Download inspirationskataloget som pdf - Cabi

Inspirationskatalog
Fleksjobreformen
Virksomheder giver input til jobcentre
• Etablering af fleksjob med få ugentlige timer
• Fastholdelse af medarbejdere i ordinært job via de sociale kapitler

Inspirationskataloget er udarbejdet af
Cabi for Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering
Redaktion:
Jakob Rom Johansen og
Marianne Solkær, Cabi
Grafisk tilrettelæggelse:
Campfire & co
Forsidefoto: Arkivfoto
2. oplag (2.000 stk.)
Publikationen kan downloades eller
bestilles på www.cabiweb.dk
Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Telefon: 86 12 88 55
Mail: cabi@cabiweb.dk
Tak til casevirksomhederne Messecenter
Vesthimmerland, Kvickly Køge,
Bevola, Middelfart Sparekasse, GASA
Blomsterselskabet Danmark og
Region Midtjylland.
Indholdsfortegnelse
Hvem er målgruppen?............................................................................. 4
10 tips: Det kan jobcentret gøre.............................................................6
Fire virksomheder – Hvad er potentialet?............................................8
Messecenter Vesthimmerland................................................................9
Kvickly Køge............................................................................................ 10
Region Midtjylland................................................................................. 11
Bevola....................................................................................................... 12
Eksempler på mulige fleksjob med få ugentlige timer................... 13
Loven – Før og nu................................................................................... 14
Fastholdelse via de sociale kapitler.................................................... 16
Middelfart Sparekasse........................................................................... 17
GASA Blomsterselskabet Danmark..................................................... 18
Februar 2013
2

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Hjælp virksomhederne
til at se muligheder
Ved årsskiftet 2013 trådte der nye regler i kraft på fleksjobområdet:
Nu er det muligt at etablere fleksjob helt
ned til to-tre timer om ugen, og virksomhederne skal kun
betale for den tid, som medarbejderen i fleksjob effektivt
arbejder. Lovændringen betyder også, at en allerede ansat,
der får nedsat arbejdsevne, skal fastholdes i ordinært
job i 12 måneder via de sociale kapitler, inden der eventuelt
kan etableres fleksjob.
At rumme medarbejdere med en væsentlig funktionsnedsættelse
kræver virksomhedernes velvilje. De nye regler
betyder også, at jobcentrene får til opgave at hjælpe virksomhederne
med at oprette nye fleksjob med få ugentlige
timer eller fastholde allerede ansatte medarbejdere,
der risikerer at miste jobbet på grund af en funktionsnedsættelse.
Derfor har vi spurgt en række virksomheder,
hvordan de forestiller sig, det kan lade sig gøre.
Formålet med dette katalog er at inspirere jobcentre til
at etablere fleksjob med få ugentlige timer i samarbejde
med virksomhederne. Og hjælpe virksomhederne til,
hvordan de kan fastholde medarbejdere i ordinært job
via de sociale kapitler, som reformen foreskriver.
Jobcentrene kan gøre meget for at motivere virksomhederne
og hjælpe dem til at se muligheder. Derfor er
inspirationskataloget her til dig, der skal ud og tale med
virksomhederne om mulighederne for fastholdelse af
medarbejdere og for fleksjob.
Og virksomhederne vil gerne tale med jobcentrene. I en
undersøgelse fra november 2012 har Cabi sammen med
analysefirmaet Epinion spurgt 750 virksomheder, om de
er villige til at tale med jobcentret om mulig hederne for
at finde arbejdsopgaver til en person, som kun kan arbejde
i ti timer eller mindre om ugen. Det var 62 procent
af virksomhederne interesserede i.
Med inspirationskataloget her får du indsigt i, hvilke
mulig heder og barrierer virksomhederne typisk ser, når
det kommer til etablering af fleksjob på meget få timer.
Også når det kommer til fastholdelse af medarbejdere,
som får nedsat arbejdsevne.
Du får eksempler fra virksomheder, der har sagt ja til
at blive interviewet om emnet, og du får tips til, hvilke
spørgsmål du typisk kan forvente, når du møder virksomhederne.
Endelig får du en kort gennemgang af lovændringerne
og en række gode råd til kontakten med virksomhederne.
God læselyst!
I Cabis undersøgelse blandt 750 virksomheder er respondenterne også blevet spurgt om, hvor de kan se
muligheder for fleksjob med få ugentlige timer:
Administrative opgaver (herunder bogføring)
Rengøring
Vedligeholdelse af arealer (inden- og udendørs)
Arbejdsopgaver, som er en del af virksomhedens kerneopgaver
Kopiopgaver
Piccolineopgaver
Blomsterpasning
It-vedligehold
Køkken-madlavning
Andet
Ingen opgaver kan løses af en person med et timetal på 3-10
8%
32%
27%
26%
22%
19%
18%
21%
40%
40%
48%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
3

