Turen går til Møn og Lolland-Falster - Nysted
Turen går til Møn og Lolland-Falster - Nysted
Turen går til Møn og Lolland-Falster - Nysted
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvad skriver<br />
"<strong>Turen</strong> går <strong>til</strong> Møn <strong>og</strong> <strong>Lolland</strong>-<strong>Falster</strong>"<br />
om <strong>Nysted</strong> <strong>og</strong> omegn i 2009?<br />
Fuglsang Have<br />
Havens små Stier indbyder <strong>til</strong> en eventyrrejse<br />
blandt magnolietræernes rige, tulipanagtige<br />
blomster, det fine, takkede løv på den<br />
kinesiske vandgran <strong>og</strong> abetræet med de<br />
kraftige, mørke nåle. Parkens enorme, sammenvoksede<br />
tujaer danner hemmelige, kuppelagtige<br />
<strong>og</strong> eventyrlige huler, som Ronja<br />
Røverdatter ville elske.<br />
Fuglsang Herregård ligger på en middelalderlig<br />
borgholm med vandgrav med åkander,<br />
guldfisk <strong>og</strong> sølvkarusser. Haven er anlagt fra<br />
1765-1784 i engelsk s<strong>til</strong> af Johan Ludvig<br />
Mansa, senere slotsgartner på Fredensborg,<br />
<strong>og</strong> i 1846 ændret <strong>og</strong> udvidet af C. Vesterby,<br />
der passede haven i 50 år.<br />
Frejlev Skov<br />
“Tro nu ikke, at der er n<strong>og</strong>et uhyggeligt ved<br />
at have n<strong>og</strong>et med disse gamle ben at gøre.<br />
De er så gamle, cirka 4000 år, at det mere er<br />
oldsager end rester af menneskelige væsener.”<br />
Sådan skrev købmand Sidenius efter i<br />
1920’erne at have fundet skeletrester i en<br />
jordhøj ved Frejlev, hvor hans børn havde<br />
gravet.<br />
Skejten<br />
Rørskoven virker levende langs kanalernes<br />
mørke vand. Broerne vipper, <strong>og</strong> af tegningerne<br />
af egenes kr<strong>og</strong>ede grene ses som silhuetter<br />
mod himlen. Skejtens kreaturer vifter insekter<br />
væk med halerne <strong>og</strong> lægger store,<br />
våde kokasser ved mosgroede sten <strong>og</strong> s<strong>til</strong>lestående<br />
vandhuller på strandenge, der bliver<br />
lyserøde af lægestokrosen i august. Den gule<br />
engmyres tuer ligner muldvarpeskud, tårnfalken<br />
svirrer med vingerne, <strong>og</strong> den skarpt aftegnede<br />
flagspætte smutter rundt i de bredkronede<br />
ege, der er gengivet på Olaf Rudes<br />
to malerier på Folketingets bagvæg. Skejten<br />
er enestående natur ud lige ud <strong>til</strong> Bredningen.<br />
Gå enten langs stengærdet ad grusvejen fra<br />
museet eller via stien i bunden af Fuglsang<br />
Have (skiltning), der går gennem skoven <strong>til</strong><br />
Bredningen <strong>og</strong> følger kysten frem <strong>til</strong> Skejten.<br />
Sidstnævnte rute er langt den smukkeste,<br />
men <strong>og</strong>så den længste <strong>og</strong> vådeste for fodtøjet<br />
- afsæt et par timer <strong>til</strong> at komme frem <strong>og</strong><br />
<strong>til</strong>bage.<br />
Frejlev Skov er en opdagelsesrejse blandt<br />
dysser, jættestuer <strong>og</strong> bautasten, der står<br />
svimlende tæt. Sommeren forvandler skoven<br />
<strong>til</strong> en grøn jungle, der begravet sine hemmeligheder.<br />
Der er ikke skiltning <strong>til</strong> fortidsminderne<br />
<strong>og</strong> stjerne gror <strong>til</strong>. Det ene øjeblik slikker<br />
solstrålerne venligt ned gennem løvdækket,<br />
det næste er skoven mørk <strong>og</strong> uigennemtrængelig.<br />
<strong>Nysted</strong> Turistinformation fås folderen “Frejlev<br />
Skov” med et kort over skoven, hvor p-<br />
pladser <strong>og</strong> fortidsminder er indtegnet.<br />
Frejlev Havn<br />
Her har tidligere ligget en frugtplantage, <strong>og</strong><br />
de lokale omtaler stedet som “havnen ved<br />
plantagen”.<br />
Frejlev Havn er en lille, fredelig plet, der ligger<br />
i læ bag n<strong>og</strong>le træer, har græs ud mod<br />
vandkanten, svajende siv <strong>og</strong> små fiskerbåde,<br />
der vugger som små, kulørte prikker ude på<br />
Bredningen. Et godt sted at drikke kaffe fra<br />
termokanden eller at sætte en kano eller kajak<br />
i vandet.
