Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bibeskæftigelseskontrakt N<br />
Kvinder 74 % 26 % 0 % 31<br />
Mænd 75 % 25 % 0 % 16<br />
Tabel 7: Fordelingen af spillere efter kontrakttype og køn, udenlandske spillere<br />
Samlet set er indtrykket af de gennemgåede tal, at der er sket en forskydning i retningen af mere<br />
fuldtidsprofessionalisme målt på udviklingen i kontraktforhold. De kvindelige danske spillere er<br />
mest professionelle blandt de danske spillere, om end de fleste danske spillere <strong>–</strong> både mænd og<br />
kvinder <strong>–</strong> er deltidsprofessionelle.<br />
Udenlandske kontraktspillere er typisk fuldtidsprofessionelle, og inddrages udsagn <strong>fra</strong> de gennemførte<br />
kvalitative interview er det ligeledes et klart indtryk, at der er kommet flere udenlandske<br />
kontraktspillere i dansk håndbold. Da disse i hovedsagen er fuldtidsprofessionelle, må man<br />
også her konkludere, at udviklingen er gået i mere professionel retning.<br />
Generelt viser udviklingen i kontrakttyperne, at spillernes forhold er blevet indrettet på de mere<br />
markedsmæssige forhold. Effekten af det øgede samspil mellem dansk elitehåndbold og den<br />
markedsmæssige dimension kan således aflæses empirisk ud af den kontraktlige dimension, da<br />
klubberne har medvirket <strong>til</strong> en udvikling af håndboldøkonomien gennem ansættelse af mere<br />
professionel arbejdskraft. Samtidig afspejler investeringsspiralen, som blev beskrevet i afsnittet<br />
om det sportsøkonomiske resultatproblem, sig her i praksis. Klubberne <strong>til</strong>passer sig <strong>til</strong> den<br />
skærpede konkurrencesituation ved at ansætte mere professionelt spillermateriale.<br />
Alder ved underskrivelse af den første kontrakt<br />
En yderligere indikation for professionaliseringen fremkommer, når man kigger på udviklingen i<br />
alderen på de spillere, der indgår deres første kontrakt: Den er faldet en smule blandt de danske<br />
spillere siden samme opgørelse blev foretaget i 2002.<br />
Gennemsnitsalderen for underskrivelse af første kontrakt er for kvinder knapt 18 år og for mændenes<br />
ve<strong>dk</strong>ommende 18,6 år. De <strong>til</strong>svarende tal var i 2002 på henholdsvis 19,1 år hos kvinderne<br />
og 20,3 år hos mændene. Tendensen viser altså, at danske kontraktspillere skriver under på<br />
deres første kontrakt tidligere end før. For kvinderne svarer gennemsnitsalderen for første kontraktunderskrivelse<br />
<strong>til</strong> alderen blandt kontraktfodboldspillerne i 2002.<br />
Dette må tolkes derhen, at klubberne sikrer sig underskrifter med unge talenter tidligere end<br />
førhen, og at klubberne i stigende grad foretager mere langsigtede investeringer i spillermateriale.<br />
Dette er meget almindeligt for sportsgrene under stigende professionalisering og afspejler<br />
det stærkere vekselvirkningsforhold mellem markedet og dansk elitehåndbold.<br />
De udenlandske spillere ligner på dette punkt de danske spillere derved, at de gennemsnitligt<br />
underskriver deres første kontrakt, når de er 18 år for kvinderne og 18,8 år for mændenes ved-<br />
<strong>Håndboldøkonomi</strong>.<strong>dk</strong> - <strong>fra</strong> <strong>forsamlingshus</strong> <strong>til</strong> <strong>forretning</strong> • side 46 • www.idan.<strong>dk</strong>