21.01.2014 Views

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Figur 2: Dansk elitehåndbolds institutionelle vekselvirkninger med omverdenen<br />

Ser vi på de markedsmæssige aktører, sponsorerne, <strong>til</strong> højre i modellen, betaler de for medieeksponeringen<br />

gennem sporten. Modsat giver klubberne plads <strong>til</strong> reklame i form af logoer på<br />

spillernes tøj eller bander på banen <strong>til</strong> gengæld. Provenuet <strong>fra</strong> sponsorerne investeres i spillermateriale,<br />

administration, drift mm., der skaber de sportslige resultater, øger medieeksponeringen<br />

og igen trækker flere sponsorer <strong>til</strong> med større omsætning som resultat.<br />

Udviklingen i dansk elitehåndbold er altså set i forhold <strong>til</strong> denne dimension af modellen drevet<br />

frem af et samspil mellem det sportslige og markedet med effekter, der også rækker ind i de<br />

øvrige sektorers engagement.<br />

En kommune kan eksempelvis - på baggrund af udviklingen, eller ud <strong>fra</strong> et ønske om at påvirke<br />

den - se en nytteværdi i at indgå en markedsføringsaftale med en lokal eliteklub, der har opnået<br />

gode sportslige resultater og dermed giver god eksponering i den skrevne presse og på tv.<br />

Når en kommune, som eksempelvis Roskilde eller Høje-Taastrup, <strong>til</strong>byder offentlige sponsorkroner<br />

for at <strong>til</strong>trække Anja Andersens koncept - opbygget omkring Slagelses ’Dream Team’ - <strong>til</strong><br />

deres respektiver byer, er dette i analytisk forstand en form for feedback <strong>til</strong> dansk elitehåndbold<br />

(forstået som institution). ’Dansk elitehåndbold’ (forstået som institution eller socialt fænomen)<br />

ændrer dermed karakter gennem den vekselvirkning, som opstår mellem institutionen<br />

Slagelse ’Dream Team’/Anja Andersen og de involverede kommuner. 13<br />

13<br />

I efteråret 2005 og vinteren 2005/2006 kørte en større sag mellem Roskilde Håndbold og Slagelse Dream Team<br />

angående et sportsligt samarbejde. I Roskilde var der politisk opbakning <strong>til</strong> samarbejdet, der blandt andet omfattede<br />

et kommunalt sponsorat. Under sagen bød flere kommuner blandt andet Høje-Taastrup og de kommende politiske<br />

repræsentanter <strong>fra</strong> den nye Slagelse Storkommune sig <strong>til</strong> med <strong>til</strong>bud om bedre halfaciliteter end dem, som den nuværende<br />

Slagelse Kommune s<strong>til</strong>ler <strong>til</strong> rådighed. Spillet om Slagelse Dream Team er interessant, fordi det viser, hvordan<br />

samspillet mellem dansk elitehåndbold og den kommunale sektor har udviklet sig som følge af dansk elitehåndbolds<br />

udvikling og større plads i mediebilledet.<br />

<strong>Håndboldøkonomi</strong>.<strong>dk</strong> - <strong>fra</strong> <strong>forsamlingshus</strong> <strong>til</strong> <strong>forretning</strong> • side 17 • www.idan.<strong>dk</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!