Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

En følelsernes økonomi
Generelt betragtet mener vi, at de ovenstående tal er et empirisk udtryk for de effekter, det følelsesmæssige
element af sportsøkonomierne har. Det følelsesmæssige element kan dermed forklare,
hvorfor de økonomiske tendenser er som skitseret. Konkret betyder det følelsesmæssige
element nemlig, et fokus på de sportslige resultater (jf. også Sloane1971: 135), der fjerner det
forretningsmæssige blik på bundlinien, der igen bevirker et fravær af økonomisk konsolidering. 53
I forhold til håndboldøkonomien udtrykker en af respondenterne fra de kvalitative interview klubbernes
håndtering af den økonomiske drift således:
”Generelt kan man sige, at de fleste, der har med sport at gøre, også har passion
med i det. Og når man har det, kan det overskygge. Det kan slå den del af hjernen
fra, der siger, at der også skal være hånd i hanke med de økonomiske mål. Det er
for mig at se meget dygtige ledere, der sidder i klubberne. De arbejder for det, de
brænder for det. Det må du ikke misforstå! Men hvis man banker på døren, og
spørger dem: Har I en økonomisk målsætning? Har I en handleplan? Så, de fleste
klubber, også de store, og også i fodbold for den sags skyld, de kigger på én på som
om man er fra et andet land. De forstår ikke, hvad man taler om.” (CC)
Indtrykket, der også bekræftes af andre af de interviewede respondenter er således, at fokus i
klubledelserne i overvejende grad er på de sportslige resultater. Økonomiske kalkuler ligger som
hovedregel ikke til grund for beslutningerne om strategiske indsatser.
Derimod er det gennemgående, at det sportslige resultatkrav vægter meget højt: Det er det vigtige,
fordi ydre pres stiller krav på en mere radikal anden måde end på almindelige markeder,
sådan som vi beskrev det i det teoretiske afsnit. En af respondenterne svarer på et spørgsmål
om, hvorfor selv klubledelser bestående af forretningsfolk fra ’almindelige’ virksomheder synes
at sætte de økonomiske dimensioner i anden række, når de beskæftiger sig med sport, på denne
måde:
”(...) lige pludselig, så er det hjertet – altså i deres almindelige kedelige virksomheder,
der er det forstand og økonomi – men sport har altså en kedelig tendens til, at
det tager fat i folks følelser, og det tager overhånd. Lige pludselig kommer de ud for
et helt andet pres, og de skal foretage et valg, som de ikke er vant til. Rigtig mange
erhvervsfolk kan ikke tåle nederlag, fiasko mv., og så skal der ageres prompte. Løsningen
er tit og ofte, at så skal der bare købes en ny spiller. Så sidder de og råber og
skælder ud på spilleren, og så: ny spiller. Men nu er det altså sådan i håndbold, at
det tager mindst et halvt år at spille en spiller ind på holdet. Derfor løser man det
ikke bare lige på den måde. Og det er, når følelserne tager over, at det går galt.”
(DD)
Respondenten peger med andre ord på de irrationelle mekanismer, som spiller ind i forhold til
håndtering af de økonomiske faktorer i klubberne. I stedet for mere kalkulerede beslutninger
synes beslutningerne i høj grad at blive influeret af nogle følelsesmæssige faktorer, hvor rationel
adfærd i forretningsmæssig forstand vanskeliggøres på grund af særlige institutionelle forhold,
der betinger et særligt fokus. En anden respondent siger:
53
Med undtagelse af ganske få klubber.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 67 • www.idan.dk