Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Den grundlæggende antagelse om, at der er en sammenhæng mellem spillerkvalitet og løn må
dermed nok siges at være gældende, da det typisk er profilerne, der opnår fuldtidskontrakter.
Betragtes hele populationen af kontraktspillere, er den gennemsnitlige indtægt 297.960 kr.
Dette gennemsnitstal dækker over indkomster fra helt ned til under 50.000 kr. årligt til helt op til
1,3 mio. kroner. Ihukommes at fuldtidspillerne også har den største del af indtægten fra sportsligt
relaterede indtægter, er den klubmæssige betaling til disse spillere relativt stor set i forhold
til deltidsbeskæftigede spillere, der dels tjener mindre og har en relativt mindre andel af deres
indkomst fra de direkte sportsrelaterede indtægter, dvs. fra klubben. Med andre ord er de mest
betydende udgifter for klubberne fuldtidsspillerne og dermed i hovedsagen profilerne. Det er
altså disse spillere, som relativt store dele af lønbudgetterne går til at aflønne.
Dette udtrykkes også af en af de ledere, der blev interviewet i undersøgelsens kvalitative pilotfase:
”Det er mit indtryk, at der er klubber, hvor den bedst betalte spiller får lige så meget
som hele truppen får hos en oprykker. Jeg tror, at Bojana Popovic (Slagelse-stjerne,
red.) koster næsten lige så meget som hele Sønderjydskes hold.” (AA)
En anden respondent peger ligeledes på polariseringen, idet han mener, at spillerne, særligt de
gode, er blevet bedre til at varetage deres interesser:
”I takt med at klubberne er blevet bedre, har spillerne også lært de her mekanismer
at kende, for i lang tid var det jo sådan, at de skulle til udlandet for at tjene penge,
men det er blevet ændret efterhånden. Og der tror jeg også, det er meget symptomatisk,
at Spillerforeningen er kommet til at stå stærkere. Og det er jo et organ i sig
selv, der også begynder at vokse. Der bliver spillerne jo mere bevidste om deres
placering i den her værdikæde. Først bliver klubberne mere professionelle, og så
begynder spillerne at se, at det er dem, der er varen, det er dem, der ligger og slås
derude, hver weekend, det er os der kommer i aviserne, det er vores navne, der bliver
brugt. Jeg repræsenterer en værdi i sig selv, og det kunne jeg godt mig tænke
mig at kapitalisere. Og der begynder det at eskalere, og så har man nogle store
klubber, der konkurrerer med hinanden og får lønningerne til at stige. Tilstanden i
dag er faktisk, at klubberne i Divisionsforeningen ved, at det er håbløst det her, og
at de er nødt til at snakke sammen ellers bryder forretningerne sammen. Så fra, at
det var klubberne, der drev udviklingen, er det nu blevet spillerne. Jeg vil kalde det
spillers marked i øjeblikket. Og det er spillerne, der sætter de her store lønlapper på
sig selv, fordi der er så stor konkurrence mellem de enkelte klubber, og at de fleste
klubber er så ekstremt afhængige af sportslig succes. Det er meget få af dem, der vil
kunne klare et til to år uden sportslig succes. Derfor er der nogen af dem, der tager
chancer, køber vildt ind og betaler overpris. Og man har også set eksempler på, at
man egentlig har et godt hold, men her kommer en spiller – de har måske tre spillere
på den position – men den spiller er på vej til en konkurrerende klub, og hvis den
klub får den spiller, så kan de blive bedre end os. Så hellere købe en spiller for at
undgå, at de andre får vedkommende, og så bliver prisen igen skubbet op. Der findes
utallige eksempler på det. Og når spillerne pludselig står over for klubber, der
falbyder sig selv, så er man da idiot, hvis man ikke slår til som spiller.” (FF)
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 85 • www.idan.dk