Fra Fanø i nord til halligerne i syd. Kulturhistoriske highlights fra en ...
Fra Fanø i nord til halligerne i syd. Kulturhistoriske highlights fra en ...
Fra Fanø i nord til halligerne i syd. Kulturhistoriske highlights fra en ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
PÅ<br />
ØHOP<br />
I VADEHAVET<br />
G<strong>en</strong>nem århundreder har Vadehavet været øboernes kilde <strong>til</strong><br />
overlevelse. M<strong>en</strong>s ø<strong>en</strong>s kvinder tidligere stod for husholdning<br />
og landbrug, var mænd<strong>en</strong>e beskæftiget ind<strong>en</strong>for fiskeri,<br />
hvalfangst og søfart. I dag er øernes primære indtægtskilde<br />
de mange feriegæster, der besøger øerne i sommerperiod<strong>en</strong><br />
for at holde badeferie på de mange skønne sandstrande.<br />
M<strong>en</strong> at være omgivet af Vadehavet er ikke d<strong>en</strong> r<strong>en</strong>e idyl.<br />
Tidevandsforskell<strong>en</strong>e i Vadehavet er meget store, og det<br />
betyder, at m<strong>en</strong>nesker, der lever i dette område, ofte må indrette<br />
sig efter ebbe og flod. For det meste er d<strong>en</strong> indretning<br />
ganske uproblematisk, m<strong>en</strong> når Nordsø<strong>en</strong> viser sig <strong>fra</strong> sin<br />
barske side og stærk blæst kombineres med højvande, er der<br />
risiko for stormflod. Dette naturfænom<strong>en</strong> opstår med jævne<br />
mellemrum og kan have alvorlige følger for m<strong>en</strong>nesker,<br />
ej<strong>en</strong>domme og landskaber<br />
– også i dag.<br />
<strong>Fra</strong> Fanø i <strong>nord</strong> <strong>til</strong> <strong>halligerne</strong> i <strong>syd</strong>.<br />
<strong>Kulturhistoriske</strong> <strong>highlights</strong> <strong>fra</strong> <strong>en</strong> rejse rundt<br />
på fem udvalgte øer i d<strong>en</strong> danske<br />
og d<strong>en</strong> tyske del af Vadehavet.<br />
Som perler på <strong>en</strong> snor ligger øerne ud for Vadehavets kyst. Et helt forunderligt Ø-landskab,<br />
der gemmer på fantastiske naturfænom<strong>en</strong>er og <strong>en</strong> dramatisk kulturhistorie.<br />
Mange vil nikke g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de <strong>til</strong> de største af øerne som Sild og Rømø, m<strong>en</strong> blandt de større øer<br />
putter der sig mindre k<strong>en</strong>dte – m<strong>en</strong> ikke mindre fasciner<strong>en</strong>de øer.<br />
Langt de fleste af øerne er beboede og rummer varier<strong>en</strong>de indbyggertal lige <strong>fra</strong> 2 <strong>til</strong> 25.000.<br />
Fælles for øernes beboere er de helt specielle vilkår, som de lever under.<br />
En hverdag præget af det hav, som de er omgivet af.<br />
En form for Had-Kærlighedsforhold, hvor man på d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e side lever af havet,<br />
m<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side gør, hvad man kan, for at overleve med det.<br />
Text: Marianne K. Stids<strong>en</strong><br />
Fotos: Ribe Turistbureau, Rømø-Tønder Turistbureau,<br />
Touristikbüro Hallig Hooge, Nordseetourismus u.a.m<br />
Fanø – <strong>en</strong> selvstændig ø med <strong>en</strong> stolt historie<br />
D<strong>en</strong> <strong>nord</strong>ligst beboede Vadehavsø er Fanø. En hyggelig ø<br />
med ca. 3200 indbyggere, som i dag er Danmarks mindste<br />
