Se ruten her.

Slotte, herregårde, kirker og klostre
I TØNDER KOMMUNE OG NORDFRIESLAND
Ruten begynder i Brøns og går via Rømø, det vestlige Sønderjylland og Nordfriesland til de to
frisiske øer Pellworm og Amrum.
1. Danmarks længste landsbykirke
Den 48 meter lange Brøns Kirke er Danmarks længste landsbykirke. Apsis, kor og skib
stammer fra den romanske tid i begyndelsen af 1200-tallet, mens tårnet er tilføjet senere i
gotisk tid. Kirken rejser sig umiddelbart nord for engen ved Brøns å, og de mægtige
hvidkalkede murflader virker særdeles imponerende fra alle sider, ikke mindst når man
kommer fra syd og sydvest. Ved sin størrelse og ikke mindst på grund af kalkmalerierne fra
reformationstiden hører den til de mest interessante
kirker i Danmark. Den er indviet til den engelskfødte
helgen Sankt Willehad (730-89), der er mest kendt som
missionær blandt friserne.
Som bygningen fremtræder i dag, består den af apsis,
kor, skib og tårn. Der har tidligere været våbenhus
både mod nord og syd samt et sakristi. Det nordre
våbenhus, der vistnok stammede fra middelalderen,
var forsynet med en skorsten, så det har kunnet
opvarmes. Her holdt man skole i 1700-tallet. De tre
tilbygninger blev nedrevet i forbindelse med en
gennemgribende restaurering 1851-57. Skibets
tagværk af eg er lige så gammelt som bygningen, d.v.s.
fra 1200-tallet. I en af bjælkerne i apsis har tømreren skåret sit navn i runer: "DIDRIK".
Kirkens mest berømte udsmykning er kalkmalerierne på nordvæggen. Tilsyneladende har hele
kirken været dekoreret med kalkmalerier, men på et tidspunkt efter reformationen er de blevet
overkalket. De blev genfundet og afdækket 1900. Mod vest er der scener fra de katolske
legender. I apsishvælvet var rester af en dommedagsfremstilling, og på skibets sydvæg sås de
tolv apostle og nogle skrifttavler. Derefter følger en billedfrise med passionshistorien med Kristi
lidelse og død, og ovenover den er to billeder fra reformationstiden i 1536.
Der er tale om ganske barske kommentarer til den katolske tid. På et af billederne kan man
således se en pave omgivet af kardinaler, bisper og andre gejstlige af forskellig rang og orden.

De holder en stor tom skriftflade. To narre med æselører på huerne, den ene med briller - en
lærd nar – ligger på knæ og peger på det tomme ark. Spørgsmålet er, om der nogensinde har
stået noget. Det mener man ikke, der har, for så ville der være fragmenter bevaret. Og den hån
mod paven, som tydeligvis er billedets mening, bliver jo ikke mindre af, at brevet – en pavelig
bulle med ikke mindre end elleve gejstlige segl - er tomt. Der står ikke noget. Pavens ord er
intet. Det er som i Kejserens nye klæder: Han har ingenting på!
Brøns kirke,
Hovedvejen 3a,
Brøns, 6780 Skærbæk
2. De søfarendes kirke
Rømø Kirke, der oprindelig stammer fra 1200-tallet, ligger nogenlunde midt på øen. Den er viet
til Sct. Clemens, som var de søfarendes skytshelgen. Det forstår man, når man tænker på
Rømøs lange historie som hjemsted for hvalfangere og andre søfolk. Hvalfangerkaptajnerne
blev kaldt kommandører, og i 1770 var ikke færre end 40 kommandører hjemmehørende på
Rømø. Når man går ind i kirken, ser man hele fem kirkeskibe, som er skænket til kirken af
kommandører i taknemmelighed for, at de kom fra deres skibs forlis med livet i behold.
I 1800-tallet solgte kirken retten til at sætte sit navn på bestemte pladser på kirkebænkene,
hvilket stadig kan ses på flere af kirkebænkene. Indtægterne blev brugt til at vedligeholde
kirken. Det mest særprægede ved kirkerummet er de 15 hatteknager, der hænger ned fra
loftet. På flere af dem finder man ejermændenes initialer. På kirkegården ser man langs den
nordlige kirkemur den ene store gravsten efter den anden, der er sat efter Rømøs skippere og
kommandører. I nogle tilfælde er der tale om rigt udsmykkede gravsten, som kommandørerne
selv har taget med hjem fra deres togter ud på verdenshavene.
Rømø kirke,
Havnebyvej 152,
6792 Rømø
3. Trøjborg Slotsruin
Det første Trøjborg Slot, man har kendskab til, blev
opført i 1300-1500. Det blev bygget på en kunstig
holm på ca. 30 x 30 meter, der var lavet af tørvejord
inden for en ramme af pæle. Middelalderborgen blev
bygget som en stærk fæstning og var omgivet af
mindst en voldgrav. Den eneste adgang til borgen
var en vindebro på holmens nordlige side.
I 1407 kom det daværende Trøjborg Slot i Dronning
Margrethe d. 1.s besiddelse, men hun forærede det