Skalkagtige bønder<br />
Året er 1533. Jørgen von der Wisch er lensmand<br />
på Ålholm. Han ved, at frejlevbønderne<br />
ejer skoven, <strong>og</strong> at de af kongen har fået<br />
lov <strong>til</strong> at have deres svin på olden. Alligevel<br />
sender han sin ridef<strong>og</strong>ed ud i skoven, hvor<br />
han hugger løs på træerne, mens svinene<br />
mæsker sig i b<strong>og</strong> <strong>og</strong> agern.<br />
De ophidsede bønder møder fjenden med<br />
leer <strong>og</strong> høtyve, <strong>og</strong> da ridef<strong>og</strong>eden hæver sin<br />
bøsse, bliver han stukket ned. Bønderne er<br />
klar over, at den er gal, så de er solidariske<br />
<strong>og</strong> hugger alle i ridef<strong>og</strong>eden, hvorefter smeden<br />
kaster ham mod en spids sten. Stenen<br />
kaldes den dag i dag Knækkerygstenen.<br />
Kong Christian 3. bestemmer, at bønderne<br />
skal betale en erstatning på 12 hvide okser<br />
med røde ører. Den bizarre opgave volder<br />
problemer, <strong>og</strong> bønderne ender med at male<br />
ørerne røde på et par okser for at nå op på<br />
12 kreaturer med de rette farver. Det fortælles,<br />
at kongen morede sig kosteligt, da regnen<br />
afslørede bøndernes skalkagtighed. Herefter<br />
blev Skalkekorset rejst for at mindes de<br />
slyngelagtige bønder.<br />
Skalkekorset står på højre hånd, når der drejes<br />
ind på Enghavevej fra Eskemosevej.<br />
Knækkerygstenen står i Frejlev Enghave for<br />
enden af Enghavevej.<br />
Roden Skov<br />
Blomsten strækker sig op mod solen i bølgende,<br />
runde bevægelser. De små klokker<br />
sidder asymmetrisk op ad den lysegrønne<br />
stængel. Det er en orkidé. En hvidgul skovlilje.<br />
Roden Skov er et glimt af en lysebrun ryg,<br />
der forsvinder ind mellem træerne. Skoven<br />
er rig på dåvildt, <strong>og</strong> hvis der ikke viser sig et<br />
dyr, kan man i stedet gå på jagt efter dets<br />
spor. Her er en fin vegetation med blandt<br />
andet orkideer. På strandengene ud mod<br />
Guldborgsund yngler vadefuglene.<br />
Kettinge<br />
Et spinkelt lindetræ midt i en kreds af sten<br />
med indgraverede navne. Det er Kettinges<br />
tingsted, der passes med omhu af bylavet.<br />
Sponsorerne har fået deres navn på stenene<br />
- her har de nemlig førsteret <strong>til</strong> at sidde.<br />
Tingstedet vidner om en by fyldt med liv <strong>og</strong><br />
mange lokale ildsjæle. Da det nyplantede<br />
træ ved tingstedet blev udsat for hærværk,<br />
blev det rejst igen inden for få dage. Bagved<br />
står Kettinge Mølle - en hollandsk mølle fra<br />
1891, der er ved at blive renoveret. Trods<br />
byen størrelse er der meget at opleve.<br />
Kettingebadet<br />
En solskinsdag på kanten af et bassin med<br />
mørke striber under vandoverfladen. Græs<br />
<strong>og</strong> træer bag fliserne, der løber hele vejen<br />
rundt om poolen. Kettingebadet, <strong>og</strong>så kaldet<br />
Det Kampmann-Boysenske Svømmebad, er<br />
de lokales mødested, hvor der svømmes,<br />
snakkes <strong>og</strong> grines. Der er <strong>og</strong>så et børnebassin,<br />
<strong>og</strong> vandet i begge bassiner er 25°. Her<br />
kan der leges, lyttes <strong>til</strong> livet i byen <strong>og</strong> svømmes<br />
igennem, hvis havet føles lidt for koldt.<br />
Kettinge Grusgrav<br />
Det er svært ikke at komme <strong>til</strong> at smile, når<br />
man står foran den store jordbunke. <strong>Lolland</strong>s<br />
højeste punkt, hævdes det i Kettinge. Kettinge<br />
Grusgrav er en ren labyrint af stier, der<br />
går op <strong>og</strong> ned <strong>og</strong> drejer skarpt <strong>til</strong> alle sider,<br />
ind<strong>til</strong> ens stedsans helt <strong>og</strong> aldeles er sat af.<br />
Der er søer, vildnis, vuggende åkander, en<br />
hvid bro, svimlende plateauer <strong>og</strong> masser af<br />
småfugle. Det er røvere <strong>og</strong> indianere <strong>til</strong>sat<br />
lidt Erasmus Montanus foran “bjerget”, <strong>og</strong><br />
med lidt held kan nattergalen høres, når<br />
hannen med sine skønne toner forsøger at<br />
lokke hunnen ind i sit territorium. Der må<br />
gerne rides i grusgraven.<br />
Holten Strand<br />
Her er vidvinkel med kystudsigt mod <strong>Nysted</strong><br />
<strong>og</strong> helt over <strong>til</strong> <strong>Falster</strong>. Vandet glimter hvidt<br />
mod solen, men det er ikke let at komme ud<br />
i bølgerne, hvis ikke det var for badebroen,<br />
der strækker sig ud over den brede bræmme<br />
af store sten, der kanter kystlinjen. Her er<br />
gode vilkår for windsurfere. Grønne plæner<br />
<strong>og</strong> grusstier går ned <strong>til</strong> vandet, <strong>og</strong> der er<br />
borde <strong>og</strong> bænke. Et fint sted at tømme madkurven<br />
<strong>og</strong> nyde den mageløse udsigt.
