Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

steringer vil give de sportslige resultater, som forventeligt giver penge i kassen, må den regulerende
myndighed intervenere. Og det mere kraftigt end før.
Naturligvis er der tale om delikat balance mellem at stramme og tage hensyn til de reelle og ofte
forbigående vanskeligheder, klubberne kan komme i som følge af den hårde konkurrence i branchen.
Men problematikken i denne øvelse er meget vanskelig at overvinde, fordi DHF som interessent
og part i sagen reelt set kan have vanskeligt ved forvalte balancen hensigtsmæssigt.
Med andre ord: Selve det forhold, at DHF skal sanktionere en branche, som institutionen selv er
en integreret del af, er som udgangspunkt behæftet med problemer. Grundlæggende er der tale
om uhensigtsmæssig sammenblanding af interesser og magtbeføjelser, der kan have den konsekvens,
at der i praksis ikke strammes tilstrækkeligt op til ugunst for håndboldøkonomiens
udvikling.
På denne baggrund mener vi, at man ud over at fastholde de nuværende regler om forholdet
mellem egenkapital og lønsum, løbende afrapportering af budget og regnskab mv. (jf. reglement
for kontraktforeninger og spillerkontrakter), burde overveje om forvaltningen af kontraktlicenssystemet
skal flyttes ud af DHF til en uafhængig instans, som på baggrund af et nærmere bestemt
regelsæt (eksempelvis baseret på det eksisterende) - vedtaget af DHF, Divisionsforeningen
og Håndbold Spiller Foreningen i fællesskab - kunne administrere og fortolke reglementet
om kontraktforeninger og spillerkontrakter samt dømme i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder
i klubbernes økonomiske dispositioner.
Med en sådan konstruktion ville man undgå sammenblandinger af interesser og hensynet til de
mere økonomiske dimensioner af udviklingen. Samtidig ville man som en sidegevinst undgå
forvirring og kontroverser i forhold til klubberne om, hvorvidt DHF er medspillere i udviklingen
af håndboldproduktet, eller om DHF er modspiller, når forbundet lægger restriktioner på klubberne
og sanktionerer deres adfærd, sådan som man har set det i forbindelse med forskellige
sager vedr. godkendelsesspørgsmålet. At reglementet samtidig foreslås udarbejdet i samarbejde
mellem parterne, vil give det den blåstempling, som forventeligt vil gøre det sværere for klubberne
ikke at efterleve det i praksis.
Selvom oprettelsen af en sådan uafhængig instans vil betyde et brud med den eksisterende enhedsstruktur
i dansk håndbold på forbundsniveau, er der grund til at tro, at dette vil bidrage til
at løse både de værste økonomiske problemstillinger ved at fjerne nogle af svaghederne ved det
aktuelle system.
I praksis mener vi, det vil give en mere uafhængig sagsbehandling, der ikke i samme udstrækning
som nu behøver at tage strategiske eller politiske hensyn i forbindelse med sine afgørelser,
men kan være mere professionel og nøgtern.
Vores forslag er derfor, at håndboldens parter overvejer dette forslag set i lyset af, at udviklingen
for elitedelen af dansk håndbold i dag er af en sådan beskaffenhed, at der skal nye organiseringsformer
til at matche de nye institutionelle forhold, som det øgede vekselvirkningsforhold
mellem dansk elitehåndbold og den markedsmæssige sektor har resulteret i.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 168 • www.idan.dk