Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

såkaldte ’Team Danmark-studenter’, ligesom 55 procent af de, der p.t. er i gang med en gymnasial
uddannelse, gør det via Team Danmark-systemet, som giver mulighed for forlænget studietid.
Set i lyset af, at andelen af håndboldspillere, der får en gymnasial uddannelse, er væsentligt over
gennemsnittet for befolkningen som helhed (90 procent af kontraktspillerne har eller er i gang
med at få én), må man nok konkludere, at den fireårige model har været hensigtsmæssig for et
stort antal elitehåndboldsspillere, der ellers ville have haft svært ved at gennemføre uddannelsen
sideløbende med sportskarrieren. Det er værd at overveje, om denne succes kan overføres til de
videregående uddannelser.
I takt med, at den sportslige udvikling løber stærkere, synes det væsentligt at pege på behovet
for at tænke kreativt. Jo mere professionaliseret håndboldsporten bliver, jo mere bliver der samtidig
brug for nye fleksible eliteordninger, der kan hjælpe spillerne videre i deres karrierevalg
efter studentereksamenen. Skal dansk elitehåndbold fastholde sin nuværende kulturelle og politiske
legitimitet, er det væsentligt at forsøge at sikre, at udviklingen ikke skaber et egentligt ’professionelt
sportsproletariat’ på længere sigt.
Håndboldens parter bør derfor iværksætte strategiske og forebyggende tiltag, der medvirker til
at sikre, at den stigende professionalisering af sporten ikke medfører at spillernes overgang til
den efterfølgende civile karriere besværliggøres.
Med udgangspunkt i, at uddannelse kan udgøre et bolværk mod social deroute for den enkelte,
bør sådanne initiativer ske i samarbejde med landets videregående uddannelsesinstitutioner.
Konkret har Syddansk Universitet i skrivende stund taget initiativ til at opstarte særlige eliteudøverforløb
på det kompetencegivende uddannelsesniveau, hvilket efter vores mening er helt
rigtigt set. Initiativet kunne være en anledning for håndboldens parter til en nærmere drøftelse
med politikere på Christiansborg.
Måske kan erfaringerne fra Syddansk Universitet danne grundlag for en permanent ordning, der
kan finde udbredelse på andre uddannelsesinstitutioner i landet på længere sigt? En udvikling i
denne retning vil være naturlig og bæredygtig set i lyset af, at Danmark har en tradition for at
sikre en social og samfundsmæssig ansvarlig udvikling af eliteidrætten.
Stigende professionalisering af klubbernes administrative organisering
Samtidig med professionaliseringen af spillernes forhold er de administrative funktioner i klubberne
også blevet tilpasset og styrket i perioden, hvor antallet af administrative medarbejdere,
trænere mv. er steget. I dag er der ansat i gennemsnit 6,5 årsværk i klubberne (inkl. trænere) til
varetagelse af administrative funktioner, ledelse og udviklingsorienterede indsatser.
Dette er set fra klubbernes synsvinkel ligeledes en bæredygtig udvikling, da en meget vigtig forudsætning
for fremtidig vækst og udvikling af håndbolden som produkt er en styrkelse på dette
område. Der er således ingen tvivl om, at kravene til den professionelle organisering er stigende,
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 156 • www.idan.dk