Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Helt konkret skyldes det, at der løbende er afregning i forbindelse med ’matchday’, og fordi der
eksisterer et overskyggende præstationspres, som øger presset for succes på både kort og langt
sigt for aktørerne på de sportsøkonomiske markeder (jf. Drewes 2004: 10). 27 Mangel på sportslig
succes resulterer simpelthen i, at man må forlade markedet (f.eks. ved at rykke ned) med såvel
sportslige og følelsesmæssige som økonomiske konsekvenser som resultat.
Ingen andre markeder end det sportsøkonomiske har en institutionel-strukturel egenart, hvor
noget sådant som en egentlig nedrykningstrussel er til stede. Det giver et særligt markedsmæssigt
pres. Medieeksponeringen er med til at forstærke dette pres, da pressen ikke er sen til at
udråbe vindere og tabere og placere ansvar for godt og dårligt i avisernes spalter eller i primetime
på tv. Helt konkret formuleret rammer påvirkningen fra pressen klubledelsen, spillerne mv.
hurtigt og ofte kontant, særligt i en sportsgren som håndbold, der er så medieeksponeret på tv
og i aviser, som det er tilfældet herhjemme.
Desuden er det vi kan kalde ’identitetsmæssige faktorer’ en del af det følelsesmæssige element,
fordi de sportsøkonomiske aktører kan betegnes som et slags senmoderne samlingssymbol for
fællesskabsfølelse og identitet (jf. Bøje & Eichberg 1994: 39ff, Sandvoss 2003: 27ff), et ’flagskib’
man samles om i et givent område. 28 På nationalt niveau samles nationen firkantet stillet op
eksempelvis om landsholdet, der er symbol på nationalt fællesskab og identitet, mens eliteklubberne,
i vores tilfælde håndboldklubberne, fungerer som den lokale pendant hertil.
Det økonomiske aspekt i ’følelsernes økonomi’ skal ses i lyset heraf. Det er således vores påstand,
at selve fundamentet for sportsøkonomier, herunder håndboldøkonomien, er følelser, da
varen i markedsmæssig forstand er indlevelses- og identifikationsmulige oplevelser i form af
(spændende) sportskampe. 29
Jf. vores analytiske model ovenfor foregår udvekslingen for håndboldøkonomien i forhold til den
civilsamfundsmæssige dimension således ved at tilbyde identifikation og socialisering med holdet/sportsklubben
til gengæld for fan-, publikums- og seerinteresse, der giver indtægter. Samtidig
skabes via denne udvikling forbedrede udvekslingsmuligheder mellem markedet og håndboldøkonomien,
idet sponsorer gerne vil sættes i forbindelse med det ’brand’ eller det identitetsmæssige
fællesskab, som den pågældende klub repræsenterer over for seerne, fans, publikum
mv. 30 Til gengæld for denne etablerede ’kommunikationskanal’ modtager klubberne penge
til driften af iscenesættelsen af oplevelserne (sportskampene) og dermed i sidste ende midler til
skabelse af et ’rum’ for følelsesmæssig identitetsskabelse for iagttagerne.
27
Det er klart, at vi her taler om sportsøkonomier, der er underlagt nedrykningstrussel. Det er ikke tilfældet for nordamerikanske
ligaer inden for eksempelvis basketball eller baseball, og de fungerer derved under andre institutionelle
rationaler. Vi skal ikke her drøfte forskelle eller ligheder. I stedet henvises til litteraturen på området, eksempelvis:
Drewes 2004, Laugesen 2005, Fort 2000.
28
Dette er naturligvis forenklet. Fans kan sagtens identificere sig med en klub, der ikke ligger i samme geografiske
område, som de bor i. Eksempelvis har Liverpool eller Manchester United fans over hele kloden. I denne sammenhæng
bruges eksemplet blot illustrativt og stiliseret.
29
Nogen ville sikkert kalde det underholdning, men det er mere end det. Der er også stærke emotionelle elementer i
sport, der virker mere aktiverende på seeren eller tilskueren end passivt underholdningsforbrug, og som danner
grundlaget for interessen i de sportslige aktiviteter.
30
Medierne har naturligvis også en rolle at spille i denne sammenhæng.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 36 • www.idan.dk