Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

således medvirke til at formindske den økonomiske forskel mellem top og bund og dermed også
medvirke til at genoprette den kompetitive balance. På den anden side vil man miste en række
meget højintensive kampe blandt de bedste hold, og gevinsten ved at øge den kompetitive
balance kan dermed risikere at blive modsvaret af en mindre tv-eksponering. Så medmindre den
samme mængde tv-eksponering samtidig deles ud på flere hold, er forslaget nyttesløst økonomisk
set.
Der kan peges på mange muligheder for at mindske den kompetitive ubalance, men blandt mulighederne
kunne være en mere lige fordeling af tv-indtægter, en redistribution af entreindtægter
eller en ændring af den nuværende turneringsstruktur, hvor slutspillet er med til at koncentrere
al medieopmærksomhed om de øverste klubber. Disse og andre muligheder bør drøftes blandt
håndboldøkonomiens parter allerede nu.
Der er altså mange måder at gribe problemstillingen an på, men samtidig er det svært at finde
en helt enkel metode. Håndboldens parter må afgøre, hvilke eventuelle tiltag de finder relevante.
I den sammenhæng kan ovenstående pointer tjene som inspiration i sådanne drøftelser, og
selvom de større klubber formentlig vil slå sig i seletøjet over større omfordelingsmekanismer,
bør der ske noget, hvis ikke udviklingen skal medføre en yderligere polariseringsdannelse i takt
med det stadigt stigende udvekslingsforhold mellem markedet og dansk elitehåndbold i fremtiden.
Manglende tegn på generel positiv udvikling i klubbernes økonomi
Udviklingen i dansk håndboldøkonomi har over tid været meget gunstig set på klubbernes indtægtsside.
Som nævnt ovenfor viser vores undersøgelse af klubbernes økonomiske forhold, at
håndboldøkonomien generelt set har oplevet en gennemsnitlig vækst på 21 procent årligt. Dette
er meget flot og bestemt et bæredygtigt tegn set fra håndboldøkonomiens side. Samtidig er der
på nuværende tidspunkt ikke noget, der rent økonomisk tyder på, at elitehåndbolden herhjemme
har nået et økonomisk højdepunkt. Godt nok er der enkelte negative tegn, som lettere fald i
tilskuer- og seerinteressen, der - hvis tendensen forstærkes - vil resultere i stagneret eller faldende
økonomisk vækst. Det er dog endnu for tidligt at sige, at det vil ske, og baseret på denne
undersøgelses datamateriale mener vi, man må konkludere, at dansk håndboldøkonomi godt
kan vokse sig større.
Imidlertid er det også klart, at klubbernes regnskabsmæssige situationer ikke har budt på en
entydig positiv udvikling, når vi ser på forholdet mellem stigningen i indtægterne og klubbernes
evne til at styre udgiftssiden. Kort sagt har det på trods af den positive udvikling ikke være muligt
for klubberne - generelt set - at generere overskud.
Således viser de empiriske resultater, at det gennemsnitlige driftsresultat i klubberne efter skat
har ligget stabilt omkring nul i hele perioden, dog mest under. Største underskud i perioden var
1999/00, hvor de fleste større klubber havde store underskud, og Viborg og Virum-Sorgenfri
havde enorme underskud. Siden har der bestemt været tendenser til en mere bæredygtig udvikling,
men aktuelt synes udviklingen i det netop afsluttede regnskabsår (2004/05) imidlertid at
pege på det største gennemsnitlige underskud siden katastrofeåret 1999/00.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 164 • www.idan.dk