Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

iode, 65 procent over fem sæsoner, lader det stadig en del tilbage til andre faktorers betydning
for en klubs sportslige resultater.
Dette viser, at der konsekvent er nogle danske eliteklubber, der systematisk udnytter andre midler
i deres sportslige resultatjagt og populært sagt opnår en højere placering, end deres økonomiske
formåen i sig selv burde føre til. De tilfører med andre ord andre former for kapital i deres
aktiviteter, som kan veksles til sportslige resultater. God selskabsledelse er et paradeeksempel
på, hvad det kan være for kapitalformer.
Der er altså god mulighed for at gøre tiltag på ledelsesplan, skadesforebyggende tiltag, talentog
trænermæssige tiltag mv., som kan medvirke til at styrke det sportslige niveau og forbedre de
opadgående placeringsmuligheder.
Det er altså ikke kun på det rent økonomiske plan, der skal strammes op. Faktisk er der også
gode økonomiske argumenter for at styrke andre dele af klubbernes aktiviteter. De klubber, der
har sportscolleges ved siden af deres kommercielle sportslige aktiviteter, får eksempelvis meget
foræret, idet disse – ud over i nogle tilfælde at kunne give kapital til klubbernes drift – også styrker
det sportslige rekrutteringsgrundlag til eliteholdet. Det er en faktor, der helt sikkert også
betyder noget, når de resterende procentdele af årsagerne til sportslig succes skal forklares.
Håndboldøkonomiens ensidige finansieringskilde og den usikre mediefremtid
En anden uhensigtsmæssig udvikling i dansk håndboldøkonomi er den løbende udvikling i retning
af en relativt ensidig finansieringskilde i form af sponsorater. Fra at udgøre godt 40 procent
af de samlede indtægter i 1993, udgør sponsorindtægter i dag over 80 procent af de samlede
indtægter. Når der samtidig er endog markant sammenhæng mellem væksten i klubbernes økonomi
og eksponeringsvæksten giver det grundlag for bekymring om, at den kraftige satsning på
tv-mediet som grundlag for sponsorindtægter er for ensidig og dermed ikke bæredygtig.
Der er gode grunde til at konkludere, at det rent faktisk er tilfældet. De empiriske analyser viser i
hvert fald, at hvis denne dimension ændres, vil indtægtsgrundlaget for klubberne ændres og
dermed falder også det sportslige niveau alt andet lige.
På kort sigt er der naturligvis ingen grund til bekymring, fordi tv-aftalen, der løber frem til 2011,
sikrer den allervæsentligste del af sponsorporteføljen. Grundlæggende er det dog vigtigt at være
opmærksom på, at selvom dansk elitehåndbold er blevet en integreret del af den danske underholdningskultur,
på linie med fodbold, har den samtidig været begunstiget af mediesituation,
hvor de landsdækkende public service-kanaler DR1 og TV 2 har været nødt til at opdyrke en ny
publikumsyndling efter tabet af fodboldrettighederne til TV3.
En af respondenterne interviewet i forbindelse med undersøgelsen har beskrevet det som en
’smørhulssituation’ for dansk elitehåndbold, men samtidig gjort opmærksom på, at der ikke er
nogen garantier for, at denne situation vedbliver med at være så gunstig. Der er ingen tvivl om,
at dette er en rigtig betragtning.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 170 • www.idan.dk