til biskoppen i Ribe. Reformationen i 1536 betød, her som andre steder, at Trøjborg overgik til
kronen, og i 1566 kom stedet i den geniale, men ikke specielt diplomatiske feltherre, Daniel
Rantzaus (1529-69) besiddelse. Hermed blev Trøjborg slægten Rantzaus ejendom, den slægt
som i slutningen af 1500-tallet stod som den mægtigste i hertugdømmerne Schleswig-Holstein.
Hans bror, Peter Rantzau (1535-1602) ombyggede Trøjborg til et pragtfuldt renæssanceslot.
Men Rantzau-slægten uddøde i 1658, og herefter forfaldt slottet stille og roligt.
I 1851 købte landvæsenskommissær Knud Lausten Knudsen slottet med tilhørende
ladegårdsbygninger fra slutningen af 1700-tallet. Han var præget af grundtvigiansk tankegang
og fik den idé, at Trøjborgs hovedbygning skulle omdannes til et lærerseminarium. Trods en
betydelig ihærdighed lykkedes det ham ikke at få staten med på ideen, og da det heller ikke
var muligt at finde andre sponsorer, tog han i 1854 den noget drastiske beslutning at jævne
den gamle hovedbygning med jorden. Tilbage er kun sydmuren med gabende vindueshuller og
en sandstensportal fra Peter Rantzaus tid. På Museet Kulturhistorie Tønder vises i
Trøjborgudstillingen genstande og billeder med tilknytning til renæssanceslottet Trøjborg.
Trøjborg Ruin
Trøjborgvej 21,
Visby, 6261 Bredebro
www.natmus.dk
4. Løgumkloster Kirke og "slottet"
Løgumkloster by voksede frem i læ af cistercienserklostret, som blev grundlagt i 1173. Det var
ideelt at placere et kloster i området omkring Brede Å: En landlig beliggenhed med mange
vandløb og store skove. Her kunne munkene arbejde med landbrug, fiskeri og mølleri. I
klosterhaven havde de lægeurter og nye grøntsager som persille, rabarber og gulerødder.
Munkene kaldte stedet Locus Dei, Guds sted. Cistercienserordenen stammede fra egnen
omkring Dijon i Frankrig,
hvor ordenens
hovedkloster Cîteaux
ligger. Munkene var
vegetarer og fuldstændig
selvforsynende.
I tiden 1225-1325
opførtes klosterkirken i
senromansk og tidlig
gotisk byggestil. Det ses
bedst på de rundbuede
vinduer i østkoret bag
alteret og på de høje,
slanke spidsbuede

