Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

steringer vil give de sportslige resultater, som forventeligt giver penge i kassen, må den regulerende myndighed intervenere. Og det mere kraftigt end før. Naturligvis er der tale om delikat balance mellem at stramme og tage hensyn til de reelle og ofte forbigående vanskeligheder, klubberne kan komme i som følge af den hårde konkurrence i branchen. Men problematikken i denne øvelse er meget vanskelig at overvinde, fordi DHF som interessent og part i sagen reelt set kan have vanskeligt ved forvalte balancen hensigtsmæssigt. Med andre ord: Selve det forhold, at DHF skal sanktionere en branche, som institutionen selv er en integreret del af, er som udgangspunkt behæftet med problemer. Grundlæggende er der tale om uhensigtsmæssig sammenblanding af interesser og magtbeføjelser, der kan have den konsekvens, at der i praksis ikke strammes tilstrækkeligt op til ugunst for håndboldøkonomiens udvikling. På denne baggrund mener vi, at man ud over at fastholde de nuværende regler om forholdet mellem egenkapital og lønsum, løbende afrapportering af budget og regnskab mv. (jf. reglement for kontraktforeninger og spillerkontrakter), burde overveje om forvaltningen af kontraktlicenssystemet skal flyttes ud af DHF til en uafhængig instans, som på baggrund af et nærmere bestemt regelsæt (eksempelvis baseret på det eksisterende) - vedtaget af DHF, Divisionsforeningen og Håndbold Spiller Foreningen i fællesskab - kunne administrere og fortolke reglementet om kontraktforeninger og spillerkontrakter samt dømme i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder i klubbernes økonomiske dispositioner. Med en sådan konstruktion ville man undgå sammenblandinger af interesser og hensynet til de mere økonomiske dimensioner af udviklingen. Samtidig ville man som en sidegevinst undgå forvirring og kontroverser i forhold til klubberne om, hvorvidt DHF er medspillere i udviklingen af håndboldproduktet, eller om DHF er modspiller, når forbundet lægger restriktioner på klubberne og sanktionerer deres adfærd, sådan som man har set det i forbindelse med forskellige sager vedr. godkendelsesspørgsmålet. At reglementet samtidig foreslås udarbejdet i samarbejde mellem parterne, vil give det den blåstempling, som forventeligt vil gøre det sværere for klubberne ikke at efterleve det i praksis. Selvom oprettelsen af en sådan uafhængig instans vil betyde et brud med den eksisterende enhedsstruktur i dansk håndbold på forbundsniveau, er der grund til at tro, at dette vil bidrage til at løse både de værste økonomiske problemstillinger ved at fjerne nogle af svaghederne ved det aktuelle system. I praksis mener vi, det vil give en mere uafhængig sagsbehandling, der ikke i samme udstrækning som nu behøver at tage strategiske eller politiske hensyn i forbindelse med sine afgørelser, men kan være mere professionel og nøgtern. Vores forslag er derfor, at håndboldens parter overvejer dette forslag set i lyset af, at udviklingen for elitedelen af dansk håndbold i dag er af en sådan beskaffenhed, at der skal nye organiseringsformer til at matche de nye institutionelle forhold, som det øgede vekselvirkningsforhold mellem dansk elitehåndbold og den markedsmæssige sektor har resulteret i. Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 168 • www.idan.dk
Polarisering af spillerlønningerne Et af de øvrige primære problemer, vi har observeret i forbindelse med de empiriske analyser af udviklingen i dansk håndboldøkonomi, er det forhold, at udviklingen har medført en polarisering af spillerlønningerne. Når klubberne klager over galoperende spillerlønninger, skal man blandt andet finde forklaringen i polariseringstendensen. Når relativt få spillere tjener relativt meget, og mange af klubbernes økonomier samtidig er spændt hårdt, bliver klubberne sårbare, fordi de økonomiske satsninger er koncentreret på relativt få spillere. Bliver en af disse profiler skadet, eller falder vedkommende ikke til på holdet og dermed ikke tjener den relativt høje udgift, klubben har til vedkommende hjem i form af sportslige resultater, giver det hurtigt (økonomiske) problemer. Udviklingen er altså uhensigtsmæssig set fra klubbernes perspektiv, hvorfor det for så vidt også forståeligt, at flere klubber er begyndt at vise modvilje mod at sende deres profiler til landsholdsamlinger og -turneringer. Dels mindsker fraværet af profilerne klubbernes forberedelsesmuligheder i forhold til vigtige kampe, dels øges risikoen for, at de skades med sportslig fiasko og økonomisk tab for klubberne som potentiel konsekvens. Imidlertid bærer klubberne en del af medansvaret for denne udvikling. I bestræbelserne på sportslig succes har profilerne været de lønmæssige vindere, når klubberne overbyder hinanden og forstærker deres trupper i jagten på sportslig succes. Den heraf afledte udvikling i lønstrukturen, kombineret med hårdt spændte klubøkonomier, har derfor gjort klubberne mere sårbare og afhængige af profilerne i økonomisk forstand. Selvom udviklingen er forklarlig set i lyset af det sportsøkonomiske resultatproblem og de rent følelsesmæssige dimensioner af håndboldøkonomien, er den ikke bæredygtig, og der bør overvejes løsningsmodeller, der kan modvirke udviklingen. Vi mener, at en økonomisk regulering som foreslået ovenfor også vil hjælpe på dette område. Det er klart, at når nogle klubber overinvesterer i spillere med henblik på at skabe gode sportslige resultater, satser de også på de bedste, da disse betragtes som en forudsætning for sportslig succes, hvilket i sidste ende hæver lønniveauet generelt mere for denne gruppes vedkommende med de skitserede uhensigtsmæssigheder som konsekvens. Det er i den forbindelse vores vurdering, at en hårdere regulering af forholdet mellem lønsum og egenkapital vil få klubberne til at handle mere realistisk, hvorved efterspørgselen vil opbremses til gavn for udviklingen i polariseringen. Samtidig kan en generel opmærksomhed blandt klubberne på andre faktorers betydning for sportslig succes være relevant. Vores empiriske resultater tyder således på, at der i håndboldøkonomien bestemt er rum for at opdyrke komparative fordele på andre områder end de snævert økonomiske. På trods af den klare sammenhæng mellem økonomi og sportslig placering kan ’kun’ 50 procent af de sportslige resultater forklares af økonomien set over én sæson. Selvom sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater er mere klar over en længere pe- Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 169 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66:
Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68:
En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70:
tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72:
Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74:
af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76:
25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78:
60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80:
60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82:
Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84:
Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86:
Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88:
Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90:
e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92:
Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94:
Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96:
Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98:
900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100:
Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102:
120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104:
100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106:
Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108:
Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110:
Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112:
til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114:
G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116:
For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157 and 158: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 159 and 160: liteter som resultat. Som det er vi
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167: På denne baggrund mener vi heller
Page 171 and 172: Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174: taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176: seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178: Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180: Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182: Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184: Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186: ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187: 42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?