Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Dermed står mindre succesfulde klubber i både sportsligt og økonomisk henseende i den paradoksale
situation, at forudsætningen for sportslig succes er økonomisk styrke, der igen er afhængig
af, om man kan fremvise sportslig succes over for sine aktuelle og ikke mindst potentielle
investorer og sponsorer.
Et sådant paradoks er meget svært at håndtere i praksis, for, hvordan skabes sportslige resultater,
hvis man ikke har økonomien i orden og vise versa? Dette er selvsagt også meget vanskeligt,
og resulterer derfor ofte i urealistiske og samtidige økonomiske såvel som sportslige satsninger
med røde tal og økonomisk krise som sin typiske og umiddelbare konsekvens (Storm og Magnussen
2005: 23).
Selv for klubber, der befinder sig i den gode cirkel, er den hellige grav heller ikke velforvaret.
Problemet for disse klubber er nemlig, at den indbyggede konkurrencelogik i sportsfeltet altid
skaber et løbende pres for yderligere økonomiske satsninger og investeringer, fordi der konstant
foregår et sportsligt ’oprustningskapløb’ klubberne imellem.
Således har de mindre gode klubber altid et incitament til at investere i mere spillermateriale for
at slå de bedre klubber. Dette er samtidig et incitament for de bedste klubber til yderligere investeringer,
og dermed kører konkurrencespiralen derudad (jf. også Kulturministeriet 2003: 24ff,
Drewes 2004: 10). Da klubberne er påvirket af sportsøkonomiens konkurrencerationale, ændres
deres adfærd altså i retning af maksimering af sportslige resultater på bekostning af de økonomiske.
Selv om teorien om den sportslige konkurrencelogik her er trukket skarpt op, synes der at være
særlige og helt grundlæggende institutionelle mekanismer på spil i sportsøkonomier generelt -
og dermed også i håndboldøkonomien. Det er altså en væsentlig pointe, at der oftere opstår
større grad af økonomisk risikovillighed, end man ser det på et almindeligt marked. 33
I de kommende empiriske analyser samt de efterfølgende bæredygtighedsvurderinger vil disse
teoretiske pointer derfor blive brugt i de analytiske tolkninger idet vi med udgangspunkt i vores
datamateriale vil vurdere, i hvilken udstrækning de skitserede institutionelle mekanismer er virksomme,
og hvilke konsekvenser det har for udviklingen i dansk elitehåndbold. 34
Dermed er vi klar til at gå i gang med vores empiriske analyse, der udfoldes nedenfor.
33
Det er blevet fremført, se Laugesen 2005: 184, at det synes at være et europæisk fænomen at maksimere sportslige
resultater uden budgetrestriktion. Set i forhold til nordamerikanske ligaer synes der i hvert fald at være en klar tendens
til, at europæiske topfodboldklubber over tid udviser stabile underskud, mens eksempelvis basketballklubber i
USA, og basketball-ligaen (NBA) generelt er en overskudsforretning (jf. også Sandy et. al. 2004: 11ff). I dansk håndbold
har der historisk - jf. indledningen - været europæiske tendenser til skrantende økonomi.
34
Det skal bemærkes, at det primært er i forbindelse med det mere makroorienterede analyser, at den skitserede teori
anvendes. Konkret bringes teorien i spil i forbindelse med gennemgangen af den økonomiske udvikling under regnskabsanalysen
(under overskriften: ’Kommercialisering’) samt i forbindelse med bæredygtighedsvurderingerne i dette
Bind 2’s sidste kapitel.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 39 • www.idan.dk