Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Selvom vores resultater samtidig viser, at egenkapitalen stiger omkring 1998 fra at være svagt
negativ til at være stabilt positiv, er der ikke tale om en konsolidering af branchen som sådan,
men snarere, at klubberne overgår til at være anparts- eller aktieselskaber og dermed skal leve
op til kapitalkravene til disse selskabstyper.
Det lader altså ikke til, at udviklingen med dårlig økonomi i klubberne for alvor er vendt, selvom
væksten i klubbernes omsætninger har været stærkt stigende. Generelt betragtet kan man da
også kun pege på få succeshistorier, eksempelvis klubber som Slagelse DT, Viborg HK, FCK og
Skjern, der aktuelt har en positiv økonomi af betydning.
Er boblen bristet?
Kombinationen af vækst og fraværd af økonomisk konsolidering, kombineret med indikationer
på en ny periode præget af underskud med konkurser som potentiel konsekvens, kalder umiddelbart
på en konklusion om, at boblen i håndboldøkonomien er ved at briste.
Det mener vi imidlertid er for tidligt at påstå. Naturligvis er det ikke holdbart, at der trods den
massive vækst ikke synes at være en tilsvarende positiv udvikling driftsmæssigt, men der er på
den anden side heller ikke tegn på, at væksten er faldende, hvilket indikerer store udviklingsmuligheder
trods de nævnte uhensigtsmæssigheder.
Vi mener således ikke, man kan sige, at håndboldøkonomien som sådan er i krise. Den generelle
udvikling peger snarere på pointen om, at klubberne ikke i tilstrækkelig udstrækning styrker deres
drift og i stor udstrækning er underlagt de institutionelle mekanismer, det sportsøkonomiske
resultatproblem samt det følelsesmæssige element i håndboldøkonomien. Og det giver
naturligvis nogle problemstillinger. Teoretisk set betyder adfærden, at klubbernes budgetrestriktioner
er modificerede i forhold til almindelige virksomheders profitmaksime, da det sportslige
resultatmål i hovedsagen sættes højere end det økonomiske, hvorfor økonomisk afkast ikke er i
fokus.
Konsekvensen af dette er varierende grader af overinvesteringer og økonomiske satsninger, hvor
klubberne med opbrugt egenkapital, og/eller underskud på driften primært arbejder med at
skaffe sig nye kapitaltilførsler fra velvillige investorer, mæcener, kommuner mv., der, ofte på
baggrund af følelsesmæssig identifikation og indlevelse, er interesserede i og villige til at redde
de pågældende klubber, eksempelvis for at sikre lokalområdet eller regionen et identitetsmæssigt
sportsligt flagskib.
På klubniveau er konsekvenserne af dette imidlertid ofte, at fokus flyttes fra langsigtede bæredygtighedshensyn
i klubbernes udvikling til skabelse af resultater på kort sigt, f.eks. for at hindre
en nedrykning eller sikre det økonomiske fundament for udbetaling af lønninger til de kontraktansatte
spillere. Når denne adfærd tager overhånd, begynder det reelle udviklingsarbejde at halte,
klubberne taber antrit og drives ud i mere og mere kreative løsninger på deres sportslige eller
finansielle problemer, hvorved økonomien bliver dårligere og dårligere.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 165 • www.idan.dk