Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

sten og tabet ved at komme på hhv. blive smidt af den gode version af omtalte cirkel nemlig
store. Hertil kommer selve de følelsesmæssige dimensioner, der i takt med udviklingen har styrket
klubbernes selvforståelse og deres opfattelse af vigtigheden af at ligge i top.
Konkret er det for de bedste hold noget nær en katastrofe at misse slutspillet - både sportsligt,
følelsesmæssigt og økonomisk - ligesom det for de svagere hold er forbundet med tilførsel af
store midler, prestige mv. at komme i slutspillet jf. de eksponeringsmuligheder, omtalen og de
afledede reklamekroner mv., det giver.
Dette er institutionelle forhold, der giver et klart incitament til at fokusere på de sportslige resultater
som grundlaget for økonomisk succes (der igen er forudsætningen for sportslig osv.) og
prestige, hvorved resultatet er urealistiske investeringer og økonomiske problemer, både historisk
og aktuelt.
Vi diskuterer de relaterede problemer med ’bløde’ former for budgetrestriktioner i det kommende
afsnit, men vil i denne forbindelse konkludere, at i en situation, hvor mange klubber historisk
og aktuelt har vanskeligt ved at få regnskaberne til at hænge sammen, er det naturligvis ikke
bæredygtigt, at polariseringen i sportslig og økonomisk forstand medvirker til at gøre investeringerne
uansvarlige, som det er tilfældet i mange klubber.
Hvad skal man så gøre ved problemet med polarisering? Det er ikke et nemt spørgsmål at svare
enkelt på. Efter vores mening skal problemerne imidlertid angribes fra to sider, fordi der på
sportsøkonomiske markeder er sammenhæng mellem den sportslige og den økonomiske dimension.
Konkret må der derfor indføres regulerende tiltag, der dels har betydning for klubberne
økonomisk, dels primært har sportslig betydning.
Set fra den rent sportslige side - vi vender tilbage til spørgsmålet om de mere økonomisk betonede
reguleringer (primært de budgetrestriktive) i næste afsnit - mener vi, det bør overvejes, om
der i fremtiden skal indføres forskellige former for reguleringer, der kan oprette den kompetitive
balance mellem de stærke og svage klubber.
På spørgsmålet om, hvad det skal være for reguleringer, findes der imidlertid ingen nemme
svar. En del muligheder er åbne, lige fra at mindske antallet af hold i rækkerne til større omfordeling
af de økonomiske midler, eksempelvis gennem en øget tv-eksponering af også
de lavere rangerede hold. Sidstnævnte løsningsforslag kunne være indskrevet i en evt. kommende
tv-aftale eller sikres på anden vis, selvom det umiddelbart virker svært og måske heller ikke
hensigtsmæssigt for ligaens samlede attraktivitet at skulle diktere tv-stationernes sendevalg. Et
mere realistisk alternativ kunne være, at de svageste klubber får en større del af det faste beløb,
klubberne modtager som følge af tv-aftalerne med henblik på at øge det relative sportslige styrkeforhold
mellem klubberne.
Endelig kan man overveje at gøre noget ved den nuværende turneringsstruktur, fordi den favoriserer
de bedste klubber, idet slutspillet giver dem ekstra tv-tid og øger kløften i tv-eksponering
mellem de hold, der når til slutspillet, og de, der ikke gør. En turneringsstruktur uden slutspil vil
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 163 • www.idan.dk