Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Markedet, typisk i form af sponsorer, påvirker med penge, mens staten eller kommunerne påvirker
rammerne for sportsudøvelsen på flere niveauer. Enten i form af etablering af anlæg, udbetaling
af offentlige tilskud, direkte sponsorater (i form af markedsføringsaftaler o. lign.) eller
generel understøttelse gennem vedtagne politikker og love (folkeoplysningsloven, tips- og lottoloven,
eliteidrætsloven, herunder Team Danmark eller kommunale politikker og særordninger,
jf. Bøje og Eichberg 1994: 65ff, Pestoff 1996: 21).
I videre forstand mener vi desuden, at dansk elitehåndbold er defineret ved: frivillighed, amatørisme,
kommercialisering, professionalisme samt statslig og kommunal involvering, der er
strømninger, som til forskellig tid yder varierende grader af indflydelse på udviklingen, men som
aktuelt har fået en markant mere fremtrædende plads i forhold til dansk elitehåndbold. 11
Desuden er dansk elitehåndbold grundet dens internationale sportslige succes kraftigt medieeksponeret
på nationalt tv og særegen derved, at den - ikke overraskende - præges af sportslig
konkurrence, som er kernen i de aktiviteter, som håndboldøkonomien drejer om. Sidstnævnte er
et karaktertræk, der medfører særlige institutionelle forhold og konsekvenser. Det vender vi nærmere
tilbage til.
De institutionelle vekselvirkninger
Vi finder det også vigtigt at understrege, at der i den analytiske ramme for denne undersøgelse
må indgå det forhold, at de sportslige og de øvrige samfundsmæssige rationaler påvirker hinanden
gensidigt, fordi de forskellige institutionelle sektorer i modellen populært sagt tilbyder hinanden
’ydelser’. Dette kan illustreres ved nogle tilføjelser til modellen:
Hvad angår den civilsamfundsmæssige dimension tilbyder de frivillige, eksempelvis ledere, trænere
og medlemmer, ydelser til en klub mod at få et tilhørsforhold i form af en identifikationsmulighed
som netop træner, leder eller medlem i den pågældende klub.
Tilsvarende yder nogle kommuner støtte til elitehåndbolden, enten i form af tilskud jf. folkeoplysningsloven
(eksempelvis lokale- og aktivitetstilskud med henblik på at give borgere adgang til
folkeoplysende og sundhedsmæssige aktiviteter) eller mere direkte i form af en markedsføringsaftale
mod at få sat byen på Danmarkskortet. 12 Hertil kommer det statslige niveau, hvor Team
Danmark eksempelvis leverer ydelser til elitehåndbolden mod en international eksponering og
reklame for Danmark ved slutrunder o. lign.
11
Udpegningen og placeringen af underoverskrifterne ’kommercialisering’, ’professionalisering’ og ’medieeksponering’
under markedsoverskriften skal ikke forstås således, at en institutionel logik, eksempelvis ’professionalisering’,
ikke kan optræde i relationen mellem dansk elitehåndbold og den statslige/offentlige sektor eller civilsamfundet.
F.eks. kommer der også krav om et minimum af professionalisering fra DHF’s og statens side til gengæld for støtte af
forskellig slags (fra eksempelvis Team Danmark) eller optagelse i Danmarks-turneringen (DHF). Blot er pointen i
denne sammenhæng, at da fokus i denne undersøgelse er på de institutionelle vekselvirkninger mellem markedet og
dansk elitehåndbold, er disse detaljer i behandlingen af problemstillingen udeladt i denne sammenhæng.
12
Forholdet mellem Roskilde og Slagelse DT er udtryk for dette (jf. også Kulturministeriet 2003: 34).
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 16 • www.idan.dk