Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

More documents

Recommendations

Info

gren har herhjemme. Fundamentet for en fortsat økonomisk vækst i håndboldøkonomien er dermed skabt i hvert fald frem til 2011, hvortil den nyligt indgåede tv-aftale løber. På trods af begyndende negative tendenser, hvad angår eksponering og seerinteresse i 2005 (se afsnittet om medieeksponering), bør den generelle udvikling i tilskuer- og seerinteressen i perioden samt indgåelse af den nye tv-aftale udgøre et bæredygtigt grundlag for dansk håndboldøkonomi. Som det er vist i analyserne af de empiriske resultater, er der en klar sammenhæng mellem medieudviklingen og den økonomiske vækst, hvorfor en klar forudsætning for håndboldøkonomien altså er på plads. Om den økonomiske vækst og interessen fortsætter med samme styrke som hidtil, er svært at forudsige. På baggrund af den nuværende situation, med faldende sening, kan der ske et fald med en mindre økonomisk nedgang rent omsætningsmæssigt i klubberne til følge. Det er dog vanskeligt at sige, hvor omfattende denne nedgang i givet fald vil blive - eller om det blot er en krusning på overfladen af en langsigtet positiv udvikling. Dog må seernedgangen sammenholdt med klubbernes dårlige økonomiske resultater give grund til eftertænksomhed. Det vender vi tilbage til nedenfor. Ligeledes bør de danske håndboldklubber sørge for at følge udviklingen i mediebilledet tæt, da der ingen garanti er for, at udviklingen i fremtiden vil åbne mulighed for indgåelse af en ny tv-aftale i 2011. Det kigger vi ligeledes nærmere på nedenfor. Høj økonomisk vækst Den gunstige udvikling i medieeksponeringen samt seer- og tilskuerinteressen har ført til den mest positive udvikling i dansk elitehåndbold: Den økonomiske. Således har klubberne gennem perioden denne undersøgelse omfatter oplevet en løbende gennemsnitlig årlig vækst på 21 procent. Den økonomiske vækst har været den vigtigste forudsætning for sektorens professionalisering, da den har muliggjort et stort antal fuld- og deltidsprofessionelle spillere og ansættelse af professionelle trænere og administratorer på fuld tid. Væksten har været drevet af håndboldens voksende popularitet som tv-sport siden starten af 1990’erne, der har medført en nærmest eksplosiv stigning i sponsorindtægterne. Dette er et klart positivt element for håndboldøkonomien, og med indgåelse af den nye tv-aftale er det fremtidige økonomiske grundlag på plads. Det er således langt fra utænkeligt, at væksten vil fortsætte fremover. Dog næppe på samme niveau som hidtil, medmindre klubberne finder nye indtægtsstrømme, da der simpelthen er grænser for hvor meget sport befolkningen kan se i tv. Stigende kommunalt engagement Udviklingen over tid har budt på en stigende interesse for kommunal involvering i dansk elitehåndbold. I mange kommuner er interessen for eliteidræt således stigende, hvilket har medført en materialisering af den politiske opbakning i først og fremmest anlægsbyggeri med bedre faci- Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 158 • www.idan.dk
liteter som resultat. Som det er vist, er der gennemsnitligt i perioden 1995 – 2005 blevet bygget for godt 679 mio. kr., herunder er 87 procent finansieret af offentlige midler, opvisningsanlæg i de kommuner, der aktuelt har et ligahold på herre- /og eller damesiden i dansk håndbold. Der er nok ikke tvivl om, at de nye anlæg har stimuleret interessen, både tilskuer- og tvseermæssigt, hvilket for håndboldklubberne er med til at øge bæredygtigheden af udviklingen, fordi det offentlige dermed medvirker til at understøtte den generelle udvikling, og fordi det forbedrer indtægtsmulighederne fra bl.a. entre og reklamer. Om