Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

liteter som resultat. Som det er vist, er der gennemsnitligt i perioden 1995 – 2005 blevet bygget
for godt 679 mio. kr., herunder er 87 procent finansieret af offentlige midler, opvisningsanlæg i
de kommuner, der aktuelt har et ligahold på herre- /og eller damesiden i dansk håndbold.
Der er nok ikke tvivl om, at de nye anlæg har stimuleret interessen, både tilskuer- og tvseermæssigt,
hvilket for håndboldklubberne er med til at øge bæredygtigheden af udviklingen,
fordi det offentlige dermed medvirker til at understøtte den generelle udvikling, og fordi det forbedrer
indtægtsmulighederne fra bl.a. entre og reklamer.
Om udviklingen i den kommunale involvering også er bæredygtig fra en mere samfundsmæssig
og -økonomisk synsvinkel er en anden sag, der ikke skal tages videre stilling til her. Men at klubberne
får bedre forhold for deres virksomhed, må siges at være hensigtsmæssigt for klubberne,
da dette indirekte medvirker til at understøtte håndboldforretningen og dermed spreder det
økonomiske input på flere kilder, således at håndboldøkonomien i lidt mindre udstrækning er
afhængig af mediegenererede indtægter alene.
Kommunernes involvering er dermed kilde til indtægt i håndboldøkonomien i form af andet end
sponsoraftaler. Kommunerne tegner ganske vist også sponsorater, men de udgør en ubetydelig
del af de samlede sponsorater, der jo er den helt dominerende indtægtskilde i klubbernes regnskaber.
I den forstand er det positivt for klubberne, at kommunernes engagement er stigende. De ville
ikke - set over en bred kam - selv have økonomi til at foretage investeringer i anlægsbyggeri i den
størrelsesorden, der rent faktisk bygges. Med kommunernes involvering spredes indtægtsgrundlaget
således på flere ben, om end der primært er tale om indirekte understøttelse.
Desuden vil fremtiden givetvis byde på flere byggerier – rundt om i landet er der allerede planlagt
flere – og det er med til at give gode perspektiver for håndboldøkonomien.
Fortsat frivillig opbakning
Et andet ben, som den danske håndboldøkonomi står på, er den frivillige indsats som leveres af
klubbernes medlemmer. Det har ikke inden for denne undersøgelsesramme være muligt helt
præcist at måle, om udviklingen har medført en egentlig nedgang i den frivillige indsats, men
det det kan i hvert fald konstateres, at der stadig er pæn opbakning til håndboldøkonomien fra
denne side.
Kan dette engagement fastholdes, er kimen til en fortsat styrkelse af udviklingen målt på denne
parameter lagt. Det er ikke mange brancher, hvor loyalitet i den grad medfører frivillig understøttelse
af egentlig erhvervsvirksomhed. Der er dog eksempler fra andre dele af ’oplevelsesøkonomien’,
hvor for eksempel film- og musikindustrien og sågar fitnesscentre i stor udstrækning
benytter ulønnet arbejdskraft i kommercielle virksomheder.
Om støtten fra de frivillige vil være der i fremtiden, er det imidlertid svært at sige. Nogle steder
opstår der som følge af udviklingen konflikter mellem de frivillige og de mere markedsbaserede
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 159 • www.idan.dk