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Arkivfoto
Hvem er målgruppen?
De nye regler for fleksjob trådte i kraft den 1. januar 2013,
og derfor ved ingen endnu præcis, hvem der vil blive ansat i
fleksjob med få ugentlige arbejdstimer. Det er dog rimeligt
at forvente, at det bliver personer med en arbejdsevne, som
er mere nedsat end den nuværende gruppe af fleksjobansatte.
Nogle af de personer, som er i målgruppen, ville have fået
førtidspension, hvis det ikke var muligt at komme i fleksjob
få timer om ugen. Andre har været på kontanthjælp eller
ledighedsydelse i mange år. Og atter andre har modtaget
syge dagpenge og kan ikke komme tilbage i ordinært arbejde
på grund af væsentlig nedsat arbejdsevne.
Nogle i målgruppen har erfaringer fra arbejdsmarkedet,
mens andre er helt uden erfaring.
De arbejder i dag få timer om ugen
I dag er der allerede en gruppe mennesker med væsentlige
funktionsnedsættelser, som arbejder i løntilskud for førtidspensionister
– som i daglig tale kaldes for skånejob. Det er
relevant at se på, hvad der kendetegner disse mennesker,
da de i mange tilfælde ligner den målgruppe, som kommer i
betragtning til fleksjob med få ugentlige timer.
Ansatte i skånejob har typisk følgende kendetegn:
Alder, køn og etnicitet:
• Godt halvdelen er under 40 år.
• 59 procent af de ansatte i skånejob er mænd.
• 95 procent af de ansatte i skånejob er af dansk oprindelse.
• De fem procent af udenlandsk oprindelse er typisk af ikkevestlig
oprindelse.
Uddannelse og faglig baggrund:
• 60 procent har folkeskolen eller eventuelt en ungdomsuddannelse
som højeste uddannelse.
• 23 procent har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste
uddannelse.
• 7 procent har en videregående uddannelse.
Knap en tredjedel af de ansatte i skånejob arbejder op til ti
timer om ugen. Ser man på, hvor længe de er ansat, er de
en stabil arbejdskraft. I 2010 havde 38 procent været ansat i
mere end fem år, og yderligere 17 procent havde været ansat
mellem tre og fem år.
Læs mere om førtidspensionister i job på Ankestyrelsens og
Discus’ hjemmesider.
FAKTA
I januar 2013 er der 243.762 førtidspensionister
i Danmark (www.jobindsats.dk). Heraf er 5.834
ansat i et skånejob.
4

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
//fleks//
Navn: Hjalmar Henriksen
Alder: 30 år
KompetenceR
- Positiv
- Udadvendt
- Imødekommende
- Fysisk stærk
- Motiveret for at arbejde
- Trives godt med simple og faste opgaver
- Er social og glad for at være sammen med andre
- Mødestabil
Baggrund og erfaring
- Har været på produktionsskole og fulgt metallinjen
- Har gået i folkeskolen 0-7. klasse og specialklasse i 8., 9. og 10. klasse (dog uden
afgangsprøve i matematik, fysik/kemi og engelsk)
- Kørekort B
- Erfaring fra 26 ugers praktik som pedelmedhjælper
- Erfaring fra 26 ugers praktik ved VVS-installatør
- Erfaring fra 13 ugers praktik ved landbrug (svineproduktion)
Særlige behov
- Har brug for støtte til at erkende egen formåen og begrænsninger
- Har brug for støtte til at blive fastholdt i en opgave
- Har brug for hjælp til at skifte fokus, når han har fået en idé
- Har brug for enkle og simple opgaver
- Har brug for hjælp til at sige fra
- Har brug for at få gentaget beskeder flere gange
arbejdstid
- Kan arbejde 14 timer om ugen fordelt over fire dage (reel arbejdstid: 8 timer)
//fleks//
Navn: Hanne Hansen
Alder: 54 år
KompetenceR
- Serviceminded
- Initiativrig
- Fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
- Pligtopfyldende
- Kan bidrage med kvalificeret kundebetjening
- God til at samarbejde
- Kan løse lettere serviceopgaver
- Læser og skriver dansk
- Taler tysk
Baggrund og erfaring
- Erfaring med rengøringsarbejde
- Erfaring med restaurationsbranchen (morgenmadsservering, rengøring og medhjælper i
køkkenet)
- Erfaring som produktionsmedarbejder (træindustrien)
- Kursus i fødevarehygiejne og egenkontrol
- Folkeskolens afgangsprøve
Særlige behov
Personprofiler
- Venstre arm og venstre side af kroppen er ikke fuld funktionsdygtig (funktionsniveau på
cirka 25% )
- Ingen tunge løft, dvs. løft over fem kg.
- Udtrættes hurtigt på grund af smerter og har brug for 5-10 minutters pause efter cirka en
times arbejde
arbejdstid
Cabi har i forbindelse med en interviewundersøgelse
i otte virksomheder udarbejdet en række personprofiler
som eksempler på, hvem personerne til fleksjob
med få ugentlige timer kunne være. Fokus er på profilernes
kompetencer, erfaringer og særlige behov.
- Nedsat arbejdstid til ca. 12 timer om ugen fordelt over fem dage (reel arbejdstid: 7 timer)
Profilerne kan også bruges af jer i jobcentret, når I
møder virksomhederne. I Cabis interviewunder søgelse
var virksomhederne meget positive over for
profilerne som redskab, da profilerne gav dem et
klart billede af, hvilke evner og begrænsninger som
potentielle ansatte i fleksjob kunne have.
Profilerne er opdigtede.
5

