Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

På denne måde medvirker polariseringen i såvel sportslig som i økonomisk forstand til at forstærke
og konsolidere håndboldøkonomiens institutionelle overinvesteringslogik, der resulterer
i klubbernes regnskabsmæssige underskud samt deres budgetmæssige adfærd.
Dermed er effekterne af udviklingen i det øgede samspil mellem markedet og dansk elitehåndbold
for så vidt forklarlig, men om udviklingen også er bæredygtig for håndboldøkonomiens
strukturelle udvikling på sigt vil vi drøfte senere i rapporten.
Kommunal involvering
Det øgede institutionelle samspil mellem dansk elitehåndbold og markedet har også effekter,
der rækker ind i de øvrige institutionelle sektorers forhold til dansk elitehåndbold.
Vores empiriske undersøgelser viser, at den offentlige sektor udviser stor interesse for at understøtte
den danske elitehåndbold. Det er også en klar fornemmelse, at interessen er stigende, og
har været det de senere år som følge af den markedsmæssige interesse, som tv har set i håndbolden.
Kommunerne har således set markedsføringspotentialer i forhold til deres lokale ligaklubber.
Særligt inden for de seneste seks år har det givet sig udslag i, at de danske kommuner,
hvor ligaklubberne er hjemhørende, har udvist stor byggetrang. De har opført anlæg til brug for
håndboldeliten for at skabe optimale betingelser for sportsaktiviteterne med de afledte effekter,
det giver, i form af øget omtale af lokalområdet (kommunen).
Tallene vidner i sig selv om, at interessen fra kommunal side til at understøtte de danske elitehåndboldklubber
har været stigende i takt med den generelle vækst i dansk håndboldøkonomi.
Kommunernes engagement er derfor en vigtig indirekte støtte til klubbernes aktiviteter og er i
modsætning til de direkte kommunale sponsorater, der ikke er voldsomme, en afgørende støtte
for håndboldøkonomien.
Kommunal hjælp i krisesituationer
En anden vigtig tendens for håndboldøkonomien er det forhold, at kommunerne i stigende grad
synes at hjælpe økonomisk eller stille politisk goodwill til rådighed til nødstedte ligaklubber.
Der eksisterer flere konkrete eksempler på redningsaktioner, hvor kommuner har tegnet sponsoraftaler
eller sat sig i spidsen for en arbejdsgruppe for at sikre den lokale ligaklubs overlevelse.
Det følelsesmæssige element i det sportsøkonomiske institutionelle setup viser sig dermed
også i relation til det kommunale niveau, hvor vigtigheden af det lokale håndboldflagskib udtrykkes
i de eksterne parters vilje til at medvirke ved sikring af grundlaget for de fortsatte sportslige
aktiviteter.
Det er ikke utænkeligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Tværtimod tyder udviklingen
på, at der i takt med elitehåndboldens march ud af forsamlingshuset melder sig nye finansielle
aktører med forskellige former for (risikovillig) indskudskapital. Her er kommunerne en vigtig
partner set fra klubbernes side.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 152 • www.idan.dk