Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

400 mio.kr. 342 300 Omsætning 200 19 8 206 Lønninger 100 0 -100 111 76 43 18 -25 16 1 86 9 -34 -32 -41 -120 Resultat før salg af spillere Transferindtæg ter Resultat efter salg af spillere -200 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 Figur 13: Økonomisk udvikling i Superligaen 1996-2004, eksklusive Brøndby og FCK. Kilde og grafisk præsentation: Jesper Jørgensen Grafen sammenholdt med den forrige viser, at Brøndby og FCK alene er årsagen til det økonomiske overskud før salg af spillere i 2004. I nedenstående tabel er FCK og Brøndbys omsætninger opgjort særskilt i forhold til de øvrige klubber for 2004, og billedet er klart: Uden disse klubber er driftsresultatet negativt, både før og efter salg af spillere. Millioner kroner Brøndby/FCK Øvrige klubber 2004 i alt Omsætning 498 342 840 Lønninger 93 206 299 Resultat før salg af spillere 47 -41 6 Resultat efter salg af spillere 81 -32 49 Tabel 26: Økonomisk styrke: Brøndby & FCK og Øvrige, 2004. Kilde: Jørgensen 2005 Når det samtidig ihukommes, at disse to klubber, særligt FCK, har betydelige indtægter fra andre aktiviteter end de sportslige, betyder det, at den generelle tendens som i håndbold er, at klubberne ikke tjener penge, men snarere - generelt betragtet - kører med permanente underskud på de sportslige aktiviteter på trods af den stigende vækst på indtægtssiden. 52 Kigger vi udenlands ses samme tendens til underskud på trods af stigende indtægter. En opgørelse foretaget i årsskriftet fra det britiske Football Governance Research Centre ved London Universitetet Birkbeck, ’The State of the Game 2005’, viser således, at på trods af en generel stigning i klubbernes omsætninger nåede det samlede driftsresultat det foreløbigt laveste niveau siden 1996 i 2004 (The State of the Game 2005: 20). Noget tyder altså på, at der er særlige strukturelle egenskaber på spil både i håndboldøkonomien og i sammenlignelige sportsøkonomiske markeder. 52 I håndbold er Viborg HK et eksempel på, at eksterne aktiviteter medvirker til at styrke økonomien. Således leverer Viborg HK’s sportscollegevirksomhed betydelige økonomiske bidrag til klubben, der er den pt. stærkeste rent økonomisk herhjemme. Om de sportslige aktiviteter alene generer profit er dog mere usikkert set over tid. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 66 • www.idan.dk
En følelsernes økonomi Generelt betragtet mener vi, at de ovenstående tal er et empirisk udtryk for de effekter, det følelsesmæssige element af sportsøkonomierne har. Det følelsesmæssige element kan dermed forklare, hvorfor de økonomiske tendenser er som skitseret. Konkret betyder det følelsesmæssige element nemlig, et fokus på de sportslige resultater (jf. også Sloane1971: 135), der fjerner det forretningsmæssige blik på bundlinien, der igen bevirker et fravær af økonomisk konsolidering. 53 I forhold til håndboldøkonomien udtrykker en af respondenterne fra de kvalitative interview klubbernes håndtering af den økonomiske drift således: ”Generelt kan man sige, at de fleste, der har med sport at gøre, også har passion med i det. Og når man har det, kan det overskygge. Det kan slå den del af hjernen fra, der siger, at der også skal være hånd i hanke med de økonomiske mål. Det er for mig at se meget dygtige ledere, der sidder i klubberne. De arbejder for det, de brænder for det. Det må du ikke misforstå! Men hvis man banker på døren, og spørger dem: Har I en økonomisk målsætning? Har I en handleplan? Så, de fleste klubber, også de store, og også i fodbold for den sags skyld, de kigger på én på som om man er fra et andet land. De forstår ikke, hvad man taler om.” (CC) Indtrykket, der også bekræftes af andre af de interviewede respondenter er således, at fokus i klubledelserne i overvejende grad er på de sportslige resultater. Økonomiske kalkuler ligger som hovedregel ikke til grund for beslutningerne om strategiske indsatser. Derimod er det gennemgående, at det sportslige resultatkrav vægter meget højt: Det er det vigtige, fordi ydre pres stiller krav på en mere radikal anden måde end på almindelige markeder, sådan som vi beskrev det i det teoretiske afsnit. En af respondenterne svarer på et spørgsmål om, hvorfor selv klubledelser bestående af forretningsfolk fra ’almindelige’ virksomheder synes at sætte de økonomiske dimensioner i anden række, når de beskæftiger sig med sport, på denne måde: ”(...) lige pludselig, så er det hjertet – altså i deres almindelige kedelige virksomheder, der er det forstand og økonomi – men sport har altså en kedelig tendens til, at det tager fat i folks følelser, og det tager overhånd. Lige pludselig kommer de ud for et helt andet pres, og de skal foretage et valg, som de ikke er vant til. Rigtig mange erhvervsfolk kan ikke tåle nederlag, fiasko mv., og så skal der ageres prompte. Løsningen er tit og ofte, at så skal der bare købes en ny spiller. Så sidder de og råber og skælder ud på spilleren, og så: ny spiller. Men nu er det altså sådan i håndbold, at det tager mindst et halvt år at spille en spiller ind på holdet. Derfor løser man det ikke bare lige på den måde. Og det er, når følelserne tager over, at det går galt.” (DD) Respondenten peger med andre ord på de irrationelle mekanismer, som spiller ind i forhold til håndtering af de økonomiske faktorer i klubberne. I stedet for mere kalkulerede beslutninger synes beslutningerne i høj grad at blive influeret af nogle følelsesmæssige faktorer, hvor rationel adfærd i forretningsmæssig forstand vanskeliggøres på grund af særlige institutionelle forhold, der betinger et særligt fokus. En anden respondent siger: 53 Med undtagelse af ganske få klubber. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 67 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16: Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18: Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20: Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22: Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24: Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26: ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28: vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30: Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32: Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34: Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36: Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38: Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40: Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42: for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44: Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46: Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48: kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50: Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52: sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54: Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56: træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58: den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60: til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62: Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64: 400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65: Som understegning af de generelle v
Page 69 and 70: tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72: Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74: af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76: 25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78: 60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80: 60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82: Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84: Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86: Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88: Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90: e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92: Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94: Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96: Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98: 900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100: Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102: 120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104: 100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106: Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118:
Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120:
Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122:
Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124:
Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126:
Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128:
0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130:
Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132:
ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134:
oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136:
Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138:
Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140:
Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142:
16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144:
En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146:
På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148:
Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150:
Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152:
tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154:
Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156:
Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158:
ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160:
liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162:
På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164:
sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166:
Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168:
På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170:
Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172:
Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174:
taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176:
seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178:
Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180:
Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182:
Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184:
Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186:
ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187:
42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?