Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Årsindtægt 2004<br />
Fuldtidskontraktspillere, danske Kr. 506.707 41<br />
Deltidskontraktspillere, danske Kr. 271.153 91<br />
Bibeskæftigelsesspillere, danske Kr. 152.307 65<br />
Fuldtidskontraktspillere, udenlandske Kr. 417.187 32<br />
Deltidskontraktspillere, udenlandske Kr. 304.545 11<br />
Bibeskæftigelsesspillere, udenlandske - -<br />
Tabel 30: Årsindtægt 2004 fordelt på nationalitet og kontrakttype<br />
Der er, som det kan ses, fundet en overraskende forskel derhen, at de udenlandske spillere på<br />
fuldtidskontrakt tjener mindre end de danske ditto. Således er den gennemsnitlige indtægt for<br />
de danske fuldtidsspillere 506.707 kr. mod 417.187 kr. for de udenlandske fuldtidskontraktspilleres<br />
ve<strong>dk</strong>ommende. Altså næsten 90.000 kr. i forskel.<br />
N<br />
På trods af at gennemsnittet af de udenlandske spillere tjener mere end det <strong>til</strong>svarende gennemsnit<br />
af alle danske spillere, tyder noget altså på, at profilerne herhjemme (de fuldtidsprofessionelle)<br />
i hvert fald ikke er mindre - men snarere er mere - vellønnede end deres udenlandske<br />
stjernekollegaer (gennemsnitligt betragtet).<br />
Dette er ganske overraskende, når man ihukommer, at det ofte forlyder, at de udenlandske stjerner<br />
trækker lønningerne kraftigt i vejret. Forklaringen er dog, at nogle af de udenlandske spillere<br />
er unge (mellem 16-20 år), ligesom der <strong>til</strong>syneladende er en tendens <strong>til</strong>, at nogle østeuropæere<br />
har en meget lav løn, der trækker gennemsnittet ned.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at mange af de udenlandske spillere er på den såkaldte forskerordning, der giver<br />
en beskatningsprocent på 25 procent, og dermed en højere nettoudbetaling relativt set i forhold<br />
<strong>til</strong> de danske spillere. Bruttolønnen behøver altså ikke at være så høj som for danske spillere for<br />
at opnå samme nettoudbetaling.<br />
Ydermere forholder det sig sådan, at det jf. afsnittet om de udenlandske spillere indtægter ikke<br />
kan afvises, at nogle af de mest vellønnede udenlandske spillere ikke har besvaret spørgeskemaet.<br />
Er det rigtigt, medvirker det <strong>til</strong> at skævvride resultaterne lidt. Ligeledes skal det nævnes, at<br />
enkelte af fuldtidskontraktsspillerne, der har besvaret spørgeskemaet - måske profiler med høje<br />
indtægter - ikke har udfyldt spørgsmålet angående indtægt. Endelig har de danske kontraktspillere<br />
i højere udstrækning end deres udenlandske spillere supplerende indtægter ved siden af.<br />
Det kommer <strong>til</strong> udtryk ved, at de danske fuldtidskontraktspillere gennemsnitligt set ’kun’ har 85<br />
procent af indtægten <strong>fra</strong> direkte sportslige relaterede aktiviteter. Det <strong>til</strong>svarende tal for udenlandske<br />
kontraktspillere er 94 procent. Det vil sige, at noget af den registrerede forskel også kan<br />
<strong>til</strong>skrives, at de danske spillere på fuldtidskontrakt i højere grad supplerer deres indtægter ved<br />
arbejde el. lign ved siden af sporten end de udenlandske spillere på samme kontrakttype.<br />
Samlet må det dog på denne baggrund konkluderes, at danske topspillere også er godt med<br />
lønmæssigt i forhold <strong>til</strong> deres udenlandske kollegaer. De senere år har da også vist, at de danske<br />
<strong>Håndboldøkonomi</strong>.<strong>dk</strong> - <strong>fra</strong> <strong>forsamlingshus</strong> <strong>til</strong> <strong>forretning</strong> • side 83 • www.idan.<strong>dk</strong>