kommune. I forbindelse med <strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemgrib<strong>en</strong>de strukturændring<br />
i Danmark i 2005 valgte fannikerne nemlig at se<br />
bort <strong>fra</strong> d<strong>en</strong> danske regering<strong>en</strong>s forslag om at slå sig samm<strong>en</strong><br />
med Esbjerg Kommune. Dette modige valg skal sandsynligvis<br />
ses som et udtryk for <strong>en</strong> selvsikkerhed og et ønske<br />
om selvstændighed, der ligger dybt forankret i ø<strong>en</strong>s stolte<br />
baggrund.<br />
Fannikernes selvstændighedstrang gjorde sig gæld<strong>en</strong>de<br />
allerede i 1741, da de på listig vis købte sig fri af Ribe. Histori<strong>en</strong><br />
fortæller, at øboerne skulle byde på ø<strong>en</strong> ved <strong>en</strong> auktion<br />
på Ribe rådhus. De snedige fanniker overtalte rådhusbetj<strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
<strong>til</strong> at s<strong>til</strong>le uret <strong>en</strong> time frem, og derfor var der kun<br />
fanniker <strong>til</strong> stede, da der skulle bydes på ø<strong>en</strong>.<br />
Med købet af frihedsbrevet fik fannikerne nu også rett<strong>en</strong> <strong>til</strong><br />
at udøve sejlads og søfart med egne skibe. D<strong>en</strong>ne rettighed<br />
blev grobund<strong>en</strong> <strong>til</strong> Fanøs storhedstid. D<strong>en</strong> voks<strong>en</strong>de <strong>fra</strong>gt<br />
mellem de europæiske lande betød at smårederierne på<br />
Fanø voksede sig store, skibsværfterne fik masser af arbejde<br />
og i 1860 besad Fanø Danmarks næststørste handelsflåde.<br />
Ikke dårligt af <strong>en</strong> ø på bare 55 km²!<br />
Fanøs to største byer, Sønderho i Syd og Nordby i <strong>nord</strong><br />
afspejler Fanøs storhedstid og er to meget velbevarede skipperbyer.<br />
Nordby er ø<strong>en</strong>s hovedby og også d<strong>en</strong> by, man kommer<br />
<strong>til</strong>, når man sejler med færg<strong>en</strong> <strong>fra</strong> Esbjerg. Sønderho var<br />
d<strong>en</strong> mest betydningsfylde søfartsby på d<strong>en</strong> danske vestkyst<br />
frem <strong>til</strong> midt i 1800-tallet. I dag har by<strong>en</strong> kun omkring<br />
300 indbyggere, m<strong>en</strong> er med sin smukke charme absolut et<br />
besøg værd.
Mandø - ”mænd<strong>en</strong>es ø”:<br />
Syd for Fanø ligger d<strong>en</strong> lille Vadehavsø Mandø. Vælger man at<br />
aflægge ø<strong>en</strong> et besøg, får man et indblik i, hvad det vil sige at være<br />
afhængig af <strong>en</strong> evig skift<strong>en</strong> mellem flod og ebbe. Her findes ing<strong>en</strong><br />
færger eller dæmninger, så skal man besøge ø<strong>en</strong>, må man pænt<br />
v<strong>en</strong>te på, at det bliver lavvande, så man kan køre ad d<strong>en</strong> anlagte<br />
grusvej, der kaldes ”lånevej<strong>en</strong>”. Det er også muligt at lade sig transportere<br />
af Mandøbuss<strong>en</strong>, der kører ad <strong>en</strong> afmærket rute h<strong>en</strong>over<br />
havbund<strong>en</strong>.<br />
De lidt besværlige <strong>til</strong>kørselsforhold betyder, at ø<strong>en</strong> er nærmest<br />
uberørt af turisme. M<strong>en</strong> det gør bestemt ikke ø<strong>en</strong> mindre interessant.<br />
Trods sin beskedne størrelse på bare 8 km² har ø<strong>en</strong> meget at<br />
byde på. Ø<strong>en</strong> bryster sig bl.a. af at have ”Danmarks største ørk<strong>en</strong>”<br />
