Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

”Jeg tror, man kan komme til at lave den organisatoriske fejl, når man kommer ind i
sådan en [håndbold-, red.] bestyrelse, at man kommer med sådan en ’bragesnak’
om, at det her er bare er som at drive en hvilken som helst anden virksomhed. Der
vil analysen have glæde af at gå lidt dybere. For ja, der er mange parallelle træk;
men der er også en lang række faktorer, der er anderledes. (…) Mit hovedsynspunkt
er, at hjernen deponeres i hjertet. At man som stor erhvervsmand kommer ind og
siger: Jeg hjælper jer, og så må vi lige investere os ud af krisen. Og så glemmer man
alle de faktorer, der spiller ind. Jeg bilder mig ind, at håndbold og fodbold er langt
mere komplekst end rigtig mange virksomheder, for man står i den problemstilling,
at interessenterne både er kunder og medlemmer; og mange frivillige ledere, de er
både ledere og dermed inde i organisationen, men de er også som kunder uden for,
og der er stor indblanding.” (EE)
En tredje respondent peger på pressen, der populært sagt medvirker til at flytte fokus fra økonomi
til det rent sportslige:
”Lad os sige, man er direktør for en radiatorfabrik eller ejer. Det er i bedste fald på
erhvervssiderne en gang om året, hvor der generalforsamling, og så har man en eller
anden x-procent af egenkapitalen i overskud, og radiatormarkedet har været noget
lort, for der har været meget solskin, slut. Så bevæger man sig over i sporten,
der er dragende, og konkret og med helte og skurke og alt det der. Ja, faktorer, der
er en del af livets spind og pludselig bliver man en stor mand, men primært målt
på, at man kommer i nærheden af noget mediedækning. Og den fascination kan
man godt overraskes over, hvor vigtig den er for nogle af de erhvervsfolk, der kommer
med. I virkeligheden har man måske ikke gjort op med sig selv, at man kommer
ind i noget, hvor for dem der er der i forvejen – dvs. sådan nogen som os – er
det et spørgsmål om liv og død. Det er jo alvor, det er jo arbejdspladser og det er
ambition. Og det bliver sådan lidt: ”Det kunne være spændende at være med [i den
navngivne klub, red.]”. Jeg tror da vi i vores område er det ultimative prestigeprojekt
at være med i, men man glemmer, at det bygger på, at vi har succes. Man har måske
ikke gjort op med sig selv, at der ikke er nogen garanti for, at vi vinder, og der er
ingen garanti for, at vi kan køre forretningen ordentligt. Så hvis der måtte være udfordringer,
så er medierne der også. Hvis man skal fyre 20 mand på radiatorfabrikken,
kan man nok godt få lov at gøre det, og det kan være der lige er en tillidsmand,
der godt lige synes, at man kunne have haft et møde mere, og så farvel. Men hvis vi
skal af med to spillere, fordi vi har problemer med økonomien, så har de skrevet om
det alle sammen og om opgang og nedgang og bestyrelsen og alt det der.” (EE)
Respondent (DD) peger på det samme, da han i interviewet kredser om den medieopmærksomhed,
som håndboldøkonomiens ledere er udsat for:
”Der er ikke særlig mange, der er vant til det. Afregningen kommer i form af en
overskift i et lokalt blad, og det gør det hver søndag. Det er klart, at alt hvad du gør,
er genstand for pressens bevågenhed. Og sådan skal det være, man har gjort sig et
valg, når man går ind i det her. Men det er helt klart, at der hovedsageligt er rigtig
mange dårlige tabere. Dårlige tabere i ledelsen, det giver ikke altid de mest gennemanalyserede
beslutninger.” (DD)
Ledelsen lader sig altså følelsesmæssigt involvere, og da pressen ikke er sene til at prikke på de
ømme punkter, giver det et forøget grundlag for irrationelle beslutninger. Respondent (CC) for-
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 68 • www.idan.dk