havde dengang problemer
med at få givet patienterne antibiotika,
inden de skulle opereres. Medicinen
skal gives i timen inden operationen
begyndes, men det lykkedes
kun i 70 procent af tilfældene. Der
blev nedsat et lille team bestående af
ledelse og medarbejdere med tilknytning
til problematikken. Teamet gen-
Vi er ansvarlige for patienternes sikkerhed,
og der er ikke noget lean uden at tænke
patientsikkerhed ind først.
Philip Goodman, leder af hospitalets lean-organisation

42 | Patientsikkerhed & økonomi
Philip Goodman, leder af hospitalets lean-organisation, viser en masse små post itsedler
på en tavle der skal føre til nye og bedre arbejdsgange.
nemgik en RIE, som er en meget struktureret proces. Blandt andet
går teamet rundt på relevante afdelinger på sygehuset for at
studere arbejdsgangene, mens der i andre faser indgår en masse
små post it-sedler på en tavle. Det lykkedes teamet at finde en ny
arbejdsgang, der fungerede mere sikkert. Nu gives antibiotika af
anæstesilægen, umiddelbart før patienten bedøves. Det har medført,
at tæt på 100 procent af de patienter, der bør have antibiotika,
også får det. Samtidig er antallet af infektioner faldet, sådan at
der spares indlæggelsesdage og antibiotika senere i forløbet.
»Da vi startede RIE’erne, var vi i en tilstand af lykkeligt chok
over, hvor godt det virkede«, siger Philip Goodman. Der udføres
nu otte RIE’er om året på hver værdistrøm, og hver RIE skal generere
50.000 dollars i besparelser.
Hele hospitalet kan følge med i, hvordan det går med forbedringerne.
I hospitalets store auditorium hænger en opslagstavle
for hver af de 18 værdistrømme, og her offentliggøres nye data
mindst en gang om måneden.
Økonomiafdelingen i Denver Health har beregnet, at hospitalet
i løbet af fem år har sparet i alt ca. 130 mio. dollars. Alle resurser,
der bliver frigjort, kommer tilbage i hospitalets store kasse,
hvor der også er god brug for dem. Denver Health er nemlig et
usædvanligt hospital efter amerikanske forhold, idet man modtager
patienter uden sundhedsforsikring, fattige, etniske minoritetsgrupper,
hjemløse og, som et af de meget få hospitaler i USA,
fængselsfanger. Desuden kommer mange patienter fra den offentlige
sygesikring Medicare and Medicaid.
Donald Berwick, grundlægger af Institute for Healthcare Improvement
og nuværende chef for Medicare og Medicaid havde
meget ros, da han kommenterede succesen i et amerikansk radioprogram
for nylig:
»Denver Health har nået et præstationsniveau, som de fleste
af os på det øvrige sundhedsområde kun kan misunde dem. Langt
størstedelen af deres patienter har enten ingen sundhedsforsikring
eller er Medicaid-patienter. Hospitalet arbejder med en meget
belastet population. De viser os andre, hvad der er muligt«.
TARGIN ® (oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid) depottabletter.
TARGIN ® er et stærkt opioid.
Depottabletter 5 mg/2,5 mg, 10 mg/5 mg, 20 mg/10 mg, 40 mg/20 mg. Indikation:
Stærke smerter som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioidanalgetika. Opioidantagonisten
naloxon modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne
Dosering: Voksne og børn over 18 år: Doseres hver
12. time. Dosis tilpasses individuelt efter patientens tilstand og under hensynstagen til eventuel
forudgående smertebehandling. Den normale initialdosis til opioidnaive patienter er 10 mg/5 mg
hver 12. time, men afhængig af patientens behov for smertedækning kan der være indikation
for at starte med højere doser. TARGIN ® er ikke indiceret til behandling af gennembrudssmerter.
Depottabletterne skal sluges hele. Må ikke deles, tygges eller knuses. Ved ophør efter længere
tids behandling reduceres dosis gradvist. Bør ikke anvendes til børn under 18 år. Hos ældre samt
patienter med let nedsat nyre- og leverfunktion bør dosis justeres efter den individuelle kliniske
situation. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere
af hjælpestofferne. Enhver situation, hvor opioider er kontraindiceret. Svær respirationsdepression
med hypoxi og/eller hyperkapni, svær kronisk obstruktiv lungesygdom, cor pulmonale, svær bronkial
astma, ikke-opioidinduceret paralytisk ileus, moderat til svær nedsat leverfunktion. Advarsler og
forsigtighedsregler: Hos personer, der er afhængige af opioider, vil misbrug af TARGIN ® medføre
markante abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende abstinenssymptomer.
