Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Om der i fremtiden vil udvikle sig tendenser til at begynde elitearbejdet tidligere på klubniveau,
er det ikke muligt at sige noget om. Men det er ikke usandsynligt på baggrund af udviklingen i
kontraktforhold og investeringsspiralen på de sportsøkonomiske markeder.
Spillernes tidsforbrug
I spørgeskemaet udsendt til spillerne blev spillerne bedt om at specificere deres ugentlige tidsforbrug
til sportslige og civile aktiviteter på en række kategorier. En indikator for professionaliseringen
er nemlig udviklingen i antallet af timer, spillerne anvender på sporten, da en tilpasning
til de mere markedsgjorte tilstande i dansk elitehåndbold medfører en større træningsmængde
blandt spillerne.
I dette afsnit vil vi derfor se nærmere på, hvorvidt der er sket en stigning eller et fald i antallet af
spillernes timeforbrug på træning, kamp mv. Med henblik på at vurdere udviklingen over tid
sammenligner vi med tal fra kontraktspillerundersøgelsen fra 2002 og fodbold for at vurdere, på
hvilket niveau håndboldspillernes samlede tidsforbrug ligger i forhold til den mest professionaliserede
sportsgren herhjemme.
Tidsforbrug på sportskarrieren 45
Spillerne blev i spillersurveyen spurgt om deres ugentlige tidsforbrug på sportslige aktiviteter i
følgende kategorier:
• Almindelig fastlagt klubtræning (inkl. fælles styrketræning, løbetræning,
skadesbehandling etc.)
• Selvtræning uden for almindelig fastlagt klubtræning (løb, styrketræning o.lign.).
• Anden forberedelse (mental træning o. lign.)
• Transport
• Kampdeltagelse (inklusive forberedelse, taktik, transport etc.)
• Deltagelse i andre møder
• Deltagelse i andre klubmæssige forpligtigelser (f.eks. pr.-arbejde eller sponsorpleje)
Det samlede tidsforbrug inklusive transport, som spillerne under ét har på selve sportskarrieren,
er på denne baggrund opgjort til i alt 27,4 timer ugentligt. Opdelt på nationalitet har de udenlandske
spillere et samlet tidsforbrug på 25,9 timer, og for de danske kontraktspillere er tidsforbruget
knap to timer højere: nemlig 27,7 timer om ugen.
Umiddelbart er denne forskel bemærkelsesværdig, da der er flest fuldtidskontraktspillere blandt
de udenlandske spillere. Man burde derfor forvente, at de udenlandske spilleres tidsforbrug på
45
Det skal helt generelt nævnes, at spillernes angivelser i dette afsnit er givet med udgangspunkt i spørgsmålet: ”På
en ’normal’ uge bruger jeg…?”. Angivelserne er dermed udtryk for deres tidsforbrug på en almindelig uge i konkurrencesæsonen.
De gennemsnitlige tal, der fremkommer skal på denne baggrund tages med den pointe in mente, at
tidsforbruget varierer over året. Eksempelvis er tidsforbruget i starten af sæsonen ofte højt fordi spillerne deltager i
forberedelsesturneringer og træningslejre o. lign.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 50 • www.idan.dk