<strong>Nysted</strong><br />
En fin melodi klinger i byens smalle gader<br />
Det er klokkespillet på <strong>Nysted</strong>s gamle gule<br />
Rådhus (1839) med den hvide balkon, der<br />
hver fulde klokketime sender melodier ud i<br />
byen fra Torvet.<br />
<strong>Nysted</strong> er Danmarks sydligste købstad med<br />
gamle, velbevarede huse på en skråning ned<br />
mod <strong>Nysted</strong> Nor Byen spejler sig i det klare<br />
vand med den dystre middelalderborg Aalholm<br />
Slot som et vartegn ved indsejlingen.<br />
Der kan vandres i de smalle gader med kulørte,<br />
små huse, <strong>og</strong> gennem hovedfærdselsåren<br />
Adelgade med bl.a. genbrugs- <strong>og</strong> antikvitetsforretninger.<br />
Her ligger <strong>og</strong>så det<br />
smukke Clausens Pakhus (1807) i nr. 11. Det<br />
huser byens bibliotek <strong>og</strong> har ofte uds<strong>til</strong>linger<br />
af lokale kunstnere.<br />
Højt over byen står <strong>Nysted</strong> Kirke - en middelalderlig<br />
bykirke, oprindeligt fra 1300-tallet -<br />
hvorfra der mod vest er smuk udsigt over<br />
byens tage <strong>til</strong> <strong>Nysted</strong> Nor med Aalholm Slot<br />
<strong>og</strong> en rand af grøn skov.<br />
<strong>Nysted</strong> Havn<br />
En perle med små røde træhuse, broer <strong>og</strong><br />
kajer, hvor store skibe lægger <strong>til</strong>, <strong>og</strong> udsigt<br />
<strong>til</strong> <strong>Nysted</strong> Havmøllepark, der står som tændstikker<br />
på den blå vandflade. <strong>Nysted</strong> Havn<br />
smager af sommer med livligt liv på broerne<br />
<strong>og</strong> kajerne, børn på legepladsen <strong>og</strong> isspisende<br />
mennesker foran <strong>Nysted</strong> Mole. Den<br />
nysselige by ligger langs det grønne vandspejl<br />
med Aalholm Slot som en tavs <strong>til</strong>skuer<br />
<strong>til</strong> livet på havnen. Gå en tur langs havnen,<br />
fortsæt evt. helt ud <strong>til</strong> <strong>Nysted</strong> Strand <strong>og</strong> nyd<br />
lyden af vand, skovenes mørke skygger <strong>og</strong><br />
byens profil i bunden af <strong>Nysted</strong> Nor. Bagefter<br />
kan der spises frokost på kajen hos Røgeriet<br />
- ofte med udsigt <strong>til</strong> store træskibe, der leder<br />
tankerne hen på skumsprøjt <strong>og</strong> fjerne egne.<br />
Et charmerende sted, som besøgende har<br />
det med at vende <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> igen... <strong>og</strong> igen.<br />
<strong>Nysted</strong> strand<br />
Store, grønne plæner helt ud <strong>til</strong> vandet,<br />
skyggefulde oaser af beplantning, en lille vig<br />