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
10 tips: Det kan jobcentret gøre
1
2
Vær ærlig: Jobcentret skal ærligt og professionelt fortælle,
hvilke kompetencer en potentiel medarbejder i
fleksjob med få ugentlige timer har, og hvilke hensyn
der skal tages.
Rådgiv om støtte: Det er umuligt for virksomhederne
at finde rundt i lovgivningen, og de kender ikke alle
muligheder for at få økonomisk støtte.
6
7
Imødekom behov for korterevarende job: Flere
virksomheder motiveres til at sige ja, hvis de kan få en
person i fleksjob i en korterevarende ansættelse.
Begynd med praktik: Fleksjob med få ugentlige
timer kan med fordel begynde som et praktikforløb,
så begge parter får en chance for at se hinanden an
inden en eventuel ansættelse.
3
4
5
Støt virksomheden: Tilbyd support, hjælp og rådgivning
til virksomheden så tidligt som muligt, når det
kommer til fastholdelse. Jo hurtigere hjælpen kommer,
jo mere succesfuld er fastholdelsen.
Let administrationen: Virksomhederne opfatter den
gamle fleksjoblovgivning som administrativ tung
og frygter det samme for den nye. Derfor ønsker de,
at jobcentret overtager en del af det administrative
arbejde eller stiller intelligente elektroniske løsninger
til rådighed.
Tilbyd en fast kontaktperson: Jobcentret bør tilbyde
en eller to faste kontaktpersoner, som har et godt
kendskab til virksomheden og de medarbejdere, der
skal have støtte.
8
9
10
Ryk hurtigt: Små problemer risikerer at vokse sig
større. Ryk hurtigt ud til virksomheden, når der er
brug for det.
Følg op: Find den rette balance i opfølgningen. Du
skal have hånd om, hvordan det går i virksomheden,
men for megen opfølgning og evaluering stresser
virksomhederne. Måske er en kort telefonsamtale
nok.
Hav viden om psykiske lidelser: Virksomhederne
oplever det som en udfordring, når de skal håndtere
psykiske lidelser. Det vil de gerne have hjælp til fra
jobcentret.
FAKTA
62 procent af virksomhederne er villige til at
drøfte med jobcentret, om der er opgaver i virksomheden,
der kan løses af en person i fleksjob
mellem tre og ti timer.
Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.
FAKTA
Virksomhederne mener, at et fleksjob med få
ugentlige timer kan fungere, hvis den ansatte har
lavt sygefravær, passer socialt ind i virksomheden,
er fagligt klædt på til opgaven, og hvis der ikke er
administrativt bøvl med ansættelsen.
Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.
6

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Typiske spørgsmål
fra virksomhederne
Ansættelse af personer i fleksjob og fastholdelse af medarbejdere,
som får nedsat arbejdsevne, bringer nogle spørgsmål frem hos virksomhederne.
Det gælder ikke mindst, når der kommer nye regler på
området.
Her er nogle af de typiske spørgsmål, du kan forvente at møde, når du
taler med virksomhederne.
Ansættelse af ny medarbejder i fleksjob med få ugentlige
timer:
• Hvad kan personen, og hvilke skånehensyn er der?
• Hvem vurderer og hvordan vurderes personens arbejdsintensitet?
• Hvilken administration kræver en sådan ansættelse af os?
• Kan vi ansætte en person i fleksjob med få ugentlige timer i en
tidsbegrænset periode?
• Hvor fleksibel er en medarbejder ansat i fleksjob med få ugentlige
timer? Er der fx mulighed for, at vedkommende kan arbejde
en time ekstra i spidsbelastede perioder?
• Kan vi uden videre regulere ansættelsen op og ned i tid, hvis
det viser sig, at der er behov for det?
• Hvis ansættelsen ikke fungerer, kan vi så opsige medarbejderen
på samme måde som med ordinært ansatte?
• Hvilken opbakning kan vi forvente af jobcentret?
• Hvilken rolle spiller de faglige organisationer i forhold til etablering
af fleksjob med få ugentlige timer?
Fastholdelse af en medarbejder i ordinært job via sociale
kapitler:
• Hvad er de sociale kapitler – og hvad vil det sige at fastholde via
de sociale kapitler?
• Hvilke fastholdelsesmuligheder findes der generelt?
• Hvordan skal kravet om de 12 måneder håndteres?
• Hvordan skal vi dokumentere vores fastholdelsestiltag?
• Hvilken opbakning kan vi forvente fra jobcentret?
Arkivfoto
7

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Fire virksomheder
– Hvad er potentialet?
Cabi har interviewet en række virksomheder for at få deres blik på, hvad de ser af muligheder og udfordringer
for at ansætte medarbejdere i fleksjob med få ugentlige timer. Interviewene har afdækket en række muligheder
og barrierer i små og store virksomheder, som opererer i vidt forskellige brancher.
8
Hovedparten af de interviewede virksomheder påtager sig
allerede et socialt ansvar og har erfaringer med at etablere
enten fleksjob, praktik- og/eller afklaringsforløb, etc. De har
således erfaring med at samarbejde med jobcentret.
Helt generelt peger virksomhederne på følgende muligheder:
• Mange potentielle arbejdsopgaver – fx service- og supportopgaver
eller opgaver, der kræver specialiseret viden.
• Vilje til at finde løsninger og udvise stor fleksibilitet i
tilrettelæggelse af arbejdet.
• Ønske om at være socialt ansvarlige.
Virksomhederne peger desuden på en række barrierer,
som gør det svært at oprette fleksjob med få ugentlige
timer eller fastholde medarbejdere:
• Stram økonomi og øgede krav til effektivitet og lønsomhed.
• Ufaglærte job forsvinder fra virksomheden.
• Summen af job er den samme – et oprettet fleksjob betyder
måske et nedlagt job til en studentermedhjælper.
• Konkurrence fra andre beskæftigelsestiltag – arbejdsprøvning,
akutjob, virksomhedspraktik, elevpladser etc.
• Usikkerhed om, hvordan fleksjobreformen skal tolkes.
• Utilstrækkelig opbakning fra jobcentrene – virksomhederne
ønsker grundig information om kompetencer og
støttebehov samt hjælp til administration.
FAKTA
Flere offentlige end private virksomheder ser
arbejdsopgaver, hvor der er potentiale for at
ansætte en medarbejder i et fleksjob med få
ugentlige timer.
FAKTA
Virksomheder kan søge en bonus på 25.000 kroner,
når de opretter et fleksjob med få ugentlige
timer. Virksomhederne anser denne bonus for at
være af mindre betydning.
Kilde: Epinion for Cabi,
november 2012.
Mindre virksomheder med
5-19 ansatte er oftere åbne
over for en drøftelse med
jobcentret om fleksjobansættelse
på tre til ti timer
om ugen.
33 procent af de mindre
virksomheder er villige til at
drøfte ansættelse af en person,
der kun kan arbejde i
tre timer om ugen.
Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.
FAKTA
66 procent af
lønmodtagerne er
positive over for at
få kollega er med
nedsat arbejdsevne.
Kilde: Virksomheders
sociale engagement, Det
Nationale Forskningscenter
for Velfærd, december 2012.
Blandt større virksomheder med over 50 ansatte ville
20 procent sige ja til det. De større virksomheder er
mere tilbøjelige til først at sige ja til en drøftelse, hvis
personen er i stand til at arbejde ti timer om ugen.
Kilde: Epinion for Cabi, november 2012.

