Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

e lønudviklingstakt end de danske i samme periode. Samlet må det dog konstateres, at lønudviklingen
ikke, bredt set, har været eksplosiv.
Årsagen til dette er ganske givet, at den øgede vækst i klubbernes omsætning ikke kun er overført
til spillerne i form af højere løn. Spillertrupperne er også blevet udvidet med henblik på at
styrke holdene i den stigende sportslige konkurrence, ligesom mange klubber i ligaen i dag har
mere end en håndfuld fastansatte i administrationen. Hertil kommer, at træner- og direktørlønninger
formentlig også er steget, selvom det ikke er blevet undersøgt, hverken i denne undersøgelse
eller tidligere. 60
Hvordan har de forskellige elementer i indtægtsstrukturen udviklet sig?
Det samlede billede af udviklingen i spillerlønningerne viser altså, at spillerens indkomster ikke
er eksploderet, men dog har udvist en pæn stigning, hvilket umiddelbart kan tolkes som et udtryk
for kommercialiseringen og dermed en effekt af det øgede samspil mellem markedet og
dansk elitehåndbold. Et nærmere kig på udviklingen af de danske kontraktspilleres lønstruktur
kan i forbindelse hermed give indsigt i, hvorvidt udviklingen er udtryk for, at spillerne får mere i
løn fra deres civile job, eller om det er de sportslige indtægter, som vejer tungest.
Set i forhold til billedet af lønstrukturen for kontraktspillerne i 2000 er der sket en stigning i den
andel af indtægten, der stammer fra sportsligt relaterede aktiviteter, fra 44 procent 61 til 59 procent.
62 Tilsvarende er der sket en nedgang i indtægtsandelen, der kommer fra erhvervsarbejde
siden dengang.
Udviklingen har altså givet en ændring i sammensætningen i spillernes lønstruktur mod mere
indkomst fra sport og mindre fra civilt erhverv. Udviklingen er dog ikke så markant, at man i dag
kan tale om egentlig fuldtidsprofessionelle tilstande (for de danske spillere), da det stadig er
almindeligt at have en egentlig indkomst ved siden af den sportslige indtægt. Men et godt stykke
over halvdelen af spillernes indtægter er altså nu sportslige i forhold til år 2000, hvilket klart
indikerer kommercialiseringen.
Udviklingen stemmer samtidig overens med udviklingen i kontraktforholdene og tidsforbruget
(se tidligere afsnit), der dels viser, at flere er kommet på fuldtids- og deltidskontrakter, og dels
viser, at der sket en opgang i tiden anvendt på sportslige aktiviteter og en nedgang i tid forbrugt
på civile ditto. Effekterne af det stigende samspil mellem elitehåndbolden og markedet slår altså
helt generelt igennem.
60
Dermed foreligger der ikke noget materiale, der kan dokumentere udviklingen i træner- eller direktørlønninger; men
det vil nok ikke være urealistisk at forestille sig, at også direktører og trænere i danske elitehåndbold har nydt godt af
de øgede pengestrømme.
61
Tallet er beregnet ud fra datasættet fra kontraktspillerundersøgelsen fra 2002. Kun kontraktspillere er med i tallet (i
kontraktspillerundersøgelsen var også en lille mængde ynglinge og ungdomslandsholdsspillere, der ikke havde kontrakt;
men for at optimere sammenligneligheden er disse taget ud i denne sammenhæng).
62
Se tidligere afsnit for en gennemgang af spillernes aktuelle lønstruktur.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 89 • www.idan.dk