som nabo. Det er <strong>en</strong> 20 km² stor sandbanke, der kaldes Koresand,<br />
og som kan besøges <strong>fra</strong> Mandø ved lavvande. På <strong>en</strong> god dag har<br />
du <strong>fra</strong> ø<strong>en</strong>s <strong>nord</strong>østlige hjørne desud<strong>en</strong> mulighed for at se <strong>en</strong> stor<br />
sælbanke med op <strong>til</strong> hundrede sæler i yngletid<strong>en</strong>.<br />
Mandø er d<strong>en</strong> <strong>en</strong>este danske vadehavsø, der er omkredset<br />
af et havdige, der skal beskytte ø<strong>en</strong> mod stormfloder. Og<br />
skal man tro <strong>en</strong> gammel leg<strong>en</strong>de, så har navnet Mandø<br />
også sin oprindelse i <strong>en</strong> hændelse omkring <strong>en</strong> stormflod.<br />
Nemlig d<strong>en</strong> skæbnesvangre stormflod i 1532, hvor alle<br />
beboerne på Mandø druknede, bortset <strong>fra</strong> 7 mænd, der<br />
<strong>til</strong>fældigvis arbejdede på fastlandet. De 7 mænd tog<br />
herefter <strong>til</strong> Fanø, fandt sig nogle nye koner og byggede<br />
øsamfundet op ig<strong>en</strong>. Derfor navnet ”Mand-ø”.<br />
Rømø – <strong>en</strong> ø rig på hvaler<br />
Rømø er d<strong>en</strong> største og d<strong>en</strong> <strong>syd</strong>ligste af de danske Vadehavsøer. Med sine<br />
årligt op <strong>til</strong> 2,5 millioner feriegæster er d<strong>en</strong> også én af de største<br />
ferieøer i Danmark. De mange besøg<strong>en</strong>de kan <strong>til</strong> dels forklares ved,<br />
at ø<strong>en</strong> er forbundet <strong>til</strong> fastlandet via Rømødæmning<strong>en</strong>, og i sommerperiod<strong>en</strong><br />
kører der om dag<strong>en</strong> op mod 50.000 biler over d<strong>en</strong><br />
9,2 kilometer lange dæmning.<br />
I marts 1996 blev trafikk<strong>en</strong> på rømødæmning<strong>en</strong> ekstra tæt. Rømø<br />
blev med et slag særdeles berømt, da 16 kaskelothanner strandede<br />
på Rømø. Selvom det var vinterdage valfartede tusinde vis<br />
af folk <strong>til</strong> ø<strong>en</strong> for at opleve de 25 tons store hvaler. Desværre fik<br />
Danmarks største hvalstranding <strong>en</strong> ulykkelig udgang, da ing<strong>en</strong> af<br />
kaskelotterne stod <strong>til</strong> at redde. Hvordan hvalerne havde forvildet<br />
sig ind i de danske farvande var <strong>en</strong> gåde – og højst mærkværdigt<br />
og uforklarligt skete det samme året efter. Nu med 13 kaskelothanner.<br />
Måske var disse strandinger blot et ”pust” <strong>fra</strong> tidligere tider.<br />
En påmindelse <strong>fra</strong> d<strong>en</strong>gang i 1700 og 1800-tallet, da Rømø var <strong>en</strong><br />
ø af stolte hvalfangere. Fiskeri havde altid været <strong>en</strong> del af Rømøbeboernes<br />
levevej, m<strong>en</strong> da ø<strong>en</strong>s dygtige søfolk fik øjn<strong>en</strong>e op for<br />
mulighederne ind<strong>en</strong>for hvalfangst, kom der virkelig velstand <strong>til</strong><br />
ø<strong>en</strong>. Ofte startede mænd<strong>en</strong>e som m<strong>en</strong>ig besætning på ud<strong>en</strong>landske<br />
hvaltogter i Nordatlant<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> med tid<strong>en</strong> avancerede flere af<br />
søfolk<strong>en</strong>e <strong>til</strong> kommandører, dvs. kaptajn på skib<strong>en</strong>e.<br />