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
”Det, der lykkes godt i dag med arbejdsprøvning, er,
at selvom vi ikke kan tilbyde at ansætte folk her, så
har vi virkelig flyttet dem. De kan gå ud af vores dør
og ind ad en anden virksomheds dør.”
Direktør Thomas Hermann, Messecenter Vesthimmerland.
Messecenter
Vesthimmerland
Messecenter Vesthimmerland ligger i Aars og gennemfører
messer, konferencer, udstillinger etc. Virksomheden drives
som en erhvervsdrivende fond, der ikke skal tjene penge
og vokse.
Virksomheden beskæftiger fem personer i centerdelen og
fem til syv personer i køkkenet.
Det sociale ansvar
Messecentret har gennem ca. syv år haft et samarbejde med
Jobcenter Vesthimmerland om afklaring af personer med
ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden
har flere gode eksempler på, hvordan deres indsats
har været med til at løfte personen videre. Umiddelbart vurderer
virksomheden, at der ikke er nogen nedre grænse for,
hvor få ugentlige timer en person kan være ansat i fleksjob.
Muligheder for at etablere fleksjob med få
ugentlige timer i Messecenter Vesthimmerland:
• For virksomheden giver det rigtig god mening
med fleksjob på tre til ti timer om ugen.
• Virksomheden vurderer, at fleksjob med få ugentlige
timer kunne være en mulighed for nogle af de
borgere, som de i dag har i arbejdsprøvning eller
afklaring.
• Mulige arbejdsopgaver kunne være vedligehold
af udearealer, blækspruttefunktion på kontoret,
pasning af planter, etc.
• Virksomheden foreslår desuden, at ansatte i fleksjob
med få ugentlige timer kunne få et selvstændigt
arbejdsområde, som de er ansvarlige for.
Barrierer:
• Virksomheden er ikke villig til at betale en medarbejder
med nedsat arbejdsevne for flere timer,
end denne leverer.
• Det skal være nemt at afskedige en medarbejder
igen.
• Det er vigtigt, at en ansat på særlige vilkår også er
i stand til at udvise fleksibilitet.
• Stabiliteten af arbejdskraften er vigtig. Der skal
være motivation og vilje hos den ansatte.
• Konkurrence fra andre beskæftigelsestiltag – fx
arbejdsprøvning.
9

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
”Når du er ansat i et fleksjob, er du medarbejder som
alle andre. Der bliver taget hensyn, men ikke gjort
forskel. Det er det, vi er stærke til: At få folk til at føle
sig godt tilpas. Det er også derfor, vi har kunnet
ansætte de fire i fleksjob, vi har.”
Bo Ottosen, souschef, Kvickly Køge.
Kvickly Køge
Dagligvarebutikken i Køge er med ca. 80 ansatte et af de
mindre Kvickly-varehuse i landet. Omkring 50 er ansat
på deltid, og varehuset har en lang række opgavetyper
som lagerarbejde, varebestilling, ferskvarehåndtering,
produktion af færdigretter, opfyldning af varer, kiosk- og
kassebetjening.
Det sociale ansvar
Kvickly i Køge er en del af koncernen COOP, der på centralt
niveau har en klar CSR-profil. Butikken i Køge er stærkt engageret
i lokalmiljøet og er efter aftale med Køge Kommune
virksomhedscenter, hvor der stilles ti praktikpladser til rådighed.
Som en del af aftalen med kommunen har varehuset
også taget imod udviklingshæmmede i praktik.
I 2012 blev to praktikanter ansat i fleksjob, hvilket bringer
butikkens samlede antal af ansatte i fleksjob op på fire.
Ledels en vurderer, at det er muligt at etablere fleksjob ned
til fire-fem timer om ugen, hvis de giver forretningsmæssig
værdi.
Muligheder for at etablere fleksjob med få
ugentlige timer i Kvickly Køge:
• Der er et utal af muligheder for at etablere fleksjob
med få ugentlige timer, og der er ingen steder i
virksomheden, hvor det ikke giver mening at være
ansat i få timer.
• Der er gode muligheder for at tilrettelægge
arbejdstiden tidligt eller sent på dagen.
• Ledelsen vurderer, at det også kan lade sig gøre
at tilknytte en person, der fx ikke kan håndtere at
have kontakt med kunder eller mange medarbejdere.
• Konkrete eksempler på opgaver kunne være
udpakning på lager, ordne sandwich m.v. i slagterafdelingen,
kasse- og kioskbetjening, bageri og
opfyldning af varer.
Barrierer:
• Det er vigtigt med tilgængelig og tilstrækkelig
opbakning fra kommunen, hvis det drejer sig om
meget sårbare personer.
• Medarbejderne vil gerne tage hensyn, men
særligt psykiske lidelser kan være en udfordring,
hvis medarbejderne ikke ved, hvordan de skal
håndtere disse.
• En ansat i fleksjob med få ugentlige timer skal
være i stand til at håndtere, at kollegaerne har
travlt, og at der i farten kan ryge en uheldig bemærkning
over bordet.
10