udviklingen i den kommunale involvering også er bæredygtig fra en mere samfundsmæssig og -økonomisk synsvinkel er en anden sag, der ikke skal tages videre stilling til her. Men at klubberne får bedre forhold for deres virksomhed, må siges at være hensigtsmæssigt for klubberne, da dette indirekte medvirker til at understøtte håndboldforretningen og dermed spreder det økonomiske input på flere kilder, således at håndboldøkonomien i lidt mindre udstrækning er afhængig af mediegenererede indtægter alene. Kommunernes involvering er dermed kilde til indtægt i håndboldøkonomien i form af andet end sponsoraftaler. Kommunerne tegner ganske vist også sponsorater, men de udgør en ubetydelig del af de samlede sponsorater, der jo er den helt dominerende indtægtskilde i klubbernes regnskaber. I den forstand er det positivt for klubberne, at kommunernes engagement er stigende. De ville ikke - set over en bred kam - selv have økonomi til at foretage investeringer i anlægsbyggeri i den størrelsesorden, der rent faktisk bygges. Med kommunernes involvering spredes indtægtsgrundlaget således på flere ben, om end der primært er tale om indirekte understøttelse. Desuden vil fremtiden givetvis byde på flere byggerier – rundt om i landet er der allerede planlagt flere – og det er med til at give gode perspektiver for håndboldøkonomien. Fortsat frivillig opbakning Et andet ben, som den danske håndboldøkonomi står på, er den frivillige indsats som leveres af klubbernes medlemmer. Det har ikke inden for denne undersøgelsesramme være muligt helt præcist at måle, om udviklingen har medført en egentlig nedgang i den frivillige indsats, men det det kan i hvert fald konstateres, at der stadig er pæn opbakning til håndboldøkonomien fra denne side. Kan dette engagement fastholdes, er kimen til en fortsat styrkelse af udviklingen målt på denne parameter lagt. Det er ikke mange brancher, hvor loyalitet i den grad medfører frivillig understøttelse af egentlig erhvervsvirksomhed. Der er dog eksempler fra andre dele af ’oplevelsesøkonomien’, hvor for eksempel film- og musikindustrien og sågar fitnesscentre i stor udstrækning benytter ulønnet arbejdskraft i kommercielle virksomheder. Om støtten fra de frivillige vil være der i fremtiden, er det imidlertid svært at sige. Nogle steder opstår der som følge af udviklingen konflikter mellem de frivillige og de mere markedsbaserede Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 159 • www.idan.dk
Page 1 and 2:
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamli
Page 3 and 4:
Forord Da Idrættens Analyseinstitu
Page 5 and 6:
Kontrakttypevandringer ............
Page 7 and 8:
Køn...............................
Page 9 and 10:
På landsholdsplan leverer både da
Page 11 and 12:
Nyere opgørelser af fodbold unders
Page 13 and 14:
nemgår og analyserer vi udviklinge
Page 15 and 16:
Efter vores mening bevirker dette,
Page 17 and 18:
Figur 2: Dansk elitehåndbolds inst
Page 19 and 20:
Ud over de mest markedsmæssiggjort
Page 21 and 22:
Metode: Empiriske analyser og bære
Page 23 and 24:
Fokus er i denne sammenhæng på sp
Page 25 and 26:
ved, at grundigheden og dybden, hvo
Page 27 and 28:
vis ’GG’ eller ’FF’). Da pe
Page 29 and 30:
Det danske spillerspørgeskema er o
Page 31 and 32:
Regnskaberne for de klubber, der er
Page 33 and 34:
Alligevel er der noget i tankegange
Page 35 and 36:
Teori: Håndboldøkonomiens branche
Page 37 and 38:
Samlet set skabes altså et institu
Page 39 and 40:
Dermed står mindre succesfulde klu
Page 41 and 42:
for tror jeg det er helt rigtig, at
Page 43 and 44:
Kontraktforhold Det fremgår af DHF
Page 45 and 46:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 47 and 48:
