Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

iode, 65 procent over fem sæsoner, lader det stadig en del tilbage til andre faktorers betydning for en klubs sportslige resultater. Dette viser, at der konsekvent er nogle danske eliteklubber, der systematisk udnytter andre midler i deres sportslige resultatjagt og populært sagt opnår en højere placering, end deres økonomiske formåen i sig selv burde føre til. De tilfører med andre ord andre former for kapital i deres aktiviteter, som kan veksles til sportslige resultater. God selskabsledelse er et paradeeksempel på, hvad det kan være for kapitalformer. Der er altså god mulighed for at gøre tiltag på ledelsesplan, skadesforebyggende tiltag, talentog trænermæssige tiltag mv., som kan medvirke til at styrke det sportslige niveau og forbedre de opadgående placeringsmuligheder. Det er altså ikke kun på det rent økonomiske plan, der skal strammes op. Faktisk er der også gode økonomiske argumenter for at styrke andre dele af klubbernes aktiviteter. De klubber, der har sportscolleges ved siden af deres kommercielle sportslige aktiviteter, får eksempelvis meget foræret, idet disse – ud over i nogle tilfælde at kunne give kapital til klubbernes drift – også styrker det sportslige rekrutteringsgrundlag til eliteholdet. Det er en faktor, der helt sikkert også betyder noget, når de resterende procentdele af årsagerne til sportslig succes skal forklares. Håndboldøkonomiens ensidige finansieringskilde og den usikre mediefremtid En anden uhensigtsmæssig udvikling i dansk håndboldøkonomi er den løbende udvikling i retning af en relativt ensidig finansieringskilde i form af sponsorater. Fra at udgøre godt 40 procent af de samlede indtægter i 1993, udgør sponsorindtægter i dag over 80 procent af de samlede indtægter. Når der samtidig er endog markant sammenhæng mellem væksten i klubbernes økonomi og eksponeringsvæksten giver det grundlag for bekymring om, at den kraftige satsning på tv-mediet som grundlag for sponsorindtægter er for ensidig og dermed ikke bæredygtig. Der er gode grunde til at konkludere, at det rent faktisk er tilfældet. De empiriske analyser viser i hvert fald, at hvis denne dimension ændres, vil indtægtsgrundlaget for klubberne ændres og dermed falder også det sportslige niveau alt andet lige. På kort sigt er der naturligvis ingen grund til bekymring, fordi tv-aftalen, der løber frem til 2011, sikrer den allervæsentligste del af sponsorporteføljen. Grundlæggende er det dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom dansk elitehåndbold er blevet en integreret del af den danske underholdningskultur, på linie med fodbold, har den samtidig været begunstiget af mediesituation, hvor de landsdækkende public service-kanaler DR1 og TV 2 har været nødt til at opdyrke en ny publikumsyndling efter tabet af fodboldrettighederne til TV3. En af respondenterne interviewet i forbindelse med undersøgelsen har beskrevet det som en ’smørhulssituation’ for dansk elitehåndbold, men samtidig gjort opmærksom på, at der ikke er nogen garantier for, at denne situation vedbliver med at være så gunstig. Der er ingen tvivl om, at dette er en rigtig betragtning. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 170 • www.idan.dk
Derfor er det for håndboldens aktører nødvendigt at være opmærksom på udviklingen i mediebilledet i fremtiden, hvorfor vi nedenfor vil se nærmere på denne dimension relateret til håndbolden, da den må betragtes som en af de allermest betydende for håndboldøkonomiens fremtidige udvikling. Mediebilledet i fremtiden: mange faktorer spiller ind Det er selvsagt vanskeligt at forudsige fremtiden for dansk tv, da forskellige parametre vil afgøre, hvordan det kommer til at se ud. Den teknologiske udvikling er naturligvis afgørende, men langt fra en altafgørende faktor. Medieforskeren Preben Sepstrup har forsøgt at samle dannelsen af mediestruktur i denne model: Figur 60: Det mediestrukturelle billede, Sepstrup 2004: 16 Af modellen fremgår, at adskillige parametre påvirker hinanden. Det vil derfor kræve en meget tilbundsgående undersøgelse af samtlige parametre for at komme med grundige gisninger om fremtidens mediebillede (og det vil uanset detaljeringsgrad stadig være gisninger). Eksempelvis vil det være forkert kun at belyse den teknologiske udvikling, da det i sidste ende er brugerne, der afgør, om de vil benytte sig af teknologien. På samme måde vil det være forkert at træffe politiske eller markedsmæssige beslutninger og bedrive forskning på baggrund af en enstrenget teknologitankegang: Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 171 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66:
Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68:
En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70:
tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72:
Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74:
af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76:
25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78:
60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80:
60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82:
Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84:
Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86:
Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88:
Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90:
e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92:
Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94:
Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96:
Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98:
900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100:
Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102:
120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104:
100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106:
Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108:
Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110:
Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112:
til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114:
G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116:
For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118:
Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168: På denne baggrund mener vi heller
Page 169: Polarisering af spillerlønningerne
Page 173 and 174: taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176: seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178: Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180: Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182: Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184: Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186: ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187: 42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?