vinduer i vestgavlen. Overgangen fra romansk til gotisk stil kan også iagttages i hovedskibet,
hvor de første blændinger og vinduer er romanske og de efterfølgende gotiske. Kirken er
bygget af lokale byggematerialer. Munkestenene er fremstillet af ler fra Løgumbjerge, soklen af
kampesten fra marker på egnen, og kalken er brændt af muslingeskaller fra Vadehavet. Kirken
er som de fleste cistercienserkirker indviet til Jomfru Maria. Hendes tegn, Marialiljen, sidder
som kalkmaleri øverst på midtskibets nordvæg. Reformationen i 1536 betød, at klostret blev
nedlagt en halv snes år senere.
Vest for og sammenbygget med kirken ligger Slottet. Denne smukke og stilrene
renæssancebygning blev omkring 1585 bygget som jagtslot af hertug Adolf af Gottorp. Denne
og andre bygninger, opført efter klostertiden, dannede sammen med klostrets bygninger et
slotslignende anlæg med vandfyldte grave. Fra 1717 til 1721 boede salmedigteren H. A.
Brorson på slottet. Han var huslærer for amtsforvalter Nicolai Clausens børn. Senere giftede
han sig med den ene af døtrene. I 1973 overtog kirkeministeriet Slottet til brug for
præstehøjskole, efteruddannelsesinstitut for folkekirkens præster.
Løgumkloster Kirke
Slotsgade 11,
6240 Løgumkloster
5. Gøglerpræsten i Løgumkloster
Markedspladsen i Løgumkloster har altid været et vigtigt knudepunkt på drivvejen, hvor
kvæghandlere og andre kom forbi og handlede med dyr. Der var flere årlige markedsdage; den
største var "Klostermærken", som oprindelig blev holdt på Sct. Bartholomæus´ dag d. 24.
august. Markedet er stadig i august, men sidst i 1800-tallet gik handelen med dyr tilbage, og
markedet blev mere præget af gøgl og forlystelser. Fra omkring 1970 steg antallet af heste og
smådyr igen. "Klostermærken" blev mødested for landevejsriddere og gøglere.
I 1961 var Refugiet en realitet, og Løgumkloster oplevede en ny storhedsperiode i kraft af en
række kirkelige og kulturelle institutioner med pastor Anders Bork Hansen (1909-33) som
katalysator i et velfungerende samarbejde med Askov Højskoles forstander J. Th. Arnfred.
Anders Bork Hansen var sognepræst i Løgumkloster i 27 år, og i 1950’erne tog han initiativet
til de første gøglergudstjenester.
I den østlige ende af Markedspladsen ses Gøglerstatuen, udført af Alice Buchhave i 1981.
Statuen forestiller gøglerpræsten – som han kaldtes – Anders Bork Hansen og to gøglere,
rottekongen Cibrino og gøgleren Bamse alias Valdemar Jessen. Alléen ved Markedspladsen
blev plantet i 1873, financieret af den lokale sparekasse.
Gøglerstatuen med gøglerpræsten
Markedspladsen
6240 Løgumkloster

6. Øster Højst Kirke med den smukke altertavle
Øster Højst Kirke er bygget
omkring 1200 som anneks til
Løgumkloster Kirke. Den
meget smukke altertavle er
udført omkring 1500, og i
midterfeltet kan man se en
golgatascene, hvor ”de gode”
står til venstre for korset og
”de onde” til højre. I
skabsdørene ser man Jesu
11 disciple og apostlen
Paulus – hver angivet med
deres marter-redskab. F. eks.
kan man kende Johannes på
bægeret, han drak gift af, og
Andreas på det kors, han selv led døden på. Altertavlens meget kulørte - og set i forhold til
lignende tavler - usædvanlige baggrund og topstykke skyldes en restaurering i 1702.
Udsmykningen var gemt væk i mange år under uheldige overmalinger, men en restaurering i
1973 fik dem frem igen. I katolsk tid brugte man at lukke altertavlen en del af året i fastetiden,
hvor tankerne skulle være koncentrede om bøn.
På nordvæggen af kirken hænger en korsfæstelses gruppe. Denne gruppe hang oprindelig i
korbuen og sammen med et formodet gitter, der i dag kun kendes fra få kirker, har det adskilt
kirken i folkets del (skibet) og præsternes del (koret).
På korvæggen hænger et Mariabillede i et skab. På inskriptionen på skabet kan man se, at det
stammer fra et Nicolaus alter. Dette alter stod på den sydlige del af korvæggen, hvor nu
trappen går op til prædikestolen. Mod nord stod Maria så, hvor hun også står i dag. Marias
skab er gået tabt og sammen med det også den Nicolaus’ figur, der oprindelig stod i skabet.
Siden 1956 har man ladet Maria trone i kirken igen, siddende i Nicolaus’ skab. Kirken er
således indviet til ”Julemanden”.
I tårnet hænger 2 klokker. Den store er fra 1752, som da afløste en ældre klokke, der var gået
itu den 20. februar 1685 under sjæleringningen for Dronning Sophie Amalie, Frederik den 3.s
hustru. Faktisk fik kirken to klokker i 1752, men den mindste blev under 1. verdenskrig støbt
om til kanoner. I 1922 fik kirken en såkaldt genforeningsklokke fra De Smitske Støberier i
Aalborg.
Øster Højst Kirke,
Kirkevej 1A,
6240 Løgumkloster
www.hostrup-hoejst.dk/kirkerne