kommende. De udenlandske mænd er a
Page 49 and 50:
Fuldtidskontrakt Deltidskontrakt Bi
Page 51 and 52:
sportslige aktiviteter var højere
Page 53 and 54:
Timer på deltagelse i andre møder
Page 55 and 56:
træningen - dækker over generelle
Page 57 and 58:
den for andre professionaliserede s
Page 59 and 60:
til kom 10,7 timer til uddannelse/e
Page 61 and 62:
Spillerne koncentrerer sig altså m
Page 63 and 64:
400.000 200.000 0 1993/94 1994/95 1
Page 65 and 66:
Som understegning af de generelle v
Page 67 and 68:
En følelsernes økonomi Generelt b
Page 69 and 70:
tæller om bagsiden af medaljen ved
Page 71 and 72:
Klubben opnåede ganske vidst den e
Page 73 and 74:
af indskuddet og ofte er villige ti
Page 75 and 76:
25,0% 20,0% Procent af N 15,0% 10,0
Page 77 and 78:
60,0% 53,3% 50,0% 40,0% Procent af
Page 79 and 80:
60% 50% 50% 40% Procent af N 30% 25
Page 81 and 82:
Aflønning fra min klub 13,9% 0,5%
Page 83 and 84:
Årsindtægt 2004 Fuldtidskontrakts
Page 85 and 86:
Den grundlæggende antagelse om, at
Page 87 and 88:
Den kapitaliserede værdi af natura
Page 89 and 90:
e lønudviklingstakt end de danske
Page 91 and 92:
Alder og lønstruktur Det er tidlig
Page 93 and 94:
Analyserne af selve eksponeringen b
Page 95 and 96:
Effekterne af denne situation er, s
Page 97 and 98:
900 Eksponering håndbold Eksponeri
Page 99 and 100:
Dermed kan der være tegn på, at h
Page 101 and 102:
120 Eksponering damer med danske kl
Page 103 and 104:
100% ØVRIGE 80% Andel i procent 60
Page 105 and 106:
Klubber, der som følge af det pola
Page 107 and 108: Sponsorindtægter og tv Billedet af
Page 109 and 110: Sæson R 2 Kr./seertime Konstant Si
Page 111 and 112: til stigning i løbet af perioden t
Page 113 and 114: G.O.G. (Gudme) IBH (Ikast FS) KIF K
Page 115 and 116: For det første er de ældre tal me
Page 117 and 118: Klub (Damer) Mesterskaber Sæsoner
Page 119 and 120: Udregnes Gini-koefficienterne, fås
Page 121 and 122: Tabel 43: Fordelingen af mesterskab
Page 123 and 124: Imidlertid kan Lorenzkurven for for
Page 125 and 126: Regressionsanalyse af økonomi og s
Page 127 and 128: 0,0 Ændring i placering pr. mio kr
Page 129 and 130: Resultatet af regressionen viser al
Page 131 and 132: ser, at disse på den ene side i st
Page 133 and 134: oner, store offentlige byggerier af
Page 135 and 136: Set på denne parameter er der alts
Page 137 and 138: Ud over de her skitserede anlægsin
Page 139 and 140: Civilsamfundet i håndboldøkonomie
Page 141 and 142: 16 M6-17år M18-25år K6-17år K18-
Page 143 and 144: En lille ’sjov’ bemærkning i d
Page 145 and 146: På baggrund af interviewene, og de
Page 147 and 148: Empiriske konklusioner: Hvilken udv
Page 149 and 150: Strukturelle polariseringstendenser
Page 151 and 152: tjeningsmulighederne kun som følge
Page 153 and 154: Civilsamfund Også i forhold den ci
Page 155 and 156: Stigende professionalisering af spi
Page 157: ligesom kravene til at udvikle spor
Page 161 and 162: På nogle områder er udviklingen d
Page 163 and 164: sten og tabet ved at komme på hhv.
Page 165 and 166: Selvom vores resultater samtidig vi
Page 167 and 168: På denne baggrund mener vi heller
Page 169 and 170: Polarisering af spillerlønningerne
Page 171 and 172: Derfor er det for håndboldens akt
Page 173 and 174: taler mange elektroniske medier i d
Page 175 and 176: seere og potentielle haltilskuere.
Page 177 and 178: Mulighederne er mange, men der er p
Page 179 and 180: Kulturministeriet (2003): Dansk eli
Page 181 and 182: Bilag 1: Kontraktspillere i dansk h
Page 183 and 184: Besvarelser fordelt på klub 35 33
Page 185 and 186: ende tabeller viser, hvordan fordel
Page 187: 42 20-12-1998 EM (D) NORGE DANMARK
show all

Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?