Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

Stigende professionalisering af spillernes forhold
Det er gennem resultaterne fra undersøgelsen af spillerne vist, at spillernes forhold på en række
parametre løbende er blevet mere professionelle gennem undersøgelsesperioden. Således bruger
spillerne mere tid på sporten (træning, forberedelse mv.) og mindre tid på civile aktiviteter
(job/uddannelse). Desuden er der over tid kommet flere spillere på kontrakt, ligesom der er sket
en professionalisering af spillernes ansættelsesmæssige forhold, idet flere end tidligere er blevet
fuldtidsprofessionelle. Endelig er den typiske kontrakttype nu deltidskontrakten i modsætning til
tidligere, hvor bibeskæftigelseskontrakten var den mest almindelige.
Udviklingen betyder i praksis, at spillerne gennem perioden, som denne undersøgelse dækker,
har omstillet sig til de mere markedsgjorte tilstande i håndboldøkonomien.
Set fra klubbernes synsvinkel er dette bæredygtigt, idet en forudsætning for deres fortsatte udvikling
og konsolidering, både sportsligt og økonomisk, netop er en tilpasning af spillernes forhold
til den stigende sportslige konkurrence, som udviklingen samtidig har medført.
Skal dansk elitehåndbold fortsætte sin udvikling, er det dog vores vurdering, at fokus på området
stadig er vigtigt. I takt med at det internationale sportslige niveau øges, stilles der løbende
krav om forbedring af træningsindsatsen og om en forøgelse af den tid, der investeres i sporten
fra spillerne side. Dermed må det forventes, at der vil komme flere spillere på fuldtidskontrakt i
fremtiden, ligesom den øvrige kontrakttypevandring konstateret i den empiriske undersøgelse
mod mere professionaliserede kontrakttyper vil fortsætte.
Selvom udviklingen på dette område peger i bæredygtig retning for klubberne, indeholder de
konstaterede tendenser på et mere overordnet plan samtidig en udfordring, som klubberne bør
tage højde for i deres ’personalehåndtering’. I takt med udviklingen kan det faldende tidsmæssige
forbrug på civile aktiviteter, som spillerne har, resultere i forringelser af deres civile karrieremuligheder
efter sportskarrierens afslutning.
Der ligger dermed en opgave for håndboldøkonomiens parter i at fastholde fokus på uddannelse
samtidig med den stigende professionalisering, således at udviklingen ikke vender sig negativt
mod spillerne i fremtiden. Inden for fodbold, der er den mest professionaliserede sportsgren
herhjemme, er der tegn på problemer, da spillerne i stigende udstrækning stiger af uddannelsestoget
efter endt ungdomsuddannelse.
Vores foreløbige analyser af datamaterialet vedr. spillernes uddannelsesniveau tyder i den forbindelse
på, at man bør fokusere i overgangen mellem ungdomsuddannelsesniveauet og de
videregående kompetencegivende uddannelser 88 , måske ved at skele til den såkaldte Team
Danmark-gymnasieordning, der i forhold til håndboldspillerne har været en succes. Således er
47 procent af de kontraktspillere, der har taget en almen eller erhvervsgymnasial uddannelse,
88
I spørgeskemaundersøgelsen af spillernes forhold var indbefattet spørgsmål vedr. spillernes job- og uddannelsesmæssige
forhold. Disse er ikke afrapporteret selvstændigt i rapporten, da spørgsmålene ikke har direkte relevans for
behandling af denne undersøgelses problemstilling. Data fra disse dele af undersøgelsen inddrages kun i relevant
omfang som her.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 155 • www.idan.dk