Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

grundlag for sportsligaerne (Michie & Oughton 2005: 2, se også Sloane 1971, Szymanski & Kuypers
1999, Dobson & Goddard: 2001: 125f).
Set på liganiveau maksimeres efterspørgslen efter håndbold som produkt altså ved højest mulig
grad af kompetitiv balance, men da de institutionelle mekanismer i håndboldøkonomien på den
anden side medvirker til, at de enkelte klubbers økonomi afhænger positivt af deres sportslige
succes og medieeksponeringstiden, giver det en incitamentstruktur, der ikke fører kompetitiv
balance med sig.
Dette forhold er ikke bare et teoretisk dilemma, det er også jf. vores empiriske analyser et konkret
problem i håndboldøkonomien, der følgelig må håndteres i praksis, og som håndboldens
parter må forholde sig til, da denne uhensigtsmæssige struktur - som jf. vores empiriske analyser
af den kompetitive balance over tid kun er blevet mere sedimenteret af den kommercielle
udvikling - er selve årsagen til et problem, der nok ikke løses uden ekstern intervention. Så ville
håndboldøkonomiens organisationer formentlig have gjort noget allerede i klarsyn om, at det er
en forudsætning for deres egen (kommercielle og sportslige) succes, at de har stærke modstandere.
Politisk set er det formentligt vanskeligt at få overbevist de bedste klubber om, at de skal medvirke
til at dæmpe deres relative sportslige styrke af hensyn til helheden, men problemet bør
tages alvorligt. Selvom man ikke kan sige, at interessen er faldet i undersøgelsesperioden, men
snarere steget, er det fulde økonomiske potentiale i håndboldøkonomien ikke udnyttet tilfredsstillende,
hverken under de nuværende omstændigheder eller ved en fremskrivning af udviklingen
på baggrund af de nuværende tendenser.
Fortsætter udviklingen vil dominansen af få hold således blive langt mere massiv, end det ses i
dansk superligafodbold (og internationalt, se Troelsen 2005), hvor Brøndby og FCK mere og
mere ligner entydige bud på mesterskabsfavoritter hvert år. Dette kan resultere i en nedgang i
interessen på sigt. Eller i det mindste et stigende grad af fravær af udnyttelse af det fulde kommercielle
potentiale.
Dét er ikke bæredygtigt, og set i lyset af, hvor hurtigt dansk elitehåndbold er blevet sportsligt
polariseret i forhold til fodbold, og derfor hvor hurtigt, man relativt set kan forvente, at tendensen
bliver forstærket, bør problemet blive genstand for drøftelser blandt håndboldøkonomiens
parter allerede nu.
Overinvestering og budgetrestriktioner
En anden årsag til, at den øgede sportslige polarisering er et problem, er, at den øger incitamentet
til at overinvestere og dermed medvirker til at gøre håndboldøkonomien til en ustabil sektor i
økonomisk forstand.
Således er det klart, at den øgede polarisering på grund af de institutionelle karakteristika, der er
gældende i håndboldøkonomien, giver såvel de gode som de dårlige klubber et forøget incitament
til at satse (for) økonomisk hårdt. Som vi har vist teoretisk, og som empirisk er eftervist
gennem opstillingen af håndboldens variant af den sportsøkonomiske resultatcirkel, er gevin-
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 162 • www.idan.dk