Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

af indskuddet og ofte er villige til at redde deres klub uanset omkostningerne. Der findes desuden
eksempler på, at de vedbliver med at skyde penge ind selv efter ét eller flere indskud. Dette
er en typisk adfærd i et setup mellem en klub og en mæcen (jf. Kornai et. al. 2002: 11) og dermed
karakteristisk for klubber, der iagttager en blød budgetrestriktion. Inden for dansk superligafodbold
er AGF’s mæcen Kurt Andersen et typisk eksempel, og i dansk håndbold kan man
pege på de nye ejere i Aalborg DH, der efter længere tid truende konkurs indtrådte og indskød
kapital.
Kommuner
Mange kommunalpolitikere er stærkt engagerede i deres lokale håndboldklubber. Især mindre
kommuner, der ikke har mange alternative kulturinstitutioner, vil ofte gøre meget for at bevare
deres håndboldligaklub. Kommunerne tegner eksempelvis sponsorater for den lokale klub, og
de har bidraget til forskellige redningsaktioner, samt ydet (ulovlige) ’bløde’ (rente- og afdragsfri)
lån til klubber eller eftergivet gæld. I andre tilfælde har de overskredet grænserne for kommunal
involvering ved at undlade at opkræve leje for klubbers brug af kommunale anlæg eller ved at
sætte lejen lavt. Det er svært at finde håndfaste beviser for dette, men nogle af klubbernes regnskaber
og presseomtale peger på, at dette i flere tilfælde har været praktiseret.
Sponsorer
Grænsen mellem sponsorer og mæcener er flydende, da mæcenernes virksomheder ofte tegner
sponsorater. Når der imidlertid er tale om sponsorer, der går ind i redningsaktioner, er der primært
kommercielle hensigter med deres sponsorat. Eksempelvis hvis den pågældende sponsor
har opbygget et succesrigt partnerskab med klubben. Hvis klubben kommer i økonomiske eller
sportslige vanskeligheder, kan det derfor være fordelagtigt for sponsoren at bidrage til en redningsaktion.
Blandt andet hvis en konkurs betyder, at tidligere indskud vil være tabt (jf. Kornai
et. al. 2002: 8).
Banker
Banker er en meget typisk støtteorganisation. Støtten kan antage mange former, men ofte ydes
lån eller gives kredit til klubberne, der må siges at være særdeles risikable. Dette kan til tider
forekomme at være en tvivlsom forretningsmæssig disposition. Det er uklart, hvad bankernes
motivation i denne sammenhæng er. Muligvis mener de, at en redningsplan for en klub vil være
deres bedste chance for at få deres penge hjem, da en likvidering af en klub næppe vil indbringe
noget særligt. En anden mulighed er, at de lokale bankdirektører enten selv er følelsesmæssigt
involveret i klubben, eller at de har et nært forretningsmæssigt forhold til lokale erhvervsfolk, der
er indblandet i klubben på bestyrelses- eller direktionsplan. En helt fjerde forklaring kan være
ønsket om at fastholde det lokale håndboldflagskib af samme årsager som kommunerne, mæcener
eller sponsorer.
Med mange konkrete eksempler på støtteorganisationer, der har været involveret i redningsaktioner
i håndboldøkonomien, er det ikke overraskende, at udviklingen i dansk håndboldøkonomi
udviser de driftsmæssige resultattal som skitseret ovenfor. Det skal ikke forstås således, at alle
klubber handler økonomisk uansvarligt. Det er ikke tilfældet, men det synes klart, at der er skabt
en institutionel kultur, der betinger adfærden i retning af den sportslige resultatmaksime, og det
tager af og til overhånd i økonomisk forstand.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 73 • www.idan.dk