Den største risiko ved opioidbehandling er respirationsdepression. Der skal udvises forsigtighed
ved administration af TARGIN ® til ældre eller svækkede patienter, patienter med opioidinduceret
paralytisk ileus, svært nedsat lungefunktion, myksødem, hypothyroidisme, Addisons sygdom,
forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme, delirium tremens, pancreatitis,
hypotension, hypertension, allerede eksisterende hjerte-karsygdomme, hovedskader (pga.
risiko for øget intrakranielt tryk), epilepsi eller tendens til krampeanfald samt hos patienter, der
er i behandling med MAO-hæmmere. Der skal også udvises forsigtighed ved administration af
TARGIN ® til patienter med let nedsat lever- eller nyrefunktion. Det er især nødvendigt, at patienter
med svært nedsat nyrefunktion monitoreres omhyggeligt. Patienter, der er i langtidsbehandling
med høje opioiddoser, kan initialt få abstinenssymptomer ved skift til TARGIN ® . Sådanne patienter
kræver særlig opmærksomhed. Længerevarende brug af TARGIN ® kan medføre udvikling af
tolerance, hvilket kan føre til brug af højere doser for at opnå den ønskede analgetiske effekt.
Kronisk brug af TARGIN ® kan medføre fysisk afhængighed. Der er risiko for udvikling af psykisk
afhængighed af opioidanalgetika, inklusiv TARGIN ® . Der kan forekomme abstinenssymptomer ved
pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling med TARGIN ® ikke længere er nødvendig,
anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist. TARGIN ® Interaktioner:
Forstærket CNS dæmpende effekt med stoffer som alkohol, andre opioider, sedativa, hypnotika,
antidepresssiva, sovemidler, phenotiaziner, neuroleptika, antihistaminer og antiemetika. Der er
observeret klinisk relevante ændringer i INR (International Normalized Ratio eller Quick-value) i
begge retninger hos enkeltpersoner ved samtidig administration af oxycodon og coumarin-
Graviditet:Amning: Bør ikke anvendes.
Mærket med trafiktrekant.Bivirkninger for TARGIN ® : Almindelige: Nedsat evt. manglende
appetit, rastløshed, svimmelhed, hovedpine, vertigo, sedation, blodtryksfald, abdominalsmerter,
obstipation, diarré, mundtørhed, dyspepsi, opkastning, kvalme, flatulens, forhøjede leverenzymer,
abstinenssymptomer, følelse af at have det varmt og fryse, kulderystelser, asteni. Sjældne,
meget sjældne og ikke almindelige bivirkninger: Se fuldt produktresumé. Bivirkninger for den
aktive substans oxycodon:Overdosering: Afhængig af anamnesen
kan en overdosis af TARGIN ® manifestere sig ved symptomer udløst af enten oxycodon
(opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptor-antagonist). Symptomer på overdosering
med oxycodon inkluderer miosis, respirationsdepression, somnolens som kan udvikle sig til stupor,
skeletmuskelslaphed, bradykardi og hypotension. I svære tilfælde kan der forekomme koma, ikkekardiogent
lungeødem og kredsløbskollaps, hvilket kan resultere i dødsfald. Overdosering med
naloxon alene er usandsynlig. Behandling: Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis
med naloxon, skal behandles symptomatisk under tæt overvågning. Ved symptomer på en oxycodon
overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks. 0,4 - 2 mg naloxon intravenøst). Indgift af
enkeltdoser skal gentages med 2 - 3 minutters mellemrum afhængigt af den kliniske situation.
Farmakologi: Oxycodon og naloxon udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer
i hjerne, rygmarv og perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som
opioidagonist og giver smertelindring ved binding til de endogene opioidreceptorer i CNS. Naloxon
er derimod en ren antagonist, der indvirker på alle typer af opioidreceptorer. På grund af en udtalt
første-passage-metabolisme er biotilgængeligheden af naloxon efter oral administration < 3 %. Det
er således usandsynligt, at der er nogen klinisk relevant systemisk effekt. Kompetitiv antagonisme
mellem oxycodon og naloxon ved opioidreceptorerne i tarmene bevirker, at naloxon reducerer de
bivirkninger fra mave-tarm-kanalen, der er typiske for opioidbehandling. Biotilgængeligheden af
oxycodon efter oral administration er høj (op til 87 %). Pakninger og priser inkl. recepturgebyr
pr. 14. november 2011: TARGIN ® depottabletter 5 mg/2,5 mg: 28 stk. kr. 141,60 (053211),
TARGIN ® depottabletter 5 mg/2,5 mg: 98 stk. kr. 431,45 (053200), TARGIN ® depottabletter
10 mg/5 mg: 28 stk. kr. 185,45 (033195), TARGIN ® depottabletter 10 mg/5 mg: 98 stk. kr.
