Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

tæller om bagsiden af medaljen ved den markante interesse, hvorunder pressen er hurtige til at
fortælle de dårlige historier:
”Man aner ikke, hvad man går ind til. Jeg har været tæt på pressen. Det er klart, at
det er en udfordring. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det kan
være så hårdt. Nogle af aviserne havde dedikerede folk til at dække os hele tiden.
(…) det er som at smide råt kød for løverne. De vil se resultater nu og her, og det
samme gælder tilskuerne og fans. De gider ikke se os tabe.” (CC)
Respondent (DD) taler desuden om den betydning, håndboldklubberne har lokalt og den identitetsfølelse,
klubberne har i kraft af at være et samlingspunkt for både lokalpresse og lokalsamfund,
fans mv. Han peger således på, at klubberne også er udsat fra et pres fra den side for at
skabe sportslige resultater. Kort sagt er håndboldøkonomien meget følelsesmæssigt funderet:
”Et håndboldhold er et lokalt flagskib, der bevæger hele lokalområdet, endog regionen
i nogle tilfælde. Der er følelser på spil, og det giver stolthed at være med og i
top. Det er det, det handler om, og hvis det ikke lykkes, vil mange gøre meget for, at
det skal lykkes. En nedrykning er katastrofal ikke bare økonomisk, men også emotionelt
for de, der er engagerede. Både spillere, ledere, fans osv. Derfor er den tendens
til at sætte det sportslige meget, meget højt.” (DD)
På baggrund af resultaterne fra såvel de kvantitative gennemgange af de økonomiske klubtal
ovenfor som de kvalitative interview synes det altså klart, at der i håndboldøkonomien er institutionelle
forhold på spil, der betinger aktørernes adfærd, og som konsekvens i vid udstrækning
fjerner fokus fra den økonomiske side af aktiviteterne til i højere grad at handle om at skabe
sportslige resultater.
Den profitmaksimerende håndboldklub?
Kan man derfor på denne baggrund og på trods af den kommercielle udvikling beskrive håndboldklubberne
som forretninger i traditionel forstand? Som indikeret er svaret: ’nej’. Traditionelt
forstås en profitmaksimerende virksomhed jo netop som en organisation, der har som sin vigtigste
– om ikke eneste – opgave at give et overskud og dermed tjene penge hjem til ejerne.
Ejerne har investeret deres penge i virksomheden og har dermed en berettiget forventning om af
få et afkast. Således er det ledelsens opgave at få virksomheden til at give det størst mulige
overskud. Virksomheden profitmaksimerer, men er derimod ligeglad med, hvordan pengene
tjenes. Hvis virksomheden ikke er i stand til at tjene penge på et givet marked, vil den forlade
det til fordel for mere lukrative markeder. Og hvis den heller ikke er i stand til at tjene penge på
andre ting, vil den lukke.
Selv om de fleste håndboldklubber i ligaerne ganske vist har fået tilføjet et A/S til deres navn,
lever de jf. de ovenstående analyser ikke op til antagelsen om, at de som erhvervsvirksomheder
optræder profitmaksimerende. Der er simpelthen meget, meget få håndboldklubber, der isoleret
set har vist sig at være en god forretning i den forstand, at de giver overskud. Snarere er der
tendens til permanente underskud, men til trods for det, er der ikke nogen, der har valgt at forlade
branchen frivilligt med henblik på at iværksætte mere indbringende aktiviteter på andre
markeder. Tværtimod fortsætter de tabsgivende investeringer i håndboldøkonomien lystigt. Det-
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 69 • www.idan.dk