Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

til kom 10,7 timer til uddannelse/erhvervsarbejde inklusive transport i gennemsnit. Samlet giver
det et gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på 39,6 timer for kontraktfodboldspillerne anno 2002
(inkl. transport).
Medregnes transport har kontrakthåndboldspillerne altså et samlet ugentligt tidsforbrug på lidt
over ti timer mere, end det kontraktfodboldspillerne havde i år 2002.
Der er tidligere lavet andre undersøgelser af danske eliteudøveres vilkår herhjemme, og dermed
foreligger således tal angående tidsforbrug på sportslige og civile aktiviteter for disse udøvere.
Set i forhold hertil er kontrakthåndboldspillernes tidsforbrug ikke højt.
I 1995 blev den danske superelite inden for en række sportsgrene således undersøgt (Hansen
1995), og dengang blev det samlede tidsforbrug til sport og job/uddannelse opgjort til omkring
60 timer. Det samme niveau havde subeliten - der blev undersøgt i 2000 (Nielsen, Nielsen &
Storm 2000). Hertil kom - for både supereliten og subeliten - konkurrencedeltagelse, der er indregnet
i det opgivne tal for kontrakthåndboldspillerne og -fodboldspillerne. Tallene viser altså, at
kontrakthåndboldspillerne har et mindre samlet tidspres i hverdagen end den øvrige danske
idrætselite, selvom håndboldspillerne altså ligger højere end deres fodboldkolleger, som følgelig
ligger lavest, hvad angår ugentlig samlet tidsforbrug.
Udviklingen i håndbold stemmer dog godt overens med udviklingen i andre sportsgrene under
professionalisering og udtrykker dermed håndboldens professionaliseringsgrad. Når vi betragter
danske kontrakthåndboldspillere, viser stigningen i træningstid og nedgangen i tidsforbruget til
civile aktiviteter således, at håndbolden er blevet mere professionaliseret over tid, om end den
ikke har nået fodboldens niveau, endnu i hvert fald (de udenlandske spillere ligner dog mere
fodboldspillerne, men udgør ikke majoriteten af kontraktspillerne i håndboldligaerne).
Professionaliseringen slår altså igennem ved, at spillerne ganske vist træner mere, men ikke
markant mere. Derimod er den store gevinst for spillerne mere fritid end tidligere, og dermed er
de også mindre tidspressede i hverdagen målt i tørre tal. Dette kommer sig af, at den øgede
indtægt fra sporten gør det mindre nødvendigt for dem at have et job ved siden af sporten, ligesom
de øgede indtægt synes at have en delvist udgrænsende effekt på viljen til at bruge tid på
uddannelsesmæssige aktiviteter, mens sportskarrieren forløber.
Spillerne giver sig altså mere tid til at koncentrere sig om sporten, hvilket vi tolker som en hensigtsmæssig
tilpasning af spillernes indstilling til de sportslige aktiviteter set fra klubbernes side.
Således er forudsætningerne for, at spillerne er mere restituerede og mentalt oplagte til at koncentrere
sig om de sportslige præstationer bedre end tidligere.
Mindre mentalt tidspres
Føler kontraktspillerne sig så også mindre tidspressede, når det kan konstateres, at de har en
mindre presset arbejdsuge? Svaret er: ja. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor kontrakthåndboldspillernes
svar på spørgsmålet: ”Jeg er ofte tidspresset i min hverdag!” er sammenlignet
med kontrakthåndboldspillernes svar på det samme spørgsmål i undersøgelsen fra 2002.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 59 • www.idan.dk