Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Teori: Håndboldøkonomiens branchespecificitet
Når vi i denne undersøgelse fokuserer på de markedsmæssige aspekter af dansk elitehåndbold,
altså samspillet mellem markedsmæssige rationaler og elitehåndbolden i form af håndboldøkonomien,
anser vi det som essentielt at være opmærksomme på den særlige branchespecificitet,
der opstår, når markedsmæssige og sportslige rationaler blandes, sådan som det er illustreret i
den tidligere opstillede analytiske ramme.
Sammenblandingen af det sportslige konkurrencerationale (som man ikke ser i traditionelle
forretningsmæssige sektorer) og det økonomiske rationale i sportsøkonomier synes med andre
ord at skabe en særlig branchespecificitet, hvis egenart og effekter man må være opmærksom
på i forhold til såvel de empiriske analyser som de senere bæredygtighedsvurderinger. Dette
fordi vi mener, det er klart, at det sportslige konkurrencerationale har en tendens til at frembringe
strukturelle forhold, særlige effekter, på sportsøkonomiske markeder, der er specielle set i
forhold til de strukturelle forhold under det, vi kan kalde ’almindelige markedsvilkår’ (jf. også
Sloane 1971: 130, Sandy et. al. 2004: 3, Kulturministeriet 2004: 14ff).
Mere konkret kan man sige, at når økonomisk rationalitet blandes med en sportslig i håndboldøkonomien,
opstår der specielle institutionelle forhold og konsekvenser. Man må forstå disse
for dels at tolke de empiriske effektanalyser, dels fordi den senere bæredygtighedsvurdering må
foretages under hensyntagen til de særlige forhold på sportsøkonomiske markeder, der er på
spil.
Som teoretisk ramme for de konkrete empiriske analyser af udviklingen vil vi således i det nedenstående
afdække håndboldøkonomiens særlige institutionelle karakteristika.
Følelsernes økonomi og nedrykningstruslen
Når sportslige og økonomiske rationaler sammenblandes på sportsøkonomiske markeder, er
det vores grundlæggende postulat, at konkurrenceaspektet ved markeder ændrer karakter, fordi
det sportslige aspekt tilfører konkurrenceelementet et institutionelt element af følelser. Det betyder,
at der opstår et særligt fokus på de sportslige resultater blandt aktørerne i håndboldøkonomien.
Elitehåndbolden bliver med andre ord en form for følelsernes økonomi, hvor passion,
følelser og spørgsmålet om succes på banen har en meget central plads.
Når vi fremsætter en sådan grundantagelse, skal det ikke forstås således, at der ikke eksisterer
følelser i andre brancher - det gør der naturligvis. Pointen er, at det følelsesmæssige element
bliver radikaliseret set i forhold til det, man kunne kalde ’almindelige markeder’, fordi den
sportslige rationalitet ’blandes op’ i den økonomiske og vice versa. Dermed antager sportsøkonomier
som institutionelt fænomen en karakter, hvorunder målet for institutionens aktører, i
vores tilfælde klubberne, ikke alene bliver økonomiske, men også sportslige (jf. Sloane 1973: 130,
Sandy et. al. 2004: 11ff).
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 35 • www.idan.dk