7. Grøngård Slotsruin
Hertug Hans den ældre, der var bror til kong Christian 3., opførte omkring 1570 et lille jagtslot
her, placeret i en kunstig sø efter italiensk-fransk forbillede. Efter hertugens død i 1580 forfaldt
slottet, og det blev solgt til nedbrydning få årtier senere. Så vidt vi ved, var slottet i tre etager i
røde teglsten med et stejlt pyramidetag.
Grøngård Slotsruin,
Lydersholmvej 3 ,
Lydersholm, 6270 Tønder
www.natmus.dk
8. Herregården Solvig
Den tidligere herregård Solvig omtales første gang i 1390. Ved åbredden opførtes i 1500-tallet
en hovedbygning i bindingsværk, siden et grundmuret dobbelthus. Fra slutningen af 1500-
tallet er bevaret en vældig staldbygning, der måske er landets ældste. Solvig hører nu under
Schackenborg.
Solvig,
Aabenraavej 26-28,
6270 Tønder
www.historiskatlas.dk/solvig
9. Tønder Kristkirke
Kirkens ældste del er tårnet, der er opført omkring 1520
og forsynet med et særpræget og meget højt spir, der
øverst mest af alt minder om en lanterne. Kirken er
overdådigt udstyret og vidner om en by, som fra slutningen
af 1500-tallet og godt 100 år frem blev meget rig på kornog
studehandel og på sin kniplingsindustri. Samtidig
fortæller inventaret om en by, der var præget af sin
beliggenhed i et område, hvor befolkningen bestod af
både danskere, tyskere og frisere.
Særligt iøjnefaldende er det såkaldte lektorium fra 1623
tværs over korbuen. Placeringen mellem koret og skibet
viser, at man længe efter Reformationen i 1536 opretholdt
katolicismens skarpe adskillelse mellem gejstlighed og
menighed. På forsiden ser man 18 billedfelter med scener

fra Evas skabelse til dommedag, og på bagsiden symboliserer 12 kvindeskikkelser dyderne og
årstiderne.
Tønder Kristkirke,
Kirkepladsen 2,
6270 Tønder
www.tonder.folkekirken.dk
10. Schackenborg Slot
Et eventyrslot med prins og prinsesse, en dramatisk historie og en idyllisk landsby med
historisk kro. Det er Møgeltønder med de smukke gamle huse i Slotsgade og det kønne
Schackenborg Slot. Her bor H.K.H. Prinsesse Marie og H.K.H. Prins Joachim med børnene.
Schackenborg Slot hed oprindelig Møgeltønderhus og var ejet af biskoppen i Ribe. Efter
Reformationen tilfaldt borgen kronen, og i 1661 overdrog kongen Schackenborg til feltherre
Hans Schack som tak for hans fortjenstfulde indsats under svenskekrigen. I 1978 kom
Schackenborg tilbage til det danske kongehus, fordi den ellevte og sidste greve Schack
forærede det til dronning Margrethe 2.s yngste søn Joachim.
Siden 1993 har slottet dannet
rammen om prinsens dagligdag og
familieliv, først med prinsesse
Alexandra, nu grevinde af
Frederiksborg, og i nyeste tid
sammen med Marie Cavallier, som
ved sit ægteskab med prins
Joachim i Møgeltønder Kirke den
24. maj 2008 blev til prinsesse
Marie. Slottet er ikke åbent for
offentligheden, men i
sommerperioden arrangeres der
guidede ture i Schackenborg
Slotshave.
Schackenborg Slot,
Schackenborg 2, Møgeltønder
6270 Tønder
www.moegeltoenderturist-slot.blogspot.com
11. Møgeltønder Kirke
Kirken er grundlagt i første halvdel af 1200-tallet, hvor skibet og koret blev bygget. Det
anselige tårn stammer fra slutningen af middelalderen. Kirken hørte i århundreder til

