Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

for tror jeg det er helt rigtig, at angive starten af 1990’erne som starten, og så
kommer kvindelandsholdet med resultaterne i 1993, og så kører det bare.” (FF)
Respondenten påpeger ligeledes, at evnen til at fastholde udviklingen har været unik for de entreprenante
jyske folk, der gik ind i håndbolden, ligesom den øgede opmærksomhed fra politisk
side, der ønskede at sikre provinsen noget fremdrift, havde været en væsentlig baggrundsfaktor:
”Du kunne ikke forestille dig i København, at der var en borgmester, der turde hvile
lidt mere på det ben og bakke det op. Det var anderledes i provinsen, det skulle
bakkes op, og der var et kvindehold her, og vi kommer på landkortet. Sådan er der
jo aldrig nogen i København, der har tænkt. København er jo på landkortet. Så jeg
tror faktisk, det har haft en effekt, at det blev skubbet lidt ud af København, fordi
storbyholdene har haft meget, meget svært med at skabe fundamentet.” (FF)
Professionalisering
Professionaliseringen af håndbolden kommer altså så småt i gang i starten af halvfemserne.
Klubberne rettes mere og mere ind på forretningskoncepter, og ”pludselig kommer der direktører
og andre titler. I de bedste klubber er de i dag meget professionelle” (FF), som en af de interviewede
udtrykker det.
Effekterne af det øgede institutionelle samspil mellem dansk elitehåndbold og markedet viser
sig også ved, at antallet af ansatte i klubbernes administrationer er steget. På trods af, at der
ikke foreligger sammenligneligt datamateriale fra tidligere år, fremgår det således af flere af respondenternes
udsagn, at udviklingen er gået stærkt, og at mange af klubberne nu har mere
administrativt personale og flere fastansatte trænere end tidligere.
For blot få år siden lå det typiske antal ansatte (administration og trænere) på omkring 1-2 personer,
hvor det gennemsnitlige antal ansatte i administrationerne i dag - på baggrund af klubsurveyen
- er 6,5 årsværk (inklusive trænere). 35
Også når det gælder klubbernes organisering, er der effekter at måle. Således har hele 94 procent
af klubberne i klubsurveyen udskilt de kommercielle aktiviteter i et selvstændigt selskab.
Selvom der heller ikke foreligger sammenligneligt talmateriale på dette område fra tidligere år,
er det klart, at klubberne i perioden, som undersøgelsen dækker, hen ad vejen har foretaget organisatoriske
tilpasninger gennem en isolering af de rent elitesportslige aktiviteter i en selvstændig
selskabsdannelse.
Ligeledes er det klart, at det ikke blot er rent kvantitativt, at der sker en udvikling i mere professionel
retning. Flere af respondenterne peger på, at der også rent kvalitativt sker forandringer.
Hvor 1990’erne byder på en organisatorisk opstramning, er det tydeligt, at det rent økonomiske
og forretningsmæssige er kommet i fokus i de senere år.
35
Gennemsnitstallet dækker over yderværdier mellem 1,5 årsværk og 14 årsværk i regnskabsåret 2004/05.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 41 • www.idan.dk