Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

den for andre professionaliserede sportsgrene, hvor tidsforbruget til sport går op, mens tidsforbruget
til civile aktiviteter tilsvarende går ned, når professionaliseringen slår igennem. Udviklingen
er sammenfattet i nedenstående tabel:
2002 2005 Forskel
Timer på uddannelse 14,2 10,0 -4,3
Timer på erhvervsarbejde 15,4 10,9 -4,5
Timer på transport 2,3 1,5 -0,8
Timer i alt på civile aktiviteter 32,0 22,4 -9,6
Tabel 22: Tidsforbrug på civile aktiviteter, danske spillere
Opdelt på kontraktrype fremkommer nedenstående billede, hvor den generelle nedgang også
giver udslag på de enkelte kategorier. Største procentvise nedgang i tid forbrugt på civile aktiviteter
kan konstateres for spillere på fuldtidskontrakt, mens spillere på bibeskæftigelseskontrakt
med næsten syv timer, svarende til knapt én arbejdsdag ugentligt, har den største absolutte
nedgang.
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bibeskæftigelses/anden
Danske spillere 2005 13,8 timer (N=44) 23,0 timer (n=91) 27,8 timer (n=66)
Danske spillere 2002 19,3 timer (N=05) 29,3 timer (N=77) 34,7 timer (n=99)
Tabel 23: Kontraktspillernes ugentlige tidsforbrug på civile aktiviteter (inklusive transport) 2005 & 2002
Betragtes udviklingen over tid i forhold til aldersgrupper viser sig en interessant tendens. Hvor
det i kontraktspillerundersøgelsen fra 2002 var de ældste aldersgrupper, der brugte mest tid på
job/udannelsesmæssige aktiviteter, er billedet i dag vendt, således at de ældste spillere nu bruger
mindst og de yngste mest. 50
Udviklingen må tolkes i lyset af kontrakttypevandringen og det forhold, at spillerne i forhold til
2002 er blevet ældre og mere professionelle. Således er det nærliggende at antage, at de spillere,
der var unge i undersøgelsen fra 2002, er blevet mere etablerede og samtidig har opnået
mere professionelle kontrakttyper end dem, de havde i 2002. Med professionaliseringen følger
dermed et lavere tidsforbrug på civile aktiviteter. Mere generelt fortolket synes den sportslige
udvikling med andre ord at fortrænge tidsforbruget på civile aktiviteter, hvorved spillerne i større
udstrækning end tidligere står til rådighed for deres respektive klubber i forhold til de sportslige
aktiviteter.
50
Udviklingen passer dog godt med, at det jf. tidligere afsnit er de ældre spillere, der bruger mest tid på sport og
dermed så at sige fortrænger job/uddannelse i det samlede tidsforbrug.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 57 • www.idan.dk