Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Fokus er i denne sammenhæng på spørgsmålet om, hvilke effekter udviklingen har haft for den
sportslige konkurrence (den kompetitive balance) mellem klubberne i den bedste række over tid.
Analysen inddrages, fordi der på sportsøkonomiske markeder er en forbindelse mellem den
sportslige og økonomiske udvikling. Sportsligaer er som markedsfænomen karakteriseret ved, at
den sportslige dimension er selve grundlaget for den økonomiske.
Når ’varen’ i sportsøkonomier er spændende sportskampe og disse ifølge almindelige teoretiske
antagelser genereres ved, at der er størst mulig usikkerhed ved udfaldet af disse (se Michie &
Oughton 2005, Szymanski & Kuypers 1999, Sloane 1971, Laugesen 2005, Neale 1964), er graden
af kompetitiv balance 18 et mål for ’tilstanden’ i sportslig forstand, dvs. den sportslige konkurrences
niveau.
Samtidig er den sportslige konkurrences balance også en strømpil på, i hvilket omfang håndboldøkonomiens
potentiale udnyttes. Har de øgede pengestrømme i håndboldøkonomien givet
flere spændende kampe og dermed styrket det kommercielle potentiale? Eller har udviklingen i
stedet tilgodeset få dominerende klubber med en polarisering af klubbernes sportslige og dermed
også økonomiske styrke (eller vice versa 19 ) som resultat?
Ved at måle udviklingen i den kompetitive balance kan svar på disse spørgsmål findes, ligesom
en analyse af sammenhængen mellem klubbernes sportslige placering og deres økonomiske
styrke giver indblik i, om den sportslige udvikling har haft betydning for klubbernes økonomi og
håndboldøkonomien bredere set.
Analyse af det offentliges samspil med elitehåndbolden: kommunal
involvering
Det synes klart, at den kommunale involvering i eliteidræt generelt og elitehåndbold er blevet
større de senere år - både direkte gennem sponsorater og indirekte gennem anlægsinvesteringer.
Da håndboldøkonomien dermed også funderes på offentlige tilskud af forskellig slags er et
fokus på denne dimension i de empiriske analyser også relevant.
Fokus i denne del af analysen er derfor på, hvordan kommunerne understøtter håndboldøkonomien,
mens en analyse af den statslige involvering i økonomisk henseende ikke er inddraget,
da denne som følge af udviklingen er blevet nedtonet (jf. ovenfor), og i øvrigt primært foregår
gennem kommunerne jf. lovgivningen på området.
Konkret er det med spørgeskemaundersøgelsen blandt de danske ligaklubber (se nedenfor)
forsøgt afdækket, i hvilket omfang kommunerne støtter klubberne kontant i form af sponsorater
eller markedsføringsaftaler.
18
Begrebet ’kompetitiv balance’ gives en nærmere introduktion i forbindelse med analyserne af den sportslige konkurrence.
19
Vi vender nærmere tilbage til sammenhængen mellem økonomisk og sportslig succes senere i rapporten.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 23 • www.idan.dk