Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Klubben opnåede ganske vidst den eftertragtede sportslige succes, men formåede aldrig at få
indtægterne til at følge med investeringerne. Selv i årsregnskabet for katastrofeåret 1999/2000
handler ledelsens beretning hovedsageligt om de mange sportslige succeser sæsonen havde
bragt.
Virum-Sorgenfri er det til dato mest ekstreme eksempel, men der er desværre flere eksempler
på, også blandt dagens klubber, at der investeres hasarderet i jagten på sportslige resultater,
Meget omtalt er for eksempel Aalborg DH, der på rekordtid har fået et tophold ved hjælp af meget
store investeringer, men hvor indtægtssiden har haft problemer med at indhente væksten i
udgifterne. Men også en klub som Team Helsinge har særdeles svært ved at få regnskaberne til
at balancere, da sponsorindtægterne - ikke endnu i hvert fald - har levet op til budgetterne. Klubben
har således opnået en forrentning af investeringskapitalen på -804 procent i løbet af sit første
regnskabsår som ApS.
Det sportsøkonomiske resultatproblem spiller her en rolle. I jagten på sportslig succes investerer
klubberne i spillermateriale med forventning om sportslig succes og dermed også med forventning
om større økonomiske indtægter som effekt heraf. Men regnskabstallene viser også, at
nogle klubber investerer så aggressivt, at de ikke lever op til den balance mellem udgifter og
indtægter, man normalt vil forvente af en udgiftsmaksimerende non-profitvirksomhed. Disse
klubber synes ikke altid, som Sloane (1971) formulerer det, at disponere på en måde, der er konsistent
med klubbens fortsatte solvens.
Disse klubbers adfærd kan bedst beskrives med det vi med inspiration fra Kornai et. al. (2002)
kan kalde en form for ’blød budgetrestriktion’.
Håndboldklubber med blød budgetrestriktion
Ligesom det er tilfældet for de udgiftsmaksimerende virksomheder, er virksomhedens rationale i
dette tilfælde ikke at tjene penge. Imidlertid handler den med udgangspunkt i en mere ’blød’
budgetrestriktionen end den udgiftsmaksimerende virksomhed. Ofte overtræder den mere eller
mindre systematisk sine økonomiske budgetter, fordi dens mission betragtes som værende af
største vigtighed for en eller flere støtteorganisationer, der af forskellige årsager er afhængige af
virksomhedens fortsatte eksistens eller ser virksomheden som for vigtig til at måtte gå fallit.
Disse støtteorganisationer holder ofte liv i virksomheden uanset dens finansielle tilstand eller
muligheder (jf. Kornai et. al. 2002: 5).
Når denne adfærd er fremherskende, frigør virksomheden sig dermed delvist fra kravet om
sammenhæng mellem indtægter og udgifter og sågar fra kravet om solvens. Virksomheder, der
lever under blød budgetrestriktion, kan således gentagne gange tabe hele deres egenkapital,
eller udvise store driftsunderskud, men alligevel regne med at de eksterne støtteorganisationer
står klar med ny investeringskapital (Kornai et. al. 2002: 5). Denne forventning om indgreb fra
eksterne parter giver virksomheden incitament til at overinvestere og til at tage alt for store risici.
Hvis det lykkes, kommer gevinsten. Hvis det mislykkes, og man taber alle sine penge, kan
man regne med ny kapitaltilførsel fra støtteorganisationer (jf. Ibid: 12).
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 71 • www.idan.dk