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
”Vi både kan og vil gerne bidrage til at skabe fleksjob med
et begrænset timeantal. Vores politikere går gerne foran,
og der er et klart commitment til socialt ansvar.”
Anders Kristensen, mangfoldighedskonsulent, Region Midtjylland.
Region
Midtjylland
Region Midtjylland er Danmarks næststørste region med
en befolkning på 1,25 millioner indbyggere. Regionen har
hovedsæde i Viborg og har ansvaret for sundhedsvæsnet,
regional udvikling og drift af en række sociale institutioner.
Der er godt 32.000 ansatte i regionen, hvilket svarer til
ca. 26.600 fuldtidsstillinger.
Det sociale ansvar
Social ansvarlighed betragtes af Region Midtjylland som
en integreret del af moderne virksomhedsledelse. Regionen
både kan og vil bidrage til at skabe et mere rummeligt
arbejdsmarked. Virksomheden arbejder aktivt med sin
mangfoldighedsindsats, og i regionens sociale kapitler er
det beskrevet, hvordan regionen og dens arbejdspladser kan
arbejde for at fastholde medarbejdere, som er i fare for at
miste deres arbejde på grund af nedsat arbejdsevne.
”Vi har det antal timer, vi har. Vi har den normering,
som vi har. Så skal der nogen ind, må andre ud i den
anden ende.”
Jan Otkjær, fællestillidsrepræsentant
for sygeplejerskerne i regionspsykiatrien.
Muligheder for at etablere fleksjob med få
ugentlige timer i Region Midtjylland:
• På grund af virksomhedens størrelse vurderer
regionen, at der er rig mulighed for at matche
jobfunktioner og kompetencer.
• Specialiseret viden kan let omsættes til fleksjob
med få ugentlige timer. Fx en diætist, der underviser
to timer om ugen, en økonomiuddannet, som
bistår regnskabsafdelingen, it-vedligehold etc.
• Regionen vurderer også, at det vil være muligt at
etablere fleksjob med få ugentlige timer på ufaglærte
områder. Fx rengøring, service, postopgaver,
vaskeri, piccolofunktioner, kantinearbejde etc.
• Der kan være steder, hvor det kan passe med
en ansat med meget nedsat arbejdsevne, når
arbejdspladsen med lovændringerne kun skal
betale for den reelle arbejdsindsats.
• Har skabt små job, der tjener sig selv ind: Fx et nyt
shuttle bus-system, der kører mellem regionens
sygehuse, hvilket har sparet en million kroner i
taxaregninger.
Barrierer:
• Normeringen reduceres i disse år, og der er stigende
krav til effektivitet.
• Mulige fleksjob med få ugentlige timer varetages i
dag af frivillige, studentermedhjælpere og seniorer.
• Ufaglærte job bliver i stigende grad udliciteret.
• Regionen er også forpligtet til at tage imod ansatte
i akutjob, i løntilskudsstillinger, tage elever ind etc.
11

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Bevola
”Jeg kan sagtens se, at vi kunne have medarbejdere
tilknyttet i job med begrænset timetal. Mange af de
opgaver, vi løser i marketingafdelingen, hober sig op
i pressede perioder. Tænk, hvis jobcentret kunne lave
en jobbank over fleksjobbere, som vi kunne hyre ind i
forbindelse med store events.”
Tanja H. Dyring, marketingkoordinator, Bevola.
Bevola hører hjemme i Ringsted, og virksomheden producerer
og handler med opbygningsmaterialer til lastbiler og
andre transportmidler.
I 2009 oplevede Bevola som resten af transportbranchen
en hård nedgang i markedet, men er siden kommet ind i
en opgangsperiode. Udfordringen er i dag at følge med de
mange ordrer.
Der er i dag ca. 100 medarbejdere svarende til 70 fuldtidsstillinger
inden for økonomi, produktion, udvikling, ledelse og
marketing.
Det sociale ansvar
Virksomheden betragter medarbejderne som den ressource,
der driver virksomheden fremad. Bevola samarbejder blandt
andet med Jobcenter Ringsted, High:five og Ungehjælpen
om indslusning af socialt udsatte borgere.
Derudover samarbejder virksomheden med uddannelsesinstitutioner
om lærlinge , elever og praktikanter og med
et beskyttet værksted, hvortil enkelte arbejdsopgaver er
outsourcet.
Muligheder for at etablere fleksjob med få
ugentlige timer hos Bevola:
• Hvis et fleksjob skaber værdi for både virksomheden
og den enkelte medarbejder, vil Bevola gerne
etablere fleksjob med få ugentlige timer.
• Virksomheden ser positivt på fleksjob med få
ugentlige timer, hvis den ansatte har den rette
indstilling.
• Bevola har gode erfaringer med forløb, hvor mennesker
udvikler sig, og man er i stand til at arbejde
med både personlige og sociale kompetencer.
• Der er et væld af muligheder for at etablere fleksjob
med få ugentlige timer i virksomheden: Ad
hoc-opgaver i marketing-, økonomi-, og indkøbsafdelingerne,
pakning og oprydning på lager og i
produktion, rengøring, kantine, vedligeholdelse af
bygning og udearealer etc.
Barrierer:
• Der er mange udgifter med at oprette en arbejdsplads,
og derfor skal der være værdi for virksomheden
i at oprette et fleksjob.
• Det er vigtigt, at en potentiel ansat i fleksjob kan
trives i en virksomhed præget af innovation og
travlhed.
• Let tilgængelige opgaver er ikke konstante, men
kommer i perioder.
12