med hvidt strandsand på kanten af skov. Ude<br />
på vandet mølle efter mølle i det blå vand.<br />
En god <strong>og</strong> familievenlig badestrand med en<br />
intim atmosfære så tæt på <strong>Nysted</strong>, at byen<br />
kun er en kort gåtur væk.<br />
Emil Aarestrups Hus<br />
"Uanstændige". Emil Aarestrups digte blev<br />
hurtigt stemplet af datidens bedre borgerskab.<br />
Men eftertiden gav Aarestrup fuld oprejsning<br />
- han betragtes i dag som en af<br />
Danmarks betydeligste digtere. Emil Aarestrups<br />
Hus er en rejse i den erotiske digters<br />
omgivelser, som de formodentlig så ud i<br />
1827, hvor han som nygift flyttede ind i huset<br />
med sin hustru, kusinen Caroline, <strong>og</strong><br />
nedsatte sig som praktiserende læge <strong>og</strong> blev<br />
boende <strong>til</strong> 1838.<br />
Det lille hus med den røde facade rummer<br />
blandt andet Aarestrups rejsekuffert <strong>og</strong> hans<br />
medicinskab <strong>og</strong> er derudover møbleret som<br />
den tids borgerhjem. Aarestrups vigtigste<br />
digte blev <strong>til</strong> om søndagen, om aftenen <strong>og</strong><br />
om natten i det lille hus, hvor det vrimlede<br />
med børn - han fik 12 med Caroline. Bag huset<br />
ligger den smukke, brolagte gård, hvorfra<br />
Aarestrup havde udsigt over <strong>Nysted</strong> Nor.<br />
Der er en Trolddom paa din Læbe<br />
Der er en Afgrund i dit Blik<br />
Der er i Lyden af din stemme<br />
En Drøms Ætheriske Musik.<br />
Uddrag af digtet “Til en veninde”, 1838.<br />
Hør Kurt Westi synge sangen på You Tube<br />
http://www.youtube.com/watch?v=Eo0prODvG_U<br />
Aalholm Slot<br />
Heste vrinsker, skridt runger i store haller, <strong>og</strong><br />
en hestev<strong>og</strong>n forsvinder i hast ind i de tågede<br />
skove. Synet af den solide middelalderborg<br />
ved <strong>Nysted</strong> Nor sætter fantasien i sving.<br />
Ålholm Slot fra 1200-tallet smager af dyster<br />
middelalder, skiftende krigslykke <strong>og</strong> kongelige<br />
magtkampe. Borgtårnet står firkantet <strong>og</strong><br />
solidt med afstumpet, sort tag bag en mur af<br />
træer ud <strong>til</strong> det grønne <strong>Nysted</strong> Nor.<br />
Parken går gradvist over i skoven Alholm<br />
Hestehave, hvor Alholms kreaturer græsser<br />
fredeligt, <strong>og</strong> der kan dvæles ved mindestøtter,<br />
mens løvskoven hvisler i vinden. Tæt<br />
ved slottet ligger Rørsøen, der har været afvandet,<br />
men <strong>til</strong> de lokalet udelte begejstring<br />
igen er blevet <strong>til</strong> sø med mørke dunhammere<br />
<strong>og</strong> et rigt fugleliv.