575,85 (033206), TARGIN ® depottabletter 20 mg/10 mg: 28 stk. kr. 348,60 (033218), TARGIN ®
depottabletter 20 mg/10 mg: 98 stk. kr. 1.117,75 (033229), TARGIN ® depottabletter 40 mg/20
mg: 28 stk. kr. 636,35 (053155), TARGIN ® depottabletter 40 mg/20 mg: 98 stk. kr. 2.150,60
(053166). Dagsaktuelle priser kan findes på www.medicinpriser.dk. Tilskud: Generelt klausuleret
tilskud til ”Patienter med stærke opioidkrævende smerter, som samtidig har opioidinduceret
obstipation”. Udlevering: A§4 (kopieringspligtig). Indehaver af markedsføringstilladelse:
norpharma a/s, Slotsmarken 15, 2970 Hørsholm, tlf. 45174800, www.norpharma.dk.
mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen
godkendte produktresuméer. De fulde produktresuméer kan vederlagsfrit rekvireres hos
norpharma a/s.
®: TARGIN er et registreret varemærke. TARGIN ® er et stærkt opioid.
Reference:
1. Clemens et al. Expert Opin. Pharmacother; 11(2): 1-14, 2010

PALEXIA ® DEPOT (TAPENTADOL)
Åbner nye behandlingsmuligheder
PALEXIA ® DEPOT:
Til lindring af svære, kroniske smerter hos voksne,
der kun kan behandles tilstrækkeligt med opioide
analgetika
2 virkningsmekanismer i 1 molekyle (MOR-NRI*) 1
µ-agonistisk opioide egenskaber (MOR)
hæmmer genoptagelsen af noradrenalin (NRI)
Smertelindring uanset om smerten er nociceptiv
eller neuropatisk 1
Generelt tilskud
PALEXIA ® DEPOT
(TAPENTADOL)
* MOR: µ-Opioid Receptor agonist, NRI: Noradrenaline Reuptake Inhibition
Navn: Palexia ® Depot. Lægemiddelform: Depottabletter 50 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg og 250 mg. Indikation: Lindring af svære, kroniske smerter hos voksne, som kun kan behandles
tilstrækkeligt med opioide analgetika. Dosering og indgivelses-måde: Dosering skal tilpasses den enkelte patient afhængigt af smerternes intensitet, erfaringer med tidligere behandling og
mulighed for monitorering af patienten. Palexia depot skal tages to gange dagligt cirka hver 12. time. Initiering af behandling af patienter, der ikke tager opioide analgetika: Patienterne bør starte
behandlingen med enkeltdoser på 50 mg tapentadol som depottabletter, der tages 2 gange dagligt. Initiering af behandlingen hos patienter, der er i behandling med opioide analgetika: Ved skift
fra opioider til Palexia Depot skal der ved valg af initialdosis tages højde for det tidligere lægemiddels egenskaber og anvendelse og den gennemsnitlige døgndosis. Der kan være behov for højere
initialdoser af Palexia Depot hos patienter, der allerede tager opioider, end hos patienter, der ikke har taget opioider, før de begynder på behandlingen med Palexia Depot. Titrering og vedligeholdelse:
Efter initiering af behandlingen skal dosis titreres individuelt til et niveau, der giver tilstrækkelig analgesi med et minimum af bivirkninger. Totale døgndoser over 500 mg tapentadol er endnu ikke
blevet undersøgt og bør derfor ikke anvendes. Der kan opstå seponeringssymptomer efter brat afbrydelse af behandling med tapentadol. Gradvis nedtrapning tilrådes. Dosisjustering er ikke
nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion eller hos patienter med let nedsat leverfunktion. Palexia Depot bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat
leverfunktion. Behandling af denne patientgruppe bør indledes med den laveste tilgængelige styrke, dvs. 50 mg tapentadol som depottabletter, der højst må tages en gang i døgnet. Palexia Depot
skal synkes hele og kan tages alene eller i forbindelse med et måltid. Indtages med rigeligt væske. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor tapentadol eller et eller flere af hjælpestofferne.
