Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

De danske ligaklubber bevæger sig med andre ord på et kontinuum spændt ud mellem de tre
kategorier af virksomhedstyper, vi har beskrevet ovenfor med overvægt mod de sidste to; den
udgiftsmaksimerende og virksomheden med blød budgetrestriktion. Man kan dog ikke tale om
overvægt af klubber i den sidstnævnte kategori, men med udgangspunkt i ovenstående er det
klart, at mange klubber gennem undersøgelsesperioden har overinvesteret og haft vanskeligt
ved at konsolidere sig med mere bløde former for budgetrestriktioner som konsekvens og dermed
haft adfærd, der minder om eller ligger på grænsen til blød budgetrestriktion.
Effekterne af det øgede samspil mellem dansk elitehåndbold og markedet har altså nok medført
en stigende vækst og overgang til kommerciel drift, men der er ikke på samme tid sket en udvikling
i mere profitorienteret retning. Tværtimod har klubberne set over ét ikke formået at skabe
en sund og stabil økonomi til trods for denne kraftige fremgang i indtægterne, og forklaringen
må findes med udgangspunkt i de institutionelle forhold i håndboldøkonomien.
Vi vil i forbindelse med perspektivvurderingerne af de empiriske resultater drøfte, i hvilken udstrækning
udviklingen er bæredygtig. Nu vil vi imidlertid se nærmere på, hvilke effekter det øgede
vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold og markedet har haft for spillerlønningerne
i håndboldøkonomien.
Spillerlønninger 54
Danske kontraktspillere tjener godt, men udviklingen i spillernes indtægter over de seneste par
år har ikke været så eksplosiv som klubbernes omsætninger. En forklaring på dette er, at de
øgede pengestrømme i dansk elitehåndbold i stor udstrækning er omsat i bredere spillertrupper,
mere administrativt personale samt øvrige omkostninger forbundet med driften af klubberne.
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er sket en udvikling i lønstrukturen blandt spillerne,
eller at denne ikke har haft konsekvenser for klubberne. For det har den.
I dette afsnit ser vi nærmere på udviklingen for at vise, hvordan lønstrukturen påvirker klubbernes
økonomiske situation, og hvordan det øgede vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold
og markedet får klubberne til at tilpasse sig de kommercialiserede tilstande i håndboldøkonomien.
Gennemsnitslønninger
Spillerne blev i kontraktspillersurveyen spurgt om deres årsindkomst i 2004 inklusive civil arbejde.
Der kunne krydses af i intervaller, eksempelvis 100.000 – 200.000 kr., 200.000 – 300.000
kr. osv. Overordnet betragtet tjener kontraktspillerne i spillersurveyen 297.959 kr. i gennemsnit.
Dette fordeler sig på intervallerne vist i figuren herunder.
54
Denne undersøgelses oplysninger om spillerindtægter er udelukkende baseret på spillernes egne svar på et
spørgsmål om bruttoindtægt i år 2004. Undersøgelser, der bygger på de adspurgtes egne angivelser, rummer altid et
usikkerhedsmoment i forhold til validiteten af svarene. I tilfældet med indtægter er det dog væsentligt at tydeliggøre
usikkerhedsfaktoren, idet erfaringer fra tidligere undersøgelser viser, at respondenter ofte svarer usikkert på spørgsmål
om indtægtsforhold.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 74 • www.idan.dk