Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

På nogle områder er udviklingen dog uhensigtsmæssig. Centralt i den forbindelse er tendensen
til polarisering i medieeksponeringen på den måde, at de bedste klubber historisk nyder bedst af
tv-dækningen. Således ligger klubber som Slagelse, Viborg, Ikast, Kolding, og GOG-Svendborg
TGI i den absolutte top medieeksponeringsmæssigt set over tid.
Udviklingen, der naturligvis er meget gunstig for de pågældende klubber, er imidlertid ikke bæredygtig
set fra en mere generel synsvinkel, fordi der er fare for, at de nævnte klubber bliver for
økonomisk stærke og dermed i sidste ende for sportsligt dominerende.
Gennem vores analyser har vi således påvist en sammenhæng mellem medieeksponering og
sponsorindtægter, hvorved de bedste klubbers økonomiske situation i relation til de mindre
eksponerede klubber løbende konsolideres som følge af den medieeksponering, de pågældende
klubber nyder. Når der samtidig er sammenhæng mellem økonomisk styrke og sportslig placering,
der igen hænger sammen med omfanget af medieeksponering, medfører udviklingen, at
det er vanskeligt for de mindre gode klubber at sikre sig et konkurrencedygtigt økonomisk fundament
for deres aktiviteter.
Selvom vores analyser samtidig peger på, at de mindre gode klubber også i perioden har styrket
deres relative kommercielle grundlag - og dermed i økonomisk forstand ikke er sat helt af - tyder
meget imidlertid på, at medieeksponeringen medvirker til at fastholde en egentlig forskel mellem
de bedste og de næstbedste, som de næstbedste har meget svært ved at overskride. De
afledede økonomiske fordele ved at blive meget medieeksponeret gør ganske enkelt forskellen
på det lange sigt. Sagt anderledes: Der synes at være skabt et håndboldøkonomiens første og
andethold, hvor førsteholdets styrke holder andetholdets aktører fra fadet.
Man kan mene, at dette er en naturlig og uundgåelig konsekvens, når selve fundamentet for de
danske klubbers eksistens er konkurrence, der netop udskiller vindere og tabere. Man kan også
mene, at det er selvklart, at det ikke kan eller bør være anderledes, da de sportsligt mest interessante
klubber naturligt vil og bør være de mest eksponerede som følge af deres slutspilsdeltagelse
og internationale turneringsaktiviteter.
Argumentationen er velkendt, og for så vidt ikke uden pointe, men imidlertid gør selve håndboldøkonomiens
institutionelle fundament det nødvendigt at fokusere på uligheder, når de bliver
for store. Dette af flere årsager.
For det første er sportsbrancher som håndboldøkonomien som marked i modsætning til almindelige
økonomiske markeder, hvor selve grundlaget for virksomhederne er at udkonkurrere og i
sidste instans måske helt eliminere eller opsuge konkurrenterne økonomisk set, defineret ved en
nødvendighed af samtidig lighed og konkurrence (jf. Rottenberg 1956: 254, Neale 1964: 2).
På den ene side er det nødvendigt at konkurrere for overhovedet at have et salgbart produkt
(spændende sportskampe), men på den anden side må ingen klubber blive for sportsligt dominerende
- udkonkurrere de andre hold for meget - da det mindsker usikkerheden om udfaldet af
kampe samt mesterskaber og således medvirker til at underminere selve det kommercielle
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 161 • www.idan.dk