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Arkivfoto
Eksempler på mulige fleksjob
med få ugentlige timer
Når virksomhederne skal give deres bud på, hvilke typer job
som ansatte i fleksjob med få ugentlige timer kan bestride,
tegner der sig et væld af muligheder.
Samlet set vurderer de interviewede virksomheder, at der
kan etableres to typer af fleksjob med få ugentlige timer:
• job der kræver specialiseret viden
• ufaglærte job.
Specialiseret viden
Medarbejdere, der besidder en specialiseret viden, kan
løse konsulentlignende opgaver. En virksomhed, som ikke
har brug for en bogholder på fuld tid, kan måske oprette
et fleksjob med få ugentlige timer. Region Midtjylland
peger på, at det for dem er oplagt at se på, om der kan
etableres fleksjob i fx patientklagekontoret. Andre muligheder
kunne være:
• marketingopgaver
• økonomi- og regnskabsopgaver
• oversættelsesopgaver
• freelanceopgaver
• sygeplejeopgaver
• undervisningsopgaver.
Ufaglærte job
Virksomhederne peger på, at der i mange brancher bliver
færre ufaglærte job, men der er alligevel et stort potentiale
for fleksjob med få ugentlige timer i denne kategori.
Nogle knytter sig til virksomhedens kerneopgaver, mens
andre er støttefunktioner. Mulige opgaver kunne være:
• rengøring
• postopgaver
• kørsel
• vedligehold af udearealer og bygninger
• kantineopgaver
• piccoloopgaver
• telefonpasning
• montage
• indtastning af spørgeskemaer
• telefoninterviews.
Andre idéer
Flere af de interviewede virksomheder foreslår, at
jobcentre ne opretter en fleksjobbank, hvor virksomheder
kan henvende sig og trække en medarbejder ind i
perioder, hvor der er brug for ekstra hænder. Fx kunne der
være tale om julegaveindpakning, guide til rundvisning,
assistance i forbindelse med messer eller andre events
etc. Det kan erstatte eller supplere virksomhedens brug
af freelancere, studentermedhjælpere, pensionister, og
lignende.
Et andet forslag er, at flere virksomheder kunne deles om
at ansætte en person i fleksjob.
En tredje mulighed er at skabe nye små job. Her er det
nødvendigt at have blik for jobfunktioner, der kan tjene
sig selv ind. Region Midtjylland har indført et shuttlebussystem
mellem regionens sygehuse. Det har givet chaufførjob,
og samtidig sparer regionen en million kroner i
taxa regninger. For store virksomheder kan det måske
være lønsomt at have en ansat til at slukke for lys og itudstyr.
13

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Loven:
Før & Nu
Her er en kort gennemgang af de væsentligste ændringer af, hvordan lovgivningen om fleksjob
så ud før 31. december 2012, og hvordan den ser ud nu, hvor lovændringerne er trådt i kraft. Du
kan læse mere om lovgivningen i dens fulde ordlyd på www.retsinformation.dk.
1. Varighed
Før:
Ingen tidsbegrænsning på en bevilling af fleksjob
- bortset fra folkepensionsalderen.
Nu:
Det første fleksjob bevilges - uanset alder - for en
femårig periode. Efter det første fleksjob kan personer
under 40 år få tilkendt fleksjob for fem år ad gangen.
Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få
tilkendt et varigt fleksjob.
2. Økonomi
Timetal
Før:
Tidligere skulle fleksjobansatte som tommelfingerregel kunne
yde, hvad der svarer til godt 12 timers arbejde, for at økonomien
hang sammen for arbejdsgiveren.
Der var ikke et økonomisk incitament for den fleksjobansatte i
at øge sit timeantal.
Nu:
Økonomien kan også hænge sammen for arbejdsgiveren med
et timetal helt ned til få timer, fordi arbejdsgiver alene skal
betale for det arbejde, der bliver udført.
Ansatte i fleksjob har et økonomisk incitament til at øge sit
timeantal.
Løntilskud
Før:
Arbejdsgiver betalte fuld løn til den ansatte og fik
efterfølgende1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige
løn på ansættelsesområdet refunderet fra
kommunen.
Refusionen var størst for fleksjobansatte med en høj
timeløn.
Nu:
Arbejdsgiver betaler kun løn inklusiv pension for den
arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder.
Kommunen supplerer medarbejderens løn fra arbejdsgiver
med et tilskud, der reguleres på baggrund af
lønindtægten.
Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inklusiv
pension fra arbejdsgiveren på cirka 36.500 kr. pr. måned
(2013-niveau).
Fleksløntilskuddet aftrappes med en modregningssats på
30 procent indtil en løn før skat på 13.208 kr. inkl. pension
pr. måned. Sagt på en anden måde betyder modregningsreglen,
at når lønnen øges med 1.000 kr., modregnes
der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for
den ansatte i fleksjob bliver dermed 700 kr. højere.
Tilskuddet og løn kan tilsammen maksimalt udgøre
niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid i den
pågældende stilling.
14