Schackenborg Slot, og i gravkrypten findes tre sarkofager med greve Hans Schack og hans to
hustruer. På korets vægge og hvælv findes flere kalkmalerier fra 1500-tallet. De er dog stækt
restaurerede af kunstneren August Wilkens i slutningen af 1800-tallet. Her benyttede han også
lejligheden til at indsætte både et portræt af sig selv og af de to grever Hans og Otto Didrik
Schack i nydelige jakkesæt i de gamle malerier.
Kirken har dannet rammen om hele fire royale begivenheder i nyere tid. I 2002 blev prins Felix
– søn af prins Joachim og grevinde Alexandra – døbt i kirken, i 2008 fandt prins Joachims
bryllup med Marie Cavallier sted i kirken, og deres fælles søn prins Henrik blev døbt i kirken i
2009 og datteren Athena i 2012.
Orgelet er blandt de ældste i Danmark. På orgelfacaden ses årstallet 1679, og orglet er
skænket af den første greve på Schackenborg, Hans Schack. Topstykket er fra 1737 med
våbenskjolde for slægterne Schack og Gabel. Orglet blev udvidet med flere stemmer i midten
af 1950'erne, dog uden at gribe nævneværdigt ind i det originale instrument.
Møgeltønder Kirke
Sønderbyvej 2, Møgeltønder
6270 Tønder
12. Slottet foran Husum
Slottet lå oprindelig uden for Husums bygrænse,
og derfor hedder det også „Slottet foran Husum“.
I årene 1577 til 1582 lod den slesvig-holstenske
hertug Adolf 1 slottet opføre som midlertidig
residens, når han opholdt sig ved den slesvigholstenske
nordsøkyst. Slottet blev bygget på et
område, hvor der tidligere havde ligget et
franciskanerkloster. I 1600-tallet blev slottet
anvendt som enkesæde. Slottet blev forsynet
med ypperligt udsmykkede kaminer, og der blev
anskaffet pragtfulde møbler og malerier for at
gøre livet så behageligt som muligt.
Hertuginderne Augusta og Maria Elisabeth inviterede kunstnere til deres hof og var på denne
måde med til at fremme den kulturelle udveksling.
I 1721 kom Husum og dermed slottet ind under kongeriget Danmark, men det blev sjældent
anvendt af den danske konge og slet vedligeholdt. Det lå langt fra København, men Frederik d.
5. satte dog gang i en større ombygning i 1750, og fra 1752 blev slottet sæde for amtmanden i
Husum Amt. også Christian d. 8. interesserede sig for slottet og lod foretage en modernisering i
1840’erne. Fra 1864 fungerede slottet som administrationsbygning, og den kendte nordtyske
digter og jurist Theodor Storm havde sit daglige arbejde som dommer på slottet i perioden fra
1867 til 1880. I 1970’erne blev slottet restaureret og forsøgt ført tilbage til det udseende, det

havde i 1500-tallet. Efter renoveringer fremstår slottet i dag som i 1700-tallet og er som
museum åbent for offentligheden.
Når mere end 4 millioner vilde krokusser lyser hele parken omkring slottet op med lyse violette
farver i slutningen af marts måned, byder Husum foråret velkommen med sin traditionelle
krokusfest.
König-Friedrich V.-Allee,
D - 25813 Husum
Tlf. + 49 4841 8973130eller + 49 4841 2545
www.museumsverbund-nordfriesland.de
13. St. Clemens Kirke på Amrum
Byen Nebel ligger midt på øen Amrum og opstod i 1500-tallet. Den har bevaret et helt
enestående miljø med mange stråtækte friserhuse med smukke haver. Selv kirken er stråtækt;
den stammer helt tilbage fra 1200-tallet og er ligesom Rømø Kirke viet til de søfarendes
helgen Skt. Clemens.
Først i 1908 fik kirken et kirketårn. på kirkegården findes mange meget fornemme gravsten fra
Amrums storhedstid som hjemstavn for hvalfangere og handelsskibe. I slutningen af 1800-
tallet udvandrede mere end en fjerdedel af Amrums befolkning til USA, og i dag lever der
faktisk flere Amrum-efterkommere i USA, end der er indbyggere på øen selv. Øen har i dag ca.
2.300 indbyggere. Man sejler med færge fra Dagebüll til Amrum (det tager 1½ time eller 2
timer, hvis turen går via Föhr).
St. Clemens Kirche,
Prästerstigh 3,
D - 25946 Nebel/Amrum
www.amrum-kirche.de
14. St. Salvator Kirken på Pellworm
På vadehavsøen Pellworm – navnet udtales med tryk på sidste stavelse – er der ca. 1.000
indbyggere. Man sejler med færgen fra Nordstrand vest for Husum, og overfarten tager ca. 35
minutter.
Nær diget på vestsiden af øen ligger den gamle kirke St. Salvator. Allerede i 1000-tallet blev
der bygget en trækirke her på stedet, mens den nuværende teglstenskirke stammer fra tiden
omkring 1200. Ved siden af kirken findes et klokketårn bygget af mægtige træstammer.
Vesttårnet var oprindelig forbundet med kirkeskibet og rakte ikke mindre end 52 meter i vejret.
Det styrtede delvis i grus i 1611, vistnok fordi fundamentet i marskjorden ikke var solidt nok.
Tilbage var en 26 meter høj tårnruin – stadigvæk høj nok til at kunne tjene som sømærke i

århundreder, indtil fyrtårnet på Pellworm blev bygget i 1907. Inde i kirken bemærker man især
døbefonten fra 1475 og orglet.
Kirche St. Salvator på Pellworm,
Alte kirche 8,
D- 25849 Pellworm
www.alte-kirche.de