Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

topspillere i større og større udstrækning er blevet klar over deres markedsmæssige værdi. Konflikten mellem DHF og kvindelandsholdspillerne om deres løn for deltagelse på landsholdet kan tages som et konkret udtryk for det. Alder og løn Når der er en sammenhæng mellem alder og kontrakttype, og kontrakttype og indtægter, er det klart, at der også må eksistere en sammenhæng mellem kontraktpillernes alder og spillernes indtægter. Foretages en statistisk beregning fremkommer denne da også som signifikant (p
Den grundlæggende antagelse om, at der er en sammenhæng mellem spillerkvalitet og løn må dermed nok siges at være gældende, da det typisk er profilerne, der opnår fuldtidskontrakter. Betragtes hele populationen af kontraktspillere, er den gennemsnitlige indtægt 297.960 kr. Dette gennemsnitstal dækker over indkomster fra helt ned til under 50.000 kr. årligt til helt op til 1,3 mio. kroner. Ihukommes at fuldtidspillerne også har den største del af indtægten fra sportsligt relaterede indtægter, er den klubmæssige betaling til disse spillere relativt stor set i forhold til deltidsbeskæftigede spillere, der dels tjener mindre og har en relativt mindre andel af deres indkomst fra de direkte sportsrelaterede indtægter, dvs. fra klubben. Med andre ord er de mest betydende udgifter for klubberne fuldtidsspillerne og dermed i hovedsagen profilerne. Det er altså disse spillere, som relativt store dele af lønbudgetterne går til at aflønne. Dette udtrykkes også af en af de ledere, der blev interviewet i undersøgelsens kvalitative pilotfase: ”Det er mit indtryk, at der er klubber, hvor den bedst betalte spiller får lige så meget som hele truppen får hos en oprykker. Jeg tror, at Bojana Popovic (Slagelse-stjerne, red.) koster næsten lige så meget som hele Sønderjydskes hold.” (AA) En anden respondent peger ligeledes på polariseringen, idet han mener, at spillerne, særligt de gode, er blevet bedre til at varetage deres interesser: ”I takt med at klubberne er blevet bedre, har spillerne også lært de her mekanismer at kende, for i lang tid var det jo sådan, at de skulle til udlandet for at tjene penge, men det er blevet ændret efterhånden. Og der tror jeg også, det er meget symptomatisk, at Spillerforeningen er kommet til at stå stærkere. Og det er jo et organ i sig selv, der også begynder at vokse. Der bliver spillerne jo mere bevidste om deres placering i den her værdikæde. Først bliver klubberne mere professionelle, og så begynder spillerne at se, at det er dem, der er varen, det er dem, der ligger og slås derude, hver weekend, det er os der kommer i aviserne, det er vores navne, der bliver brugt. Jeg repræsenterer en værdi i sig selv, og det kunne jeg godt mig tænke mig at kapitalisere. Og der begynder det at eskalere, og så har man nogle store klubber, der konkurrerer med hinanden og får lønningerne til at stige. Tilstanden i dag er faktisk, at klubberne i Divisionsforeningen ved, at det er håbløst det her, og at de er nødt til at snakke sammen ellers bryder forretningerne sammen. Så fra, at det var klubberne, der drev udviklingen, er det nu blevet spillerne. Jeg vil kalde det spillers marked i øjeblikket. Og det er spillerne, der sætter de her store lønlapper på sig selv, fordi der er så stor konkurrence mellem de enkelte klubber, og at de fleste klubber er så ekstremt afhængige af sportslig succes. Det er meget få af dem, der vil kunne klare et til to år uden sportslig succes. Derfor er der nogen af dem, der tager chancer, køber vildt ind og betaler overpris. Og man har også set eksempler på, at man egentlig har et godt hold, men her kommer en spiller – de har måske tre spillere på den position – men den spiller er på vej til en konkurrerende klub, og hvis den klub får den spiller, så kan de blive bedre end os. Så hellere købe en spiller for at undgå, at de andre får vedkommende, og så bliver prisen igen skubbet op. Der findes utallige eksempler på det. Og når spillerne pludselig står over for klubber, der falbyder sig selv, så er man da idiot, hvis man ikke slår til som spiller.” (FF) Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 85 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34: Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36: Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38: Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40: Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42: for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44: Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46: Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48: kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50: Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52: sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54: Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56: træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58: den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60: til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62: Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64: 400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66: Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68: En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70: tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72: Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74: af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76: 25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78: 60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80: 60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82: Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83: Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 87 and 88: Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136:
Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138:
Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140:
Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142:
16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144:
En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146:
På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148:
Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150:
Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152:
tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154:
Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156:
Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158:
ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160:
liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162:
På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164:
sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166:
Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168:
På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170:
Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172:
Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174:
taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176:
seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178:
Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180:
Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182:
Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184:
Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186:
ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187:
42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?