Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

kræfter i klubberne. Eksempelvis når kræfter i klubberne ønsker at flytte klubben eller dele af
denne til en anden by eller region eller lave en klubfusion med henblik på at styrke det økonomiske
grundlag for klubbens drift.
Selvom om sådanne planer kan være hensigtsmæssige set ud fra en markedsmæssig betragtning,
kan det give kraftige ridser i lakken i forhold til de lokale foreningsmedlemmer, hvilket til
tider resulterer i tab af frivillig arbejdskraft, som kan være dyr at erstatte.
Håndboldøkonomiens ledere må derfor løbende overveje, hvorledes hensynet til de frivillige skal
afvejes over for de kommercielle interesser, da den frivillige indsats har en vis indflydelse på
driften: Uden den skal finansieringen af denne del af aktiviteterne findes i driften i stedet, og det
kan være svært i de stramme budgetter, som klubberne har.
Stagneret medlemstilvækst
Det er en ofte fremsat påstand, at elite skaber bredde og bredde skaber elite. I forhold til dansk
elitehåndbold må dette betragtes som en myte, i hvert fald hvad angår ideen om, at elite skaber
bredde. Således viser de empiriske undersøgelser, at der ikke har været medlemsvækst i dansk
håndbold på trods af den generelle vækst i interessen for at kigge på udøvelsen af håndboldspillet,
herunder væksten i tv-eksponeringen.
Rent sportsligt og kommercielt medfører denne konklusion en bekymring for, om det fremtidige
rekrutteringsgrundlag for dansk elitehåndbold kan opretholdes på samme niveau, som det er i
dag. På den ene side kan man naturligvis sige, at den hidtidige udvikling har resulteret i en situation,
hvor man har formået at forvalte et numerisk stagneret spillermateriale til det bedre. Som
nævnt i indledningen synes dansk håndbold aldrig at have stået stærkere. På trods af stagnation
i medlemsrekrutteringen har elitearbejdet altså været godt.
På den anden side er det imidlertid inden for en udvidelse af rekrutteringsgrundlaget, man kan
bidrage til at sikre det fremtidige rekrutteringspotentiale i håndboldøkonomien. Der er således
nok ikke tvivl om, at et bredere rekrutteringsgrundlag vil styrke de fremtidige muligheder for at
klare sig i den internationale konkurrence på såvel klub- som landsholdsniveau.
Skal dansk elitehåndbold og dermed også håndboldøkonomien finde et fremtidigt indsatsområde,
kunne en analyse af årsager til, hvorfor medlemsudviklingen ikke er vokset i takt med interessen
og de sportslige og økonomiske succeser være et sted at starte. Dette vil give indsigt i,
hvad der skal til for at sikre den generelle basis i håndboldøkonomien, dvs. spillermaterialet
bredt set.
Polarisering i medieeksponeringen samt klubbernes sportslige styrke
Håndboldens placering i det samlede mediebillede har som nævnt ovenfor en klar positiv indvirkning
på den overordnede udvikling i håndboldøkonomien, da den så at sige har drevet den
løbende vækst på 21 procent om året.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 160 • www.idan.dk