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
3. Ret og pligt
Ledighedsydelse
og særlig ydelse
Før:
Ledighedsydelsen udgjorde 82-91 procent af højeste dagpengesats.
Der kunne udbetales en såkaldt særlig ydelse til personer,
der ikke havde ret til ledighedsydelse.
Ledigheds- og særlig ydelse blev udbetalt uafhængigt af
eventuel ægtefælles indkomst og formueforhold.
Nu:
Ledighedsydelsen udgør 89 procent af højeste dagpengesats.
For forsørgere, som kommer fra kontanthjælp, udgør ledighedsydelsen
80 procent af højeste dagpengesats.
For ikke-forsørgere, som kommer fra kontanthjælp, udgør
ledighedsydelsen 60 procent af højeste dagpengesats.
Ledighedsydelsen udbetales uafhængigt af eventuel ægtefælles
indkomst og formueforhold.
Modtager en person ved lovens i ikrafttræden den 1. januar
2013 ledighedsydelse med højeste sats, det vil sige på
mellem 90 og 91 procent af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, fortsætter pågældende med denne sats
dog længst til 1. juli 2013, hvorefter satsen nedsættes til 89
procent.
4. Øvrigt
Aktiv beskæftigelse
Før:
Fleksjobvisiterede var omfattet af et individuelt kontaktforløb. Ved
kontaktsamtalerne var der blandt andet fokus på, hvad den ledige selv
og hvad jobcentret kunne gøre for at finde et fleksjob.
Nu:
Ledige fleksjobvisiterede skal aktivt søge job. De skal have kontaktsamtaler
hver tredje måned og have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
Modtagere af ledighedsydelse får tre ugers karantæne ved selvforskyldt
ledighed.
Varighedsbegrænsning
Der er ikke sket ændringer i forhold til revurdering.
Ledighedsydelse til personer, der har nået fleksydelsesalderen
Før:
Tidligere kunne en person, der nåede fleksydelsesalderen, højst modtage
ledighedsydelse i sammenlagt seks måneder.
Nu:
Ledighedsydelse kan modtages frem til gældende folkepensionsalder,
dog således, at personer, der modtager ledighedsydelse med 89
procent eller med satsen svarende til kontanthjælp for forsørgere, ved
fleksydelsesalderen (p.t. 60 år), højst kan modtage ledighedsydelse med
disse satser i sammenlagt seks måneder. Herefter overgår disse personer
til at modtage ledighedsydelse med minimumsatsen, det vil sige
svarende til kontanthjælpssatsen for ej forsørger, der er fyldt 25 år.
Hidtidig arbejdsplads
Før:
For at få et fleksjob på hidtidig arbejdsplads, skulle mulighederne for arbejdsfastholdelse
være afprøvet.
De sociale kapitler i overenskomsten kunne på nogle områder være til hjælp i indsatsen.
I øvrigt gjaldt det, at revalideringsmuligheder skulle være udtømt.
Nu:
Man kan først ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads, når man har været ansat på
arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på
særlige vilkår (samtidig skal personen opfylde betingelserne for et fleksjob). Der skal
være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder.
Selvstændige
Før:
Der er mulighed for fleksjob i egen virksomhed.
Nu:
Det vil fortsat være muligt for selvstændige
erhvervsdrivende at få tilskud til fleksjob i egen
virksomhed.
Tilskuddet udgør maksimalt 127.000 kr. pr. år
(2013-niveau).
15

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Arkivfoto
Fastholdelse via de
sociale kapitler
Med de nye lovændringer for fleksjob gælder det, at
virksomhederne skal forsøge at fastholde ansatte, som får
nedsat deres arbejdsevne, i ordinært job i 12 måneder via
de sociale kapitler, før medarbejderen eventuelt kan blive
ansat i fleksjob i virksomheden.
I Cabis spørgeskemaundersøgelse svarer 26 procent af de
750 adspurgte virksomheder, at reglen om fastholdelse via
sociale kapitler betyder, at de vil være nødsaget til at afskedige
en medarbejder, der får nedsat arbejdsevne.
56 procent svarer dog, at de vil forsøge at fastholde medarbejderen.
Muligheder for at fastholde
Blandt de otte virksomheder, som Cabi har interviewet, er
den generelle holdning, at de vil gå langt for at fastholde en
betroet og afholdt medarbejder. Her er hverken timetallet
eller økonomien afgørende. Det afgørende er viljen til og
muligheden for fleksibilitet i forhold til at se på nye arbejdsfunktioner.
Virksomhederne mener også, at det er nemmere at fastholde
en medarbejder, som har specialviden. Fx en diætist, der
arbejder på et sygehus i Regionen. I dette konkrete tilfælde
blev medarbejderen ansat i en konsulentlignende stilling på
reduceret tid.
Barrierer for fastholdelse
Flere af de interviewede virksomheder nævner den økonomiske
krise som barriere for at fastholde en medarbejder
i ordinært job, hvis denne får nedsat arbejdsevne. Hvis
virksomheden er presset på pengepungen, er den mindre
tilbøjelig til at fastholde.
Mange ufaglærte job forsvinder ud ad virksomhederne, og
det betyder, at der er færre muligheder for at beskæftige
medarbejdere, som ikke har specialviden eller uddannelse.
Det risikerer at ramme de medarbejdere, hvis arbejdsevne
bliver nedsat.
Og endelig udtrykker virksomhederne usikkerhed om, hvordan
de skal fortolke princippet om fastholdelse. Mange ved
ikke, hvad de sociale kapitler er, og de stiller spørgsmål til,
hvordan de skal dokumentere deres fastholdelse af medarbejderne.
Fakta
Sociale kapitler findes i stort set alle overenskomster
på det private og det offentlige
arbejdsmarked.
De sociale kapitler beskriver fx regler og procedurer
i forbindelse med ansættelse af personer i
fleksjob, skånejob med løntilskud, løntilskud til
ledige osv.
Det grundlæggende indhold i de sociale
kapitler er, at virksomheder kan fravige overenskomsternes
ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold,
hvis det er for at integrere personer,
som har svært ved at få en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Læs mere om de sociale kapitler på
www.socialtengagement.dk
16

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
”Det er fint, at vi fremover kun skal betale for de faktiske
timer, den ansatte i fleksjob leverer. Jeg tror, det vil betyde
en større forståelse blandt kolleger – især i en periode,
hvor vi har måttet afskedige mange medarbejdere.”
Helle Lund Sørensen, CSR ansvarlig, Middelfart Sparekasse.
Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse har 11 afdelinger på Fyn og i
Jylland, og der er ca. 220 ansatte. Sparekassen rykker i
øjeblikket mere personale frem til kundekontakt og væk
fra administration. I virksomheden har de fleste medarbejdere
en relativt høj specialisering, og de fleste ufaglærte
jobfunktioner er i dag udliciteret.
Det sociale ansvar
Mangfoldighed, anerkendelse, ligeværd og respekt for
hinandens forskellighed er nøgleord i virksomheden, og det
er disse grundlæggende værdier, der er fundamentet for
Sparekassens arbejde med det sociale ansvar.
Ledelsen har en klar holdning om, at opgaver, ansvar og
mødetider skal tilpasses, så en medarbejder kan fastholdes
på arbejdspladsen. Der er løbende kontakt til langtidssyge,
og virksomheden har erfaringer med fleksjob, skånejob og
lettere reduktion af arbejdstiden.
Muligheder for at fastholde medarbejdere hos
Middelfart Sparekasse:
• Virksomheden vurderer selv, at der hidtil ikke har
været en eneste medarbejder, som virksomheden
ikke har haft en vilje og evne til at fastholde.
• Sparekassen tilbyder, at en medarbejder kan
starte op i et tempo, der passer den enkeltes livssituation.
• Under langvarigt sygefravær gør virksomheden
meget ud af at bevare kontakten til den sygemeldte,
hvilket giver en lettere vej tilbage for den
syge.
• Virksomheden har mulighed for at skrue arbejdsfunktioner
sammen, så de passer til den, der skal
fastholdes.
Barrierer:
• Flere af bankens arbejdsopgaver er outsourcet.
Der er i dag færre job, som ikke kræver specialisering
og uddannelse.
• Sparekassen dokumenterer normalt ikke fastholdelsestiltag.
• Sparekassen fokuserer fremover langt mere på
indtjening. Det betyder, at der også vil være fokus
på de økonomiske aspekter ved fastholdelse.
17

