Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Metode: Empiriske analyser og bæredygtighedsvurderinger<br />
Når der er samspil mellem to eller flere samfundsmæssige institutionelle sektorer, sådan som vi<br />
har beskrevet det ovenfor, har det institutionelle effekter, der kan registreres i tid og rum.<br />
Set på denne baggrund kan udviklingen i håndboldøkonomien belyses gennem empiriske analyser<br />
af effekterne af samspillet mellem håndboldøkonomien og de institutionelle logikker, der er<br />
angivet i analyserammen ovenfor under overskrifterne: ’civilsamfund’, ’stat/offentlig sektor’ og<br />
’marked’.<br />
Analyse af det markedsmæssige samspil med elitehåndbolden<br />
Metodisk set gennemføres analysen af udviklingen i forhold <strong>til</strong> den markedsmæssige dimension<br />
gennem en sammenkædning af fire empiriske effektanalyser, der anvises af analysemodellen<br />
ops<strong>til</strong>let ovenfor. Konkret er der altså tale om en måling på parametrene: ’professionalisering’,<br />
’kommercialisering’, ’medieeksponering’ og ’sportslig konkurrence’.<br />
Professionalisering<br />
I forbindelse med den første parameter, professionaliseringen, gennemføres effektanalysen af<br />
udviklingsprocessen gennem målinger på en række indikatorer. Det drejer sig primært om udviklingen<br />
i træningstid, kontraktforhold, spillernes tidsforbrug på sport og civile aktiviteter<br />
(job/uddannelse), organisering af klubberne (er elitedelen eksempelvis udskilt i et særligt selskab,<br />
hvor de kommercielle aktiviteter foregår), mængden af ansat administrativt personale og<br />
trænere mv. Data <strong>til</strong> brug i analyserne under denne overskrift er indhentet gennem to spørgeskemaundersøgelser<br />
(se nedenfor) og en række kvalitative interview (se ligeledes nedenfor).<br />
Gennem analyse af de frembragte data undersøges det, i hvilken udstrækning og hvordan der er<br />
sket en <strong>til</strong>pasning af spillerne og klubbernes forhold <strong>til</strong> de mere markedsprægede <strong>til</strong>stande i<br />
dansk elitehåndbold. Er forholdene blevet styrket, eller har professionaliseringen endnu ikke haft<br />
mærkbare effekter? Med andre ord: hvilken udvikling kan konkret måles, når det må forventes,<br />
at spillerne som følge af udviklingen bruger mere tid på sporten, flere og flere regulerer deres<br />
forhold <strong>til</strong> klubberne gennem juridiske aftaler som kontrakter osv.?<br />
Kommercialisering<br />
Under overskriften ’kommercialisering’ foretages den hovedsageligt økonomisk fokuserede nøgletalsanalyse<br />
af effekterne af det øgede vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold og<br />
markedet. Det centrale spørgsmål under denne parameter er, hvorledes klubbernes økonomi<br />
har udviklet og <strong>til</strong>passet sig de nye markedsmæssige <strong>til</strong>stande i dansk elitehåndbold.<br />
Herunder ses nærmere på det kildemateriale, der beskriver udviklingsprocessen, dvs. udviklingen<br />
i spillernes lønninger, lønstrukturen, klubbernes indtægter og udgifter mv. på baggrund af<br />
en gennemgang af årsregnskaberne <strong>fra</strong> klubberne i den bedste herre- og damerække i perioden,<br />
<strong>Håndboldøkonomi</strong>.<strong>dk</strong> - <strong>fra</strong> <strong>forsamlingshus</strong> <strong>til</strong> <strong>forretning</strong> • side 21 • www.idan.<strong>dk</strong>