Situationer, hvor aktive stoffer med agonistisk virkning på µ-opioidreceptorer er kontraindiceret, dvs. hos patienter med betydelig respirationsdepression og patienter med akut eller alvorlig
astmatisk bronkitis eller hyperkapni. Mistanke om eller diagnosticeret paralytisk ileus. Akut intoksikation med alkohol, hypnotika, analgetika med central virkning eller psykofarmaka. Særlige
advarsler og forsigtighedsregler: Kan føre til misbrug og afhængighed. Kan give dosisrelateret respirations-depression i høje doser eller hos patienter med særlig følsomhed for µ-opioidagonister.
Må ikke anvendes til patienter, der kan være særligt følsomme overfor de intrakranielle virkninger af CO 2
-retention. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med kranietraumer og hjernetumorer.
Ordineres med forsigtighed til patienter med krampeanfald i anamnesen eller lidelser, der indebærer en risiko for krampeanfald. Bør ikke anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyre- og
leverfunktion. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med sygdom i galdevejene inklusive akut pankreatitis. Bør undgås til patienter, som får MAO-hæmmere eller har anvendt disse midler i
løbet af de sidste 14 dage. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galaktose-intolerans, Lapp lactase deficiency eller glucose/galactose malabasorption. Interaktion med andre lægemidler:
MAO-hæmmere. Benzodiazepiner. Barbiturater. Antipsykotika. H1-antihistaminer. Alkohol. Stærkt enzyminducerende stoffer (f.eks. rifampicin, fenobarbital, perikon). Der er ingen kliniske data på
samtidig brug af Palexia Depot og blandede µ-opioid agonister/antagonister eller partielle µ-opioid-agonister. Derfor bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med Palexia Depot og
disse produkter. Graviditet: Bør kun anvendes, hvis den potentielle risiko for fostret opvejes af de potentielle fordele. Amning: Må ikke anvendes. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller
betjene maskiner: Mærkning. Bivirkninger: Meget almindelige: Kvalme. Obstipation. Svimmelhed. Døsighed. Hovedpine. Almindelige: Nedsat appetit. Angst. Depression. Søvnforstyrrelser.
Nervøsitet. Rastløshed. Opmærksomheds-forstyrrelser. Tremor. Ufrivillige muskelsammentrækninger. Rødmen. Dyspnø. Opkastning. Diarré. Dyspepsi. Pruritus. Hyperhidrose. Udslæt. Asteni.
Træthed. Fornemmelse af ændret legemstemperatur. Tørre slimhinder. Ødem. Ikke almindelige: Overfølsomhed overfor lægemidlet. Vægttab. Desorientering. Konfusion. Agitation. Nedsat
opfattelsesevne. Unormalt drømmemønster. Eufori. Nedsat bevidsthedsniveau. Hukommelsessvigt. Nedsatte åndsevner. Synkope. Sedation. Balanceforstyrrelser. Dysartri. Hypæstesi. Paræstesi.
Synsforstyr-relser. Øget hjertefrekvens. Nedsat hjertefrekvens. Blodtryksfald. Abdominal-gener. Urticaria. Igangssætningsbesvær ved vandladning. Pollakisuri. Sexuel dysfunktion.
Seponeringssyndrom. Utilpashed. Irritabilitet. Sjældne: Lægemiddelafhængighed. Tankeforstyrrelser. Kramper. Præsynkope. Koordinationsproblemer. Respirationsdepression. Nedsat
ventrikeltømning. Fornemmelse af beruselse. Fornemmelse af afslappethed. Overdosering: Der må ved intoksikation med Palexia Depot forventes samme symptomer som ved andre centralt
virkende analgetika med agonistisk påvirkning af µ-opioid-receptorer. Ved overdosering skal behandlingen rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Udlevering og tilskud: A§4. Generelt
tilskud. Pakninger og priser (AUP ekskl. recepturgebyr per november 2011): 50 mg, 30 stk.: 197,55 kr., 100 mg, 30 stk.: 382,80 kr., 150 mg, 30 stk.: 568,00 kr., 200 mg, 30 stk.: 753,25 kr., 250
mg, 30 stk.: 938,50 kr. For dagsaktuelle priser og pakninger se venligst www.medicinpriser.dk.
Produktinformationen er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume (17. nov. 2010). Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Grünenthal
Denmark ApS. Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S. Telefon 88 88 32 00. Fax.: 88 88 32 32.
Referencer: 1) Tzschentke T et al. Drugs of Today, 2009, 45(7): 483-496.
Grünenthal Denmark ApS, Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S. Tlf 8888 3200. www.grunenthal.dk
PLX-110065-14 2011-11