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
”Vi kunne godt bruge mere viden om, hvilke muligheder vi
har for at fastholde medarbejdere med meget sygefravær.”
Area Manager Allan Hessel, GASA Blomsterselskabet Danmark.
GASA Blomsterselskabet
Danmark
GASA Blomsterselskabet Danmark køber og sælger
blomst er til blomsterhandlere, supermarkedskæder og
grossister. Virksomheden er den største i branchen i Danmark,
og der er ca. 75 ansatte.
Blomsterbranchen er kendetegnet ved meget lav indtjening,
hvilket er virksomhedens største udfordring.
Det sociale ansvar
GASA gør en indsats for at fastholde medarbejdere, der
får nedsat arbejdsevne. Det gør de blandt andet ved at
omrokere og give medarbejderne andre arbejdsopgaver. Det
seneste år har virksomheden fastholdt to medarbejdere i
ordinært job på denne måde.
Der er seks ansatte i fleksjob og en i skånejob. De arbejder
mellem 15 og 22 timer om ugen, og virksomheden vurderer,
at deres effektive arbejdstid er mellem 50 og 90 procent af
disse timer.
Virksomheden har dog inden for det seneste år været nødt
til at afskedige medarbejdere, som havde været sygemeldte
i længere tid, og hvor der var usikkerhed om, hvornår medarbejderen
kunne raskmeldes.
Muligheder for at fastholde medarbejdere hos
GASA Blomsterselskabet Danmark:
• Der er gode muligheder for at omrokere medarbejdere
inden for deres fem hovedop gaver:
Auktioner, cash & carry, salgsvogn, salgsteam,
fuldserviceafdeling.
• Virksomheden er opmærksom på nedslidning og
taler på et tidligt tidspunkt med de berørte medarbejdere
om nye arbejdsopgaver.
• Mulighed for at fastholde medarbejdere ved at
flytte dem til administrative opgaver.
Barrierer:
• Virksomheden vurderer, at det er økonomisk
uholdbart at fastholde en medarbejder i ordinært
job i 12 måneder, inden der eventuelt kan etableres
fleksjob
• Virksomheden mangler viden om mulighederne
for at fastholde medarbejdere og få økonomisk
støtte.
• Andre medarbejdere kan blive belastet, hvis en
kollega ikke kan arbejde på fuld styrke.
18

Inspirationskatalog: Fleksjobreformen
Husk også disse ordninger i
dialogen med virksomhederne
Mentorordning
Måske er det en god idé, at en person i fleksjob
med få ugentlige timer får tilknyttet en
mentor i en periode. Det kan være til faglig
introduktion af opgaver, men mentoren kan
også være den, der hjælper en nyansat med
at falde godt til på arbejdspladsen.
Se meget mere om mentorordninger på
www.cabiweb.dk/mentor
Arbejdspladsindretning/hjælpemidler
Husk, at personer med handicap kan få
bevilliget hjælpemidler, som kompenserer
for deres handicap. Det kan være et arbejdsredskab,
eller det kan være mindre arbejdspladsindretninger.
Se mere på www.bmhandicap.dk
Personlig assistance
Husk at en person med handicap kan søge
om at få en personlig assistent, der kan
hjælpe med de funktioner, som den ansatte
ikke selv kan klare.
Se mere på www.bmhandicap.dk
19

Langt flere skal fremover fastholdes i ordinært job, og det
skal fremover være muligt at være ansat i fleksjob helt ned
til to til tre timer om ugen. Men hvad siger virksomhederne
til det? Er det overhovedet muligt at finde job på så
få timer, som også giver mening for virksomhederne? Og
hvilke typer job kan mennesker med så begrænset arbejdsevne
bestride?
Cabi har i samarbejde med Epinion gennemført en undersøgelse
blandt 750 virksomheder og yderlige interviewet
en række andre virksomheder for at finde svar.
I denne publikation får du virksomhedernes bud på, hvor
der kan findes fleksjob med få ugentlige timer, og hvilke
barrierer der er, for at det lykkes. Du får også tips til, hvad
virksomhederne efterspørger fra jobcentret, og du bliver
præsenteret for seks forskellige virksomheder og deres
tanker om emnet.
Se også Beskæftigelsesministeriets kampagnesite
www.fleks.nu.
Vil du vide mere om fleksjobreformen?
Carsten Lunden
Seniorkonsulent
Tlf. 86 12 88 55
Mail cl@cabiweb.dk
Bente Nissen
Seniorkonsulent
Tlf. 86 12 88 55
Mail bn@cabiweb.dk
Se mere på www.cabiweb.dk
Scan koden og download
inspirationskataloget.
Cabi
Åboulevarden 70, 3
8000 Aarhus C
Telefon: 86 12 88 55
Mail: cabi@cabiweb.dk