Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

Spillerne får altså både mere i løn og flere naturalieydelser, dvs. frynsegoder, end tidligere. Dette tolker vi som en måde, hvorpå klubberne tiltrækker spillere gennem forbedrede forhold. Samlet betragtet er væksten i spillerlønninger samt udviklingen i andelen af indtægt fra sportsligt relaterede aktiviteter dermed et udtryk for den stigende kommercialisering af dansk elitehåndbold. Målt på de lønmæssige indikatorer kan det altså konkluderes, at det øgede samspil mellem elitehåndbolden og markedet klart kan aflæses i de angivne empiriske resultater. Opsamling vedrørende kommercialisering Dette afsnit har haft til hensigt at analysere effekterne af samspillet mellem den markedsmæssige sektor og elitehåndbolden under overskriften ’kommercialisering’. Gennem analyse af nøgletal vedr. klubbernes økonomi, spillerlønninger mv. er det blevet klart, at dansk elitehåndbold er blevet væsentlig kommercialiseret i undersøgelsesperioden. Desuden peger resultaterne på en række centrale udviklingstendenser, herunder at klubberne udviser en særlig adfærd fokuseret på sportslige resultater, hvoraf en række problemstillinger udspringer. Disse problemstillinger kredser i hovedsagen om de manglende overskud i klubberne trods den store vækst - og om polariseringen af spillerlønningerne. Begge forhold vil senere i rapporten blive underlagt nærmere drøftelser af bæredygtighed, men i det følgende skal vi se nærmere på den faktor, der primært har båret udviklingen frem, nemlig håndboldens medieeksponering. Medieeksponering ”Jeg mener, at eksponeringen er grundlaget for at kunne opretholde det her sportslige niveau hele vejen igennem, og at eksponeringen har været en forudsætning for, at de [klubberne, red.] har kunnet holde på sponsorerne og få den økonomiske vækst, vi har oplevet.” (FF) Som vist ovenfor har dansk elitehåndbold siden 1993 været præget af generel fremgang på parametrene: ”kommercialisering” og ”professionalisering”. I dette afsnit afdækker vi forekomsten af håndbold på dansk tv i perioden 1993-2005 kvantitativt med henblik på at se, hvilke effekter det øgede vekselvirkningsforhold mellem markedet og dansk elitehåndbold på denne parameter har haft over tid. 64 I afsnittet undersøger vi ligeledes sammenhængen mellem medieeksponeringen og udviklingen i klubbernes økonomi med henblik på at vurdere, hvor vigtigt et ben medieeksponeringen er for håndboldøkonomien. 64 Analyserne er foretaget ud fra Sponsor & Sport Analyses database over eksponering af sport på dansk tv siden 1993. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 92 • www.idan.dk
Analyserne af selve eksponeringen baserer sig på tv-tal for de store danske kanaler DR1 (tidligere DR), DR2, TV 2, TV 2 Zulu, TV3, 3+ og Kanal 5 (tidligere TV Danmark 1) og disses sportstransmissioner. 65 Gennemgående opereres med to former for tv-tal: eksponering og seertid. Eksponeringen er et udtryk for den samlede varighed af transmissionerne målt i timer, mens seertid - også benævnt den ’effektive seertid’ - er et udtryk for den akkumulerede tid, som seerne har brugt foran tvskærmen målt i antal opnåede seertimer. Tallene vedr. seertid inddrages af hensyn til at vurdere interessen for tv-håndbolden. Dette er vigtigt, fordi der herigennem kan skabes et helstøbt billede af udviklingen, da stor seerinteresse har betydning for tv-kanalernes satsninger og dermed klubbernes, endsige håndboldøkonomiens, muligheder for at fastholde eksponeringsniveauet over tid. Endelig har seertallene en klar betydning for omfanget af sponsormidler, som håndboldøkonomien kan tiltrække. Det overordnede billede Ud fra en ren eksponeringsbetragtning har dansk elitehåndbold været den næstmest eksponerede sportsgren på dansk tv, lige efter fodbold, siden 1993. Fodbold, håndbold og cykling har således siddet på langt over halvdelen af transmissionstiden på dansk tv, og herunder har håndbolden fået tildelt mange sendetimer, i alt 14 procent. ØVRIGE 27% FODBOLD 29% MOTORSPORT 7% TENNIS 10% CYKLING 13% HÅNDBOLD 14% 65 Håndbold eksponeres også på tv i forbindelse med nyhedsindslag, baggrundsudsendelser og lignende. I denne tvanalyse fokuseres udelukkende på transmissionerne, da de er kernen i eksponeringen, og da de præcist illustrerer håndboldens og de enkelte klubbers kommercielle potentiale i forbindelse med tv-eksponeringen. OL-transmissioner er dog udeladt, så resultaterne er så uafhængige som muligt af de store udsving hvert fjerde år. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 93 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42: for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44: Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46: Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48: kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50: Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52: sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54: Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56: træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58: den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60: til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62: Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64: 400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66: Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68: En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70: tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72: Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74: af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76: 25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78: 60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80: 60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82: Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84: Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86: Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88: Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144:
En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146:
På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148:
Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150:
Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152:
tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154:
Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156:
Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158:
ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160:
liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162:
På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164:
sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166:
Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168:
På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170:
Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172:
Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174:
taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176:
seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178:
Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180:
Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182:
Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184:
Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186:
ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187:
42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?