Kirstines Klosterhave<br />
Kutteklædte munke. Stiklinger indsamlet<br />
med kærlighed <strong>og</strong> helbredelse for øje. Jo, i<br />
klostrene vidste munkene nok, hvad planter<br />
kan. Men det ved Kirstine <strong>og</strong>så.<br />
Marker <strong>og</strong> pileflet omkranser de seks haver,<br />
der har hvert sit navn: Kvanhaven, Løghaven,<br />
Krydderurtehaven, Munkehaven, Lægeplantehaven<br />
<strong>og</strong> <strong>til</strong> sidst Gifthaven. Kirstine er<br />
blevet bidt af franciskanermunke <strong>og</strong> klosterhaver,<br />
<strong>og</strong> hun øser gerne af sin store viden.<br />
Hos Kirstine kan der gås i munkenes fodspor<br />
<strong>og</strong> spises et stykke hjemmebagt kage, fx<br />
kvankage. Det er havens egne urter, der bruges<br />
i alle kagerne.<br />
Døllefjelde-Musse Markedet<br />
En landevejsridder med en blød hat overfyldt<br />
med emblemer triller gennem Sakskøbing<br />
med en barnev<strong>og</strong>n fyldt med alle sine ejendele.<br />
Den ene motorcykel efter den anden<br />
suser forbi det middelalderlige Aalholm Slot<br />
ved <strong>Nysted</strong>. Landevejen mellem de to byer<br />
forvandles <strong>til</strong> en slange af kulørte biler, <strong>og</strong><br />
det ellers så rolige Østlolland omdannes <strong>til</strong><br />
en stjerneformet, l<strong>og</strong>istisk udfordring med<br />
centrum midtpå landevejen mellem Sakskøbing<br />
<strong>og</strong> <strong>Nysted</strong>.<br />
Foreningen Døllefjelde-Musse Markedet holder<br />
hvert år i bededagsferien kræmmermarked<br />
med omkring 500 frivillige hjælpere <strong>og</strong><br />
cirka 150.000 besøgende, der kommer forbi<br />
for at slå en god handel af eller bare for at<br />
nyde virakken. 60 tønder land - boldbaner <strong>og</strong><br />
marker - forvandlet <strong>til</strong> et kæmpe parkeringsanlæg,<br />
indendørs- <strong>og</strong> udendørs kræmmermarked,<br />
tivoli, campingområde, telte med<br />
daglige optrædener, utallige spisesteder <strong>og</strong><br />
årligt <strong>til</strong>bagevendende begivenheder som fx<br />
damefrokosten, hvor mandlige tjenere må<br />
finde sig i at blive knebet bagi.<br />
Døllefjelde-Musse Marked er folkets fest med<br />
prangere, gøgl <strong>og</strong> pølser, der indtages foran<br />
blafrende telte.