Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Samlet set skabes altså et institutionelt setup af gensidige udvekslinger, der har følelser som det
helt afgørende omdrejningspunkt for alle parter i det institutionelle spil. Fjernes det følelsesmæssige
element, falder selve konceptet bort. I praksis betyder det, at adfærden på sportsøkonomiske
markeder i stor udstrækning betinges af dette grundlæggende institutionelle forhold.
Sportslige og/eller forretningsmæssige resultater?
Omdrejningspunktet for sportsøkonomiske markeder er således skabelse af identitetsmæssig
fællesskabsfølelse. En fremtrædende effekt heraf synes at være, at elitesportsorganisationer (jf.
ovenfor) ikke i samme udstrækning som ’almindelige’ virksomheder drives for at generere økonomisk
overskud, men i ligeså høj udstrækning for at opnå gode sportslige resultater 31 . Dette
fordi de sportslige resultater er en vigtig forudsætning for, at det lokale fællesskabssymbol (i
vores tilfælde den lokale håndboldklub) kan styrkes og det følelsesmæssige element stimuleres.
Det betyder et stort fokus på de identitetsskabende og emotionelle dimensioner, herunder vigtigheden
af at vinde kampe, fordi det giver prestige i forhold til de andre hold i rækken og dermed
styrker fællesskabsfølelsen for de aktører, der slutter op om holdet. Ligeledes tiltrækker det
ofte nye fans, tilskuere og kommercielle interessenter.
I sidste ende sætter det vigtigheden af at opnå gode sportslige resultater højt på dagsordnen.
Uden sportslige resultater risikerer grundlaget for selve interessen simpelthen at smuldre. Det
gælder både blandt seere, fans, publikum og sponsorer. I værste fald falder det helt eller delvist
væk. Eksempelvis ved en nedrykning. 32
Formuleret i mere teoretiske termer er der altså en tendens til, at sportsøkonomiske virksomheder
sætter hensynet til det sportslige højt, da det er selve forudsætningen for det følelsesmæssige
element. De opererer derfor ikke i samme udstrækning efter de samme profitmaksimerende
principper som ’almindelige’ virksomheder gør (Sloane 1971: 135). Herved skabes en særlig
branchespecifik struktur, hvor ’den traditionelle profitmaksimerende virksomhed’ i vid udstrækning
modificeres. Vi behøver blot at pege tilbage til indledningen til denne rapport for at få et
indtryk af, hvor udbredt denne praksis synes at være.
Dette skal ikke forstås således, at profitmål ikke eksisterer i sportsøkonomiske sammenhænge.
Det gør de, men profitmaksimeringen er ofte underordnet de sportslige mål (jf. Dobson & Goddard
2001: 8).
31
Vi er opmærksomme på, at der pågår en løbende kamp mellem håndboldøkonomiens og den bredere sportsøkonomis
aktører om, hvilke formål der ideelt set bør komme først. Flemming Østergaard er eksempelvis eksponent for
en traditionel forretningsmæssig tilgang til sportsøkonomi, men vores pointe er, at udviklingen frem til i dag har
båret præg af de sportslige måls forrang for de økonomiske (jf. indledning og problemfelt). Et centralt spørgsmål er
derfor, om det har ændret sig i takt med udviklingen, eller om det rent faktisk er et grundlæggende element ved
sportsøkonomier at have sportslige mål som det primære.
32
Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer. En nedrykning behøver ikke nødvendigvis at betyde stærkt
faldende interesse fra fans, publikum eller sponsorer. Der findes flere eksempler på sportsklubber, der kan opretholde
næsten samme interesseniveau efter en nedrykning. Imidlertid er der ingen tvivl om, at en nedrykning fra en af håndboldligaerne
vil medføre en økonomisk deroute samt en kraftig nedgang i medieeksponering og dermed seerinteresse.
At det også vil medføre en faldende interesse fra publikum mv. er nok også meget sandsynligt.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 37 • www.idan.dk