Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning - Idrættens ...

tjeningsmulighederne kun som følge af vedblivende sportslig succes, som i praksis sikres af
mange andre faktorer end de umiddelbart kontrollerbare. Imidlertid får det følelsesmæssige
element klubberne til at fortsætte.
I takt med den generelt stigende interesse for sporten, som vi har dokumenteret i form af øgningen
i antallet af tilskuere, tv-seere og medieeksponeringen generelt, er de lokale håndboldflagskibe
i større og større udstrækning blevet identitetsskabende samlingspunkter i lokalsamfundet
(eller i regionen). Presset om at fortsætte uanset det økonomisk rationelle kommer som
følge af denne relation. Det er en effekt af udviklingen.
Det er vores påstand, at det følelsesmæssige element skaber en blind plet i forhold det ’hul’ i
den håndboldøkonomiske resultatcirkel, som en rationel tilgang til sammenhængene afslører.
Det forklarer, hvorfor klubberne alligevel fortsætter med at investere, selvom det i streng forretningsmæssig
forstand ikke er lønsomt og visse tilfælde decideret uansvarligt.
I en håndboldøkonomi, hvor klubledelser fra alle sider udsættes for et pres om sportslige resultater
(også som følge af egne ambitioner el. lign.), og hvor pressen ikke er sene til at berette om
klubbernes problemer både sportslige og økonomiske, glemmer klubledelserne ofte, at øgede
indtægter ikke nødvendigvis giver gode sportslige resultater på kort sigt.
I situationer med emotionelle krav om resultater fra flere sider er investeringer i spillermateriale
en måde at signalere handlekraft på, men reelt er der ikke er nogen entydig sikkerhed for, at det
giver den tilsigtede effekt. For som vores regressionsanalyser viser, styrkes sammenhængen
mellem økonomi og sportslige resultater kun set over en længere periode (det lange sigt). Dette
bevirker en stor fare for overinvesteringer på kort sigt, der medfører økonomiske problemer, hvis
de sportslige resultater udebliver (hvilket der jo som vist er en stor risiko for, fordi også andre
elementer end de stringent økonomiske spiller ind på muligheden for at opnå sportslig succes
på kort sigt).
Det er derfor ikke svært at forklare, hvorfor klubberne er relativt dårlige til at tjene penge og for
nogle klubbers vedkommende ender i økonomiske vanskeligheder. 86 Ej heller er det vanskeligt at
forstå, hvorfor kurven over håndboldøkonomiens gennemsnitlige driftsresultat ikke har bevæget
sig opad i takt med væksten i klubbernes omsætninger.
Overinvesteringer
Samtidig medvirker den sportslige polarisering til at øge investeringsviljen i klubberne set over
en kam, fordi såvel de gode som mindre gode hold er bevidste om mekanismerne. På den ene
side må de mindre gode hold investere for at opnå sportslige resultater (i håb om at opnå bedre
økonomi), og på den anden side må de gode hold løbende investere, fordi polariseringen har
gjort det relativt værre at ryge ud af den gode sportsøkonomiske cirkel, hvis de sportslige resultater
udebliver. En misset slutspilsplads kan eksempelvis være en økonomisk katastrofe ud over,
at det også sportsligt set er et nederlag.
86
Den kvikke læser vil sikkert spørge, hvad det så er der gør, at de bedste klubber vedbliver at blive i toppen. Det
skyldes, at de er gode til at kombinere såvel de økonomisk som ikke-økonomiske elementer på en hensigtsmæssig
måde. Desuden får de relativt mere ud af deres økonomiske formåen, end de andre klubber gør med samme indsats.
Håndboldøkonomi.dk - fra forsamlingshus til forretning • side 151 • www.idan.dk