Period<strong>en</strong>s velstand kommer i dag <strong>til</strong> udtryk i de mange kommandørgårde,<br />
der ligger spredt over hele ø<strong>en</strong>. Smukke gamle gårde<br />
med flere længer og med fint malede døre og udskæringer. Indv<strong>en</strong>dig<br />
smykket med hollandske fliser og malede lofter. En virkelig<br />
fornemmelse af d<strong>en</strong>ne overdådige rigdom fås på Nationalmuseets<br />
Kommandørgård i Toftum.<br />
Sild – det <strong>nord</strong>europæiske Cannes<br />
<strong>Fra</strong> Rømø er det muligt at sejle <strong>til</strong> d<strong>en</strong><br />
største af de tyske Vadehavsøer, Sild. Med<br />
sin ikke mindre <strong>en</strong>d 40 km lange sandstrand<br />
er Sild <strong>en</strong> meget populær ferieø.<br />
Allerede midt i 1800-tallet blev ø<strong>en</strong> besøgt<br />
af de første badegæster. Med tid<strong>en</strong> blev<br />
der bygget hoteller og restaurationer, og<br />
ø<strong>en</strong> udviklede sig efterhånd<strong>en</strong> <strong>til</strong> et yderst<br />
mondænt feriested, som blev kaldt det<br />
”<strong>nord</strong>europæiske Cannes”. Ø<strong>en</strong> blev feriested<br />
for adelige, ministre, kunstnere, vid<strong>en</strong>skabsmænd<br />
og sågar <strong>en</strong>kelte kongelige.<br />
M<strong>en</strong> det var ikke ud<strong>en</strong> modstand <strong>fra</strong> de<br />
lokale, at ø<strong>en</strong> udviklede sig <strong>til</strong> et populært<br />
feriested. Ø<strong>en</strong>s befolkning, som i mange århundreder<br />
havde ernæret sig ved landbrug<br />
og søfart, frygtede, at de mange bad<strong>en</strong>de<br />
gæster og deres verdslige skikke ville føre<br />
<strong>til</strong> sædernes forfald.<br />
“Must see” seværdigheder:<br />
• Fanø: D<strong>en</strong> smukke lille landsby<br />
Sønderho, der kan dateres helt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
1500-tallet. www.visitfanoe.dk<br />
• Mandø: D<strong>en</strong> 20 km² store sandbanke,<br />
Koresand, der kan besøges ved lavvande<br />
og som er <strong>til</strong>holdssted for et sælreservat.<br />
www.mandoetourist.dk<br />
• Rømø: Nationalmuseet Kommandørgård<strong>en</strong><br />
i Toftum. Gård<strong>en</strong> er et pragteksemplar<br />
på d<strong>en</strong> velstand, som kom<br />
mandørerne på hvalfangerbåd<strong>en</strong>e<br />
opnåede. I lad<strong>en</strong> kan man se et skelet<br />
af <strong>en</strong> kaskelothval, der strandede på<br />
Rømø i 1996.www.romo.dk<br />
I by<strong>en</strong> Westerland tog man konsekv<strong>en</strong>s<strong>en</strong><br />
deraf. Strand<strong>en</strong>e blev delt op efter køn og<br />
adskilt af <strong>en</strong> bevogtet badefrizone på 2 kilometer.<br />
Ing<strong>en</strong> skulle snige sig <strong>til</strong> at kigge på<br />
de bad<strong>en</strong>de kvinder!<br />
I dag er strand<strong>en</strong>e ikke længere kønsopdelt,<br />
m<strong>en</strong> det er stadig de velhav<strong>en</strong>de,<br />
der holder ferie på Sild. Specielt i byerne<br />
Kamp<strong>en</strong> og Keitum. Det er her, man ser de<br />
store biler, modebutikkerne med det rigtige<br />
design, gourmetrestauranterne, natklubberne<br />
og de velfriserede sommerhuse.<br />
M<strong>en</strong> trods de mange feriegæster, er det stadig<br />
let at finde uberørte steder på Sild. En<br />
tredjedel af ø<strong>en</strong> er omfattet af naturbeskyttelse<br />
og gemmer på <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de naturoplevelser.<br />
Derudover byder ø<strong>en</strong> på et væld af<br />
cykelstier og vandrestier, som giver rig<br />
mulighed for at opleve natur og s<strong>til</strong>hed.<br />
• Sild: En tur på strand<strong>en</strong> <strong>nord</strong> for<br />
W<strong>en</strong>ningstedt, hvor man kan opleve d<strong>en</strong><br />
imponer<strong>en</strong>de 30 meter høje og over<br />
4 kilometer lange Rotes Kliff. www.sylt.de<br />
• Hooge: Stormflodsbiograf<strong>en</strong> i Hanswarft,<br />
hvor du kan opleve <strong>en</strong> kortfilm med<br />
<strong>en</strong> typisk ”Land unter”. www.hooge.de<br />
Få mere information om vadehavsøerne<br />
i grænseregion<strong>en</strong> på:<br />
www.visitd<strong>en</strong>mark.com/<strong>nord</strong>see<br />
www.romo.dk<br />
www.kursus-fritidsc<strong>en</strong>ter.dk<br />
www.wfg-nf.de<br />
www.<strong>nord</strong>seetourismus.de<br />
Halligerne:<br />
”Schwimm<strong>en</strong>de Träume”<br />
Længere mod <strong>syd</strong> ligger de ti frisiske<br />
halliger, som forfatter<strong>en</strong> Theodor Storm<br />
kaldte for ”Schwimm<strong>en</strong>de Traüme”. På<br />
søvej<strong>en</strong> <strong>til</strong> <strong>halligerne</strong> bliver det tydeligt for<br />
d<strong>en</strong> rejs<strong>en</strong>de, hvad han m<strong>en</strong>te dermed.<br />
Som et uvirkeligt drømmesyn, synes<br />
hus<strong>en</strong>e at stå direkte på vandet. Først<br />
når man nærmer sig <strong>halligerne</strong>, kan man<br />
se, at hus<strong>en</strong>e r<strong>en</strong>t faktisk er bygget på<br />
værfter. Værfter er kunstige forhøjninger<br />
og <strong>halligerne</strong>s huse er af <strong>en</strong> ganske simpel<br />
livsnødv<strong>en</strong>dig grund bygget ov<strong>en</strong>på disse.<br />
En hallig er nemlig <strong>en</strong> ø ud<strong>en</strong> diger, og<br />
det betyder, at <strong>halligerne</strong> oversvømmes<br />
flere gange årligt, når Nordsø<strong>en</strong> viser<br />
tænder. Dette fænom<strong>en</strong> kaldes ”Land<br />
unter” og i sådanne situationer må ø<strong>en</strong>s<br />
beboere rykke samm<strong>en</strong> på værfterne og<br />
v<strong>en</strong>te på, at vandet forsvinder og jord<strong>en</strong><br />
kommer <strong>til</strong> syne ig<strong>en</strong>.<br />
Det er muligt at besøge de fleste af <strong>halligerne</strong><br />
og få et indtryk af de specielle<br />
vilkår, man lever under som beboer på <strong>en</strong><br />
hallig. Hooge er d<strong>en</strong> mest besøgte. Her<br />
er der indrettet <strong>en</strong> lille biograf, hvor man<br />
kan opleve <strong>en</strong> ”Land unter” på storskærm,<br />
man kan også besøge det lille hjemstavnsmuseum<br />
eller et smukt indrettet<br />
frisisk hjem <strong>fra</strong> det 18. århundrede. Det<br />
<strong>til</strong>rådes at lade bil<strong>en</strong> stå og tage færg<strong>en</strong> <strong>fra</strong><br />
Schlüttsiel <strong>til</strong> Hooge. Når man kommer af<br />
færg<strong>en</strong>, kan der lejes cykler <strong>til</strong> at komme<br />
rundt på ø<strong>en</strong> med. Og skulle du være<br />
så heldig at opleve <strong>en</strong> ægte ”Land unter”<br />
under dit besøg på ø<strong>en</strong>, ja, så<br />
er der chance for at du stadig<br />
har <strong>en</strong> bil, når du skal hjem<br />
<strong>fra</